{"id":605,"date":"2024-06-07T11:12:44","date_gmt":"2024-06-07T09:12:44","guid":{"rendered":"https:\/\/enjoy.redhill.dk\/agroviprojekter\/template\/?p=605"},"modified":"2025-07-10T13:53:07","modified_gmt":"2025-07-10T11:53:07","slug":"post2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/2024\/06\/07\/post2\/","title":{"rendered":"Mindre ukrudt i regenerativt landbrug?"},"content":{"rendered":"

Vores fors\u00f8gsansvarlige konsulent, Emil Elsborg Christensen, forts\u00e6tter med at analysere data fra de langvarige markfors\u00f8g, og denne gang kigges der p\u00e5 resultaterne fra ukrudtst\u00e6llinger. Vi unders\u00f8ger, om ukrudtstrykket er forskelligt i marker med varierende grad af jordbearbejdning.<\/p>\n

I for\u00e5ret\/sommeren 2023 og 2024 foretog Emil ukrudtst\u00e6llinger i fors\u00f8gsmarkerne, der dyrkes s\u00e5ledes:<\/p>\n

1) pl\u00f8jning siden 1999, 2) harvning siden 1999, 3) direkte s\u00e5ning, omlagt for 5 \u00e5r siden, og 4) direkte s\u00e5ning, omlagt for 10 \u00e5r siden.<\/p>\n

T\u00e6llingerne blev foretaget i hesteb\u00f8nner i 2023, og igen i l\u00f8bet af den netop overst\u00e5ede s\u00e6son i 2024, hvor der har v\u00e6ret hvede p\u00e5 arealet. I begge s\u00e6soner blev parcellerne gennemg\u00e5et for tokimbladet- og gr\u00e6sukrudt.<\/p>\n

Mindre ukrudt i pl\u00f8jefri marker \u2013 hvorfor?<\/h2>\n

Som det kan ses af s\u00f8jlediagrammerne nedenfor, var der betydeligt mindre tokimbladet ukrudt i parcellerne med direkte s\u00e5ning og i de harvede parceller, end der var i de pl\u00f8jede. Dette stemmer godt overens med hvad vi forventede fra teorien; n\u00e5r man ikke forstyrrer jorden, vender man ikke rundt i fr\u00f8puljen, s\u00e5 det er kun de fr\u00f8, der er p\u00e5 overfladen, der spirer frem<\/p>\n

N\u00e5r man pl\u00f8jer, vender man derimod rundt i jorden og bringer spiredygtige ukrudtsfr\u00f8 op til overfladen, hvor de f\u00e5r mulighed for at spire frem. Som regel ville vi ogs\u00e5 have forventet st\u00f8rre fremspiring ved harvning, da jorden forstyrres i cirka ti centimeters dybde. At vi i disse t\u00e6llinger ikke ser den store forskel mellem de pl\u00f8jefri og den harvede parcel kan muligvis forklares ved, at den harvede parcel heller ikke har v\u00e6ret pl\u00f8jet siden 1999. Fr\u00f8puljen er derfor muligvis blevet udt\u00f8mt i den harvede dybde.<\/p>\n

Ukrudtst\u00e6lling af tokimbladet ukrudt i hesteb\u00f8nner foretaget i 2023<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Ukrudtst\u00e6lling af tokimbladet ukrudt i hvede foretaget i 2024<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Kan man spr\u00f8jte mindre?<\/h2>\n

Hvilken betydning har m\u00e6ngden af ukrudt i praksis? Mindre fremspiring af ukrudt skaber bedre v\u00e6kstbetingelser for afgr\u00f8derne, da de uds\u00e6ttes for mindre konkurrence. Det giver kraftigere afgr\u00f8der og mulighed for h\u00f8jere udbytter. En kraftig, t\u00e6t afgr\u00f8de kan derudover reducere ukrudtet yderligere, da den skygger jorden og begr\u00e6nser ukrudtsplanternes adgang til lys.<\/p>\n

