{"id":960,"date":"2025-07-10T14:01:16","date_gmt":"2025-07-10T12:01:16","guid":{"rendered":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/?p=960"},"modified":"2025-07-10T14:40:48","modified_gmt":"2025-07-10T12:40:48","slug":"markforsoeg-med-kvaelstoffikserende-biostimulanter","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/2025\/07\/10\/markforsoeg-med-kvaelstoffikserende-biostimulanter\/","title":{"rendered":"Markfors\u00f8g med kv\u00e6lstoffikserende biostimulanter"},"content":{"rendered":"
\n

Fors\u00f8gsresultater<\/h3>\n<\/div>\n
\n

I 2023 lavede vi fors\u00f8g med Vixeran hos S\u00f8ren Ils\u00f8 p\u00e5 Knudstrupg\u00e5rd. Testen blev foretaget ved, at der blev tildelt 30 kg N\/ha. mindre kv\u00e6lstof i to spr\u00f8jtespor (tildelt med flydende g\u00f8dning), end hvad der blev tildelt i resten af marken. Dette setup blev lavet, da Vixeran indeholder en kv\u00e6lstoffikserende bakterie der i gennemsnit giver 30 kg N\/ha, derfor bude kunne fiksere den \u201dsparede\u201d kv\u00e6lstof.
\nI et enkelt spr\u00f8jtespor blev der tildelt ca. 50 kg N\/ha mere end resten af marken, hvilket blev gjort som en kontrol af udbyttepotentialet.<\/p>\n

Ved h\u00f8st viste det sig, at der var det samme udbytte ved 179 kg N\/ha og 150 kg N\/ha + Vixeran. I spr\u00f8jtesporet med 230 kg N\/ha var udbyttet h\u00f8jere, hvilket viser at 150 kg N\/ha ikke var nok til at ramme det maksimale udbytte (Figur 1).<\/p>\n

Konklusionen var derfor at der var 30 kg N\/ha effekt af Vixeran i Vinterhveden.<\/p>\n

<\/p>\n

Figur 1: Udbytte i vinterhvede efter tildeling af Vixeran<\/strong><\/p>\n

Baseret p\u00e5 resultaterne p\u00e5 Knudstrupg\u00e5rd, fors\u00f8gte vi os med flere landmandsfors\u00f8g i 2024. I mods\u00e6tning til fors\u00f8get i 2023 lavede vi tildelingen som en \u201don top\u201d tildeling, hvor vi ikke reducerede kv\u00e6lstof i noget af marken, men blot tilf\u00f8rte Vixeran p\u00e5 et areal. I l\u00f8bet af v\u00e6ksts\u00e6sonen unders\u00f8gte vi kv\u00e6lstofstatus i planterne ved hj\u00e6lp af den h\u00e5ndholdte Yara-N tester.<\/p>\n

Af vores m\u00e5linger ses det, at der ikke er den store forskel mellem kontrol og Vixeranbehandlingen for engrapgr\u00e6s, vinterhvede og v\u00e5rbyg. At der ikke er en forskel, skyldes med stor sandsynlighed at planten er velforsynet med kv\u00e6lstof i kontrolomr\u00e5det, og der er derfor ikke en mangel at spore.<\/p>\n

<\/p>\n

Figur 1: Engrapgr\u00e6s<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Figur 2: Vinterhvede<\/strong><\/p>\n

<\/p>\n

Figur 3: V\u00e5rbyg<\/strong><\/p>\n

At der ikke er en mangel, kan ses p\u00e5 N-tester v\u00e6rdien. Den ligger omkring (eller over) 700 for b\u00e5de vinterhvede og v\u00e5rbyg. Engrapgr\u00e6s ligger lavere, men det stemmer ogs\u00e5 overens med, at vi forventer en lavere kv\u00e6lstofkoncentration i bladet.<\/p>\n

<\/p>\n

Figur 4: Sammenh\u00e6ngen mellem N-tester-v\u00e6rdi of kv\u00e6lstofindhold i bladene<\/strong><\/p>\n

I vinterrug (figur 5 nedenfor) observerede vi til geng\u00e6ld noget interessant. Her m\u00e5lte vi i en konventionel og i en \u00f8kologisk rugmark. I den konventionelle rugmark er det ikke til at spore en forskel. Her har rugmarken f\u00e5et tilstr\u00e6kkeligt med g\u00f8dning. I den \u00f8kologiske ser vi derimod en forskel mellem kontrollen og det behandlede omr\u00e5de. Her har b\u00e5de kontrolomr\u00e5det og det behandlede omr\u00e5de af marken et indhold p\u00e5 omkring 3% kv\u00e6lstof i bladene, hvilket er et lavt niveau. P\u00e5 det behandlede omr\u00e5de, er der en tendens til et h\u00f8jere kv\u00e6lstofindhold i bladene, og der kunne derfor godt v\u00e6re en effekt her.<\/p>\n

At der muligvis er en effekt p\u00e5 et omr\u00e5de der er begr\u00e6nset i kv\u00e6lstof, stemmer godt overens med vores observationer p\u00e5 Knudstrupg\u00e5rd i 2023. Vores konklusion ud fra fors\u00f8gene i 2024 er derfor, at man ikke umildbart f\u00e5r en effekt af Vixeran i omr\u00e5der, der ikke har decideret mangel p\u00e5 kv\u00e6lstof.<\/p>\n

<\/p>\n

\n
\n
\n

Figur 5: N-tester-v\u00e6rdi i konventionel og \u00f8kologisk vinterrug<\/strong><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n

<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
\n

P\u00e5 de arealer hvor vi har f\u00e5et lavet h\u00f8stopg\u00f8relse, er der ikke fundet en forskel mellem behandlede arealer og kontrolomr\u00e5det. Der blev ikke kigget p\u00e5 kvalitet af afgr\u00f8den, s\u00e5som proteinindhold. Det er noget, vi muligvis vil unders\u00f8ge i 2025.<\/p>\n<\/div>\n

\n
\n

Fors\u00f8gene er lavet i samarbejde med forskningsprojektet\u00a0Agroecology-TRANSECT<\/a>. Projektet har til form\u00e5l at afd\u00e6kke, hvordan der arbejdes med naturn\u00e6re landbrugsmetoder rundt omkring i Europa.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kv\u00e6lstoffikserende biostimulanter indeholder bakterier, der skulle g\u00f8re planten i stand til selv at fiksere kv\u00e6lstof direkte fra luften. If\u00f8lge Syngenta skulle deres produkt Vixeran potentielt fiksere 30 kg N\/ha til afgr\u00f8derne, hvilket har potentialet til at kunne spare en del af det syntetiske N-input. Ved at spare p\u00e5 kv\u00e6lstofinputtet fra syntetisk g\u00f8dning, neds\u00e6ttes risikoen for udvaskning af kv\u00e6lstof til vandmilj\u00f8er. Derudover er \u201dtildelingen\u201d af kv\u00e6lstof potentielt ogs\u00e5 mere synkroniseret med plantens forbrug, n\u00e5r det fikseres l\u00f8bende, og dermed vil planten formodentligt kunne udnytte det bedre.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":961,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-960","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/960","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=960"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/960\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":962,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/960\/revisions\/962"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/media\/961"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=960"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=960"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=960"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}