{"id":978,"date":"2026-10-01T12:33:27","date_gmt":"2026-10-01T10:33:27","guid":{"rendered":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/?p=978"},"modified":"2026-10-01T12:37:07","modified_gmt":"2026-10-01T10:37:07","slug":"fangglas-viser-forskel-paa-faunasammensaetningen-i-ca-regenerative-og-konventionelle-marker","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/2026\/10\/01\/fangglas-viser-forskel-paa-faunasammensaetningen-i-ca-regenerative-og-konventionelle-marker\/","title":{"rendered":"Fangglas viser forskel p\u00e5 faunasammens\u00e6tningen i CA\/regenerative og konventionelle marker"},"content":{"rendered":"

I sommeren 2026 har Agrovi i forbindelse med forskningsprojektet Agroecology-TRANSECT gennemf\u00f8rt en mindre unders\u00f8gelse af jordoverfladens fauna i fire parvise marklokaliteter, p\u00e5 Sj\u00e6lland. Form\u00e5let var at unders\u00f8ge, om der kunne ses forskelle mellem CA\/regenerative marker og konventionelt dyrkede marker.<\/p>\n

Unders\u00f8gelsen blev gennemf\u00f8rt med fangglas, ogs\u00e5 kaldet pitfall traps, 20 f\u00e6lder i hver mark. F\u00e6lderne blev placeret i parvise marker, hvor en CA\/regenerativ mark blev sammenlignet med en konventionel mark p\u00e5 samme lokalitet.<\/p>\n

F\u00e6lderne blev placeret p\u00e5 to forskellige tidspunkter i l\u00f8bet af sommeren. Det har betydning for tolkningen af resultaterne, fordi b\u00e5de vejrforhold, s\u00e6sonvariation og billernes udvikling og udbredelsestidspunkt varierer meget gennem s\u00e6sonen. Det p\u00e5virker, hvilke arter og grupper der er aktive p\u00e5 jordoverfladen netop p\u00e5 indsamlingstidspunktet. Resultaterne skal derfor ses som et \u00f8jebliksbillede af aktiviteten i de unders\u00f8gte marker og er ikke en fuldst\u00e6ndig opg\u00f8relse over biodiversiteten.<\/p>\n

Forel\u00f8big konklusion<\/strong><\/p>\n

Resultaterne peger p\u00e5, at CA\/regenerative dyrkningssystemer kan underst\u00f8tte en mere sammensat jordoverfladefauna, mens de konventionelle marker i dette fors\u00f8g var pr\u00e6get af meget h\u00f8j aktivitet, domineret af l\u00f8bebiller.<\/p>\n

Det er et forel\u00f8bigt resultat, men det viser, at fangf\u00e6lder kan v\u00e6re et relevant redskab til at unders\u00f8ge, hvordan forskellige dyrkningssystemer p\u00e5virker livet ved jordoverfladen.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Figur 1: Faunasammens\u00e6tning p\u00e5 fire parvise lokaliteter<\/em><\/strong>
\nS\u00f8jlerne viser gennemsnitligt antal individer pr. f\u00e6lde fordelt p\u00e5 faunagrupper i henholdsvis CA\/regenerative og konventionelle marker<\/em><\/p>\n

Klare forskelle mellem systemerne<\/strong><\/p>\n

P\u00e5 tv\u00e6rs af de fire lokaliteter blev der samlet set fanget flere dyr pr. f\u00e6lde i de konventionelle marker end i de CA\/regenerative marker. Men forskellen skyldtes is\u00e6r \u00e9n gruppe l\u00f8bebiller.<\/p>\n

I gennemsnit blev der fundet ca. 42 l\u00f8bebiller pr. f\u00e6lde i de konventionelle marker mod ca. 18 pr. f\u00e6lde i de CA\/regenerative marker. Til geng\u00e6ld blev der fundet flere rovbiller, snegle og \u00f8vrige sm\u00e5dyr i de CA\/regenerative marker.<\/p>\n

Ser man bort fra l\u00f8bebillerne, havde de CA\/regenerative marker faktisk en h\u00f8jere fangst af \u00f8vrige faunagrupper end de konventionelle marker. Det peger p\u00e5, at forskellen ikke kun handler om, hvor mange dyr der blev fanget, men ogs\u00e5 om hvilke grupper der dominerer.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Figur 2: \u00a0Dominansanalyse af fangsterne<\/em><\/strong>
\nFiguren viser, hvor stor en andel de enkelte faunagrupper udg\u00f8r af den samlede fangst. De konventionelle marker var st\u00e6rkt domineret af l\u00f8bebiller, mens de CA\/regenerative marker havde en mere j\u00e6vn fordeling mellem flere faunagrupper<\/em><\/p>\n

Konventionelle marker var domineret af l\u00f8bebiller<\/strong><\/p>\n

Dominansanalysen viser, at l\u00f8bebiller udgjorde knap 70 % af den samlede fangst i de konventionelle marker. I de CA\/regenerative marker udgjorde l\u00f8bebiller ca. 39 %.<\/p>\n

