Fosfor er en begrænset ressource der graves op af jorden, ganske få steder rundt omkring på jordkloden. Inden for en overskuelig fremtid vil være en mangelvare, og vi bliver derfor nødt til at tænke anderledes når vi tænker på fosfor. Fosfor findes nemlig allerede i relativt store mængder i vores landbrugsjord, da vi har tilført jorden mere fosfor end planterne har haft brug for over en lang årrække. Det er derfor oplagt at finde en måde at udnytte den fosforpulje bedre til fremtidens landbrug.
At der igennem en årrække er tilført store mængder fosfor, skyldes at fosfor er meget reaktivt i jorden. Kommer det i kontakt med frie jern- og/eller calcium-ioner i jorden (og dem er der mange af), så bindes fosfor hårdt til jorden. Planter kan ikke direkte bruge calcium- eller jernfosfat, og bindingen skal derfor brydes. Nogle planter er i stand til at forsure jorden meget lokalt, hvilket kan frigøre fosfor bundet i calciumfosfat. Det gælder dog kun primært bælgplanter af de landbrugsafgrøder der dyrkes. Det er derfor meget interessant, hvis vi kan tildele en bakterie, der kan være i stand til bryde denne binding.
Fosfor styrer blandt andet buskning i de fleste afgrøder, så potentielt vil et øget fosforoptag kunne give bedre buskning i planterne og dermed bedre udbytte.