Denne positive spiral kan g\u00f8re, at man potentielt kan mindske behovet for herbicider i regenerativ dyrkning. Hvis man t\u00e6ller ukrudtsplanter pr. kvadratmeter, og ikke finder ret meget, skal man overveje at neds\u00e6tte sin dosis, overveje middelvalg ift. at v\u00e6re mere m\u00e5lrettet mod det der er spiret frem, og\/eller undlade spr\u00f8jtningen i rene omr\u00e5der af marken.<\/p>\n

Man skal dog altid v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 hvilken type af ukrudt, der er dominerende. Hvis man for eksempel har en bestand af kamille, tidsler eller bynke, skal man v\u00e6re over det uanset dyrkningssystem. Disse arter vokser generelt kraftigt og har h\u00f8j konkurrenceevne, og kan derfor resultere i betydelige udbyttetab.<\/p>\n

Et godt s\u00e6dskifte er stadig utrolig vigtigt<\/h2>\n

Ukrudtst\u00e6llingen viste mindre tokimbladet ukrudt, men af s\u00f8ljediagrammerne nedenfor, kan man se, at der er en tendens til en lidt h\u00f8jere m\u00e6ngde gr\u00e6sukrudt i de pl\u00f8jefri og den harvede sammenlignet med den pl\u00f8jede parcel i hesteb\u00f8nner.<\/p>\n

Dog ses det ogs\u00e5, at i hveden det efterf\u00f8lgende \u00e5r, er der n\u00e6rmest intet gr\u00e6sukrudt i nogen af parcellerne ud over den harvede. Dette kan forklares ved, at der i den foreg\u00e5ende hesteb\u00f8nneafgr\u00f8de var mulighed for en effektiv bek\u00e6mpelse af gr\u00e6sukrudt.<\/p>\n

Ukrudtst\u00e6lling af gr\u00e6sukrudt i hesteb\u00f8nner foretaget i 2023<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Ukrudtst\u00e6lling af gr\u00e6sukrudt i hvede foretaget i 2024<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Regenerativ dyrkning giver ikke et hav af ukrudt<\/h2>\n

Regenerative landm\u00e6nd bliver ofte skudt i skoene, at de bruger flere herbicider, fordi de har st\u00f8rre problemer med ukrudt. Ud fra vores fors\u00f8g er der imidlertid intet, der tyder p\u00e5, at det er tilf\u00e6ldet. Der er endda potentiale for, at man i nogle tilf\u00e6lde kan reducere eller helt lade v\u00e6re med at spr\u00f8jte mod ukrudt, n\u00e5r man dyrker pl\u00f8jefrit.<\/p>\n

Desuden observerede vi, at den lavere ukrudtsm\u00e6ngde var tilf\u00e6ldet i b\u00e5de parcellen der var omlagt for ti \u00e5r siden, og den der var omlagt for kun fem \u00e5r siden. Det vil sige, at man heller ikke beh\u00f8ver at vente \u00e5rtier f\u00f8r man oplever et lavere ukrudtstryk efter man har omlagt til regenerativ dyrkning.<\/p>\n

\n

Fors\u00f8gene er lavet i samarbejde med forskningsprojektet Agroecology-TRANSECT. Projektet har til form\u00e5l at afd\u00e6kke hvordan der arbejdes med naturn\u00e6re landbrugsmetoder rundt omkring i Europa.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Vores fors\u00f8gsansvarlige konsulent, Emil Elsborg Christensen, forts\u00e6tter med at analysere data fra de langvarige markfors\u00f8g, og denne gang kigges der p\u00e5 resultaterne fra ukrudtst\u00e6llinger. Vi unders\u00f8ger, om ukrudtstrykket er forskelligt i marker med varierende grad af jordbearbejdning.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":941,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[49],"tags":[],"class_list":["post-605","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-viden"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/605","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=605"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/605\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":951,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/605\/revisions\/951"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/media\/941"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=605"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=605"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=605"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}