{"id":952,"date":"2025-07-10T13:56:24","date_gmt":"2025-07-10T11:56:24","guid":{"rendered":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/?p=952"},"modified":"2025-07-10T13:59:12","modified_gmt":"2025-07-10T11:59:12","slug":"markforsoeg-med-aminosyreprodukter","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/2025\/07\/10\/markforsoeg-med-aminosyreprodukter\/","title":{"rendered":"Markfors\u00f8g med aminosyreprodukter"},"content":{"rendered":"

Derudover har visse aminosyre-biostimulanter potentialet til at kunne neds\u00e6tte fungicidforbruget. Dette skyldes, at produkterne tilsyneladende kan transportere fungicider rundt i planten. Aminosyre-biostimulanterne er phloem-mobile og \u00f8ger phloem-transporten, hvilket derfor \u00f8ger transporten af fungicider rundt i planten. Dette er efter producenternes udsagn b\u00e5de g\u00e6ldende for fungicider der allerede er phloem-mobile, og for fungicider der ikke er phloem-mobile. Dette kan potentielt \u00f8ge virkningen af fungiciderne, og det b\u00f8r derfor v\u00e6re muligt at s\u00e6nke dosis og forbruget af fungicider.<\/p>\n

I 2023 lavede vi et relativt komplekst fors\u00f8gssetup, hvor vi testede aminosol i v\u00e5rbyg i et \u201dskakbr\u00e6ts\u201d-setup p\u00e5 Knudstrupg\u00e5rd hos S\u00f8ren Ils\u00f8. I fors\u00f8gs\u00f8get blev der testet bejdsning af uds\u00e6d med aminosyrer, tildeling af aminosyrer b\u00e5de en og to gange i l\u00f8bet af v\u00e6ksts\u00e6sonen, og behandlinger med og uden startg\u00f8dskning.<\/p>\n

Vi testede b\u00e5de aminosyrer fra Aminosol og fra det britiske firma AminoA. P\u00e5 grund af tidspres, blev der kun opgjort udbytte fra fors\u00f8gsparcellerne med AminoA. Produktet vi testede var AminoFlo.<\/p>\n

Som det ses af figur 1, var der et gennemsnitligt h\u00f8jere udbytte fra fors\u00f8gsparcellerne der blev behandlet med AminoFlo[1]<\/a>. Yderligere ses det, at der er en mindre variation p\u00e5 de behandlede arealer.<\/p>\n

Dette stemmer godt overens med teorien om, at aminosyreprodukter skaber en mere robust argr\u00f8de, der er mindre f\u00f8lsom overfor klimatiske og jordbundsm\u00e6ssige p\u00e5virkninger.<\/p>\n

Det skal bem\u00e6rkes, at der ikke er lavet statistik p\u00e5 behandlingerne.<\/p>\n

<\/p>\n

Figur 1: Udbytte af parceller behandlet med AminoFlo uden startg\u00f8dning<\/strong>\u00a0(Antal parceller, n: 34 for AminoFlo, og 23 for kontrol)<\/p>\n

<\/p>\n

Figur 2: Udbytte af parceller behandlet med AminoFlo og lav m\u00e6ngde startg\u00f8dning (13 kg N\/ha)<\/strong>\u00a0(Antal parceller, n: 22 for AminoFlo og 11 for kontrol)<\/p>\n

<\/p>\n

Figur 3: Udbytte af parceller behandlet med AminoFlo med normal startg\u00f8dning (42 kg N\/ha)<\/strong>\u00a0(Antal parceller, n: 12 for Amino Flo og 6 for kontrol)<\/p>\n

Vi har yderligere kigget p\u00e5 om der var forskel i effekt af AminoFlo, ved forskellige m\u00e6ngder kv\u00e6lstof som start g\u00f8dskning. F\u00f8rst ses det, at der er tendens til lidt lavere udbytte ved lav start g\u00f8dskning. Hern\u00e6st ses det ogs\u00e5, at der er st\u00f8rre spredning p\u00e5 vores data for de gennemsnitlige udbytter ved lav kv\u00e6lstoftildeling. Det tyder derfor p\u00e5, at der er h\u00f8jere \u201dgevinst\u201d ved lave kv\u00e6lstofm\u00e6ngder, hvilket ogs\u00e5 er forventeligt.<\/p>\n

Der blev i nogle af parcellerne k\u00f8rt AminoFlo p\u00e5 ad to omgange, s\u00e5 det er derfor muligt at evaluerer effekten af at tildele det to gange.<\/p>\n

<\/p>\n

Figur 4: Udbytte af parceller behandlet med AminoFlo ved \u00e9n eller to k\u00f8rsler\u00a0<\/strong>(Antal parceller, n: 18 for \u00e9n k\u00f8rsel og 16 for to k\u00f8rsler)<\/p>\n

Af figur 4 fremg\u00e5r det, at der ikke er en effekt af at k\u00f8re to gange i forhold til en gang. Dette kan skyldes at anden tildeling blev givet relativt sent, og m\u00e5ske har p\u00e5virket proteinindholdet i stedet. Dette er desv\u00e6rre ikke blevet unders\u00f8gt, men vi vil forvente at en ekstra k\u00f8rsel sent i v\u00e6ksts\u00e6sonen vil ende i proteinerne i kernerne.<\/p>\n

I 2024 afpr\u00f8vede vi Aminosol i fors\u00f8gsparceller p\u00e5 i alt seks bedrifter fordelt p\u00e5 Sj\u00e6lland i hesteb\u00f8nner, salat, v\u00e5rbyg, vinterhvede og lupiner. P\u00e5 grund af tidspres, blev der ikke opgjort h\u00f8stresultater. Der blev ikke rapporteret nogen visuelle effekter i marken, men vi forventer at arbejde videre med det i 2025.<\/p>\n

\n

Fors\u00f8gene er lavet i samarbejde med forskningsprojektet\u00a0Agroecology-TRANSECT<\/a>. Projektet har til form\u00e5l at afd\u00e6kke hvordan der arbejdes med naturn\u00e6re landbrugsmetoder rundt omkring i Europa.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Biostimulanter med aminosyrer\u00a0indeholder de essentielle aminosyrer, som planten har brug for. Teorien er, at hvis man kan levere n\u00e6ringsstofferne til afgr\u00f8den direkte i aminosyreform, beh\u00f8ver planten ikke bruge energi p\u00e5 selv at danne aminosyrerne, og kan i stedet bruge energi p\u00e5 v\u00e6kst og udbytte. Kan planten springe aminosyresyntesen over, kan den bruge mere energi p\u00e5 eksempelvis at udvikle et kraftigt rodnet. Det vil kunne g\u00f8re planten mere modstandsdygtig over for fysiske stress-faktorer som t\u00f8rke eller sydom, og g\u00f8re den i stand til at afs\u00f8ge jorden efter flere n\u00e6ringsstoffer.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":954,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-952","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/952","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=952"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/952\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":959,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/952\/revisions\/959"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/media\/954"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=952"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=952"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=952"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}