Derudover har visse aminosyre-biostimulanter potentialet til at kunne nedsætte fungicidforbruget. Dette skyldes, at produkterne tilsyneladende kan transportere fungicider rundt i planten. Aminosyre-biostimulanterne er phloem-mobile og øger phloem-transporten, hvilket derfor øger transporten af fungicider rundt i planten. Dette er efter producenternes udsagn både gældende for fungicider der allerede er phloem-mobile, og for fungicider der ikke er phloem-mobile. Dette kan potentielt øge virkningen af fungiciderne, og det bør derfor være muligt at sænke dosis og forbruget af fungicider.
I 2023 lavede vi et relativt komplekst forsøgssetup, hvor vi testede aminosol i vårbyg i et ”skakbræts”-setup på Knudstrupgård hos Søren Ilsø. I forsøgsøget blev der testet bejdsning af udsæd med aminosyrer, tildeling af aminosyrer både en og to gange i løbet af vækstsæsonen, og behandlinger med og uden startgødskning.
Vi testede både aminosyrer fra Aminosol og fra det britiske firma AminoA. På grund af tidspres, blev der kun opgjort udbytte fra forsøgsparcellerne med AminoA. Produktet vi testede var AminoFlo.
Som det ses af figur 1, var der et gennemsnitligt højere udbytte fra forsøgsparcellerne der blev behandlet med AminoFlo[1]. Yderligere ses det, at der er en mindre variation på de behandlede arealer.
Dette stemmer godt overens med teorien om, at aminosyreprodukter skaber en mere robust argrøde, der er mindre følsom overfor klimatiske og jordbundsmæssige påvirkninger.
Det skal bemærkes, at der ikke er lavet statistik på behandlingerne.
Figur 1: Udbytte af parceller behandlet med AminoFlo uden startgødning (Antal parceller, n: 34 for AminoFlo, og 23 for kontrol)
Figur 2: Udbytte af parceller behandlet med AminoFlo og lav mængde startgødning (13 kg N/ha) (Antal parceller, n: 22 for AminoFlo og 11 for kontrol)
Figur 3: Udbytte af parceller behandlet med AminoFlo med normal startgødning (42 kg N/ha) (Antal parceller, n: 12 for Amino Flo og 6 for kontrol)
Vi har yderligere kigget på om der var forskel i effekt af AminoFlo, ved forskellige mængder kvælstof som start gødskning. Først ses det, at der er tendens til lidt lavere udbytte ved lav start gødskning. Hernæst ses det også, at der er større spredning på vores data for de gennemsnitlige udbytter ved lav kvælstoftildeling. Det tyder derfor på, at der er højere ”gevinst” ved lave kvælstofmængder, hvilket også er forventeligt.
Der blev i nogle af parcellerne kørt AminoFlo på ad to omgange, så det er derfor muligt at evaluerer effekten af at tildele det to gange.
Figur 4: Udbytte af parceller behandlet med AminoFlo ved én eller to kørsler (Antal parceller, n: 18 for én kørsel og 16 for to kørsler)
Af figur 4 fremgår det, at der ikke er en effekt af at køre to gange i forhold til en gang. Dette kan skyldes at anden tildeling blev givet relativt sent, og måske har påvirket proteinindholdet i stedet. Dette er desværre ikke blevet undersøgt, men vi vil forvente at en ekstra kørsel sent i vækstsæsonen vil ende i proteinerne i kernerne.
I 2024 afprøvede vi Aminosol i forsøgsparceller på i alt seks bedrifter fordelt på Sjælland i hestebønner, salat, vårbyg, vinterhvede og lupiner. På grund af tidspres, blev der ikke opgjort høstresultater. Der blev ikke rapporteret nogen visuelle effekter i marken, men vi forventer at arbejde videre med det i 2025.
Forsøgene er lavet i samarbejde med forskningsprojektet Agroecology-TRANSECT. Projektet har til formål at afdække hvordan der arbejdes med naturnære landbrugsmetoder rundt omkring i Europa.