Mange af l\u00f8bebillerne i de konventionelle marker var mellemstore, sorte l\u00f8bebiller p\u00e5 1\u20132 cm. De vurderes visuelt til sandsynligvis at v\u00e6re domineret af markjordl\u00f8ber, eller n\u00e6rt besl\u00e6gtede arter. Det er almindelige, robuste og mobile rovdyr i landbrugsjord.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Figur 3: St\u00f8rrelsesfordeling af l\u00f8bebiller og rovbiller – g\u00e5rd 1 og 2<\/em><\/strong>
\nFiguren viser gennemsnitligt antal individer pr. f\u00e6lde fordelt p\u00e5 st\u00f8rrelsesklasser. L\u00f8bebillefangsterne var is\u00e6r domineret af mellemstore individer i 1\u20132 cm-klassen, s\u00e6rligt i de konventionelle marker. Figuren viser resultatet af de pr\u00f8ver der blev indsamlet i slut juli fra g\u00e5rd 1 og 2<\/em><\/p>\n

Fangglas m\u00e5ler aktivitet \u2013 ikke pr\u00e6cis biodiversitet<\/strong><\/p>\n

Resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Fangglas m\u00e5ler ikke den pr\u00e6cise bestand af dyr i marken, men derimod aktivitetst\u00e6thed. Det vil sige, at fangsterne b\u00e5de afh\u00e6nger af, hvor mange dyr der er, og hvor meget de bev\u00e6ger sig.<\/p>\n

En mere \u00e5ben jordoverflade i konventionelle marker kan g\u00f8re store og mobile l\u00f8bebiller mere aktive og lettere at fange. Hvis f\u00f8degrundlaget samtidig er lavere, kan billerne bev\u00e6ge sig mere i jagten p\u00e5 f\u00f8de. Det kan v\u00e6re med til at forklare de meget h\u00f8je fangster af l\u00f8bebiller i nogle af de konventionelle marker.<\/p>\n

Omvendt kan CA\/regenerative marker med mere planted\u00e6kke, planterester og fugtige mikrohabitater give bedre skjul og flere levesteder for en bredere gruppe af sm\u00e5dyr. Det kan v\u00e6re en del af forklaringen p\u00e5, hvorfor der her blev fundet relativt flere rovbiller, edderkopper, snegle og \u00f8vrige sm\u00e5dyr.<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\" \"\" \"\"<\/p>\n

Billeder: <\/em><\/strong>Fyldt fangf\u00e6lde, fangf\u00e6lde placeret i mark og opt\u00e6lling af fangsten<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Snegle blev kun fundet i CA\/regenerative marker<\/strong><\/p>\n

Et andet interessant resultat er at snegle hovedsageligt kun blev fundet i de CA\/regenerative marker. Det h\u00e6nger sandsynligvis sammen med at snegle i h\u00f8j grad p\u00e5virkes af fugtforholdene ved jordoverfladen. Mere planted\u00e6kke, flere planterester og mindre jordforstyrrelse kan skabe et mere fugtigt og beskyttet mikroklima, som giver bedre betingelser for snegle.<\/p>\n

Det er dog vigtigt at bem\u00e6rke, at mange af de registrerede snegle var landsnegle med hus. Fundet skal derfor ikke n\u00f8dvendigvis tolkes som et direkte tegn p\u00e5 \u00f8get risiko for skadeg\u00f8rende agersnegle, men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re en indikator p\u00e5, at de CA\/regenerative marker havde et mere fugtigt og stabilt jordoverflademilj\u00f8.<\/p>\n

Hvad viser unders\u00f8gelsen?<\/strong><\/p>\n

Det mest interessante er, at der ses en tydelig forskel mellem de to dyrkningssystemer.<\/p>\n

De konventionelle marker havde de h\u00f8jeste samlede fangster, men var st\u00e6rkt domineret af l\u00f8bebiller. De CA\/regenerative marker havde f\u00e6rre l\u00f8bebiller i f\u00e6lderne, men en mere varieret fauna med flere rovbiller, edderkopper, snegle og andre sm\u00e5dyr.<\/p>\n

Unders\u00f8gelsen giver ikke et fuldst\u00e6ndigt m\u00e5l for biodiversitet, men den viser, at dyrkningssystemet har en p\u00e5virkning af aktiviteten og sammens\u00e6tningen af jordoverfladens fauna.<\/p>\n

Danske CA-erfaringer peger p\u00e5 mere liv i og p\u00e5 jorden<\/strong><\/p>\n

For at s\u00e6tte vores unders\u00f8gelser lidt i perspektiv er det relevant at se p\u00e5 andre danske resultater. Her viser tidligere danske projekter generelt, at CA og reduceret jordbearbejdning kan styrke livet i og p\u00e5 jorden. Vidensyntesen om Conservation Agriculture, udarbejdet af Aarhus Universitet, fremh\u00e6ver is\u00e6r positive effekter p\u00e5 regnorme og peger ogs\u00e5 p\u00e5 mulige positive effekter for overfladelevende grupper som l\u00f8bebiller, rovbiller og edderkopper.<\/p>\n

I Gr\u00f8nne Marker St\u00e6rke R\u00f8dder\/Biodiversitet i Agerlandet blev der fundet flere l\u00f8bebiller og edderkopper i CA-marker end i b\u00e5de pl\u00f8jefri og pl\u00f8jede marker, og de st\u00f8rste l\u00f8bebillearter blev is\u00e6r fundet i CA.<\/p>\n

CarbonFarm-projekterne har haft et bredere fokus p\u00e5 at udvikle og dokumentere CA-baserede dyrkningssystemer under danske forhold med m\u00e5l om blandt andet \u00f8get kulstofopbygning, bedre jordstruktur og st\u00f8rre biodiversitet i og p\u00e5 jorden.<\/p>\n

Samlet set tegner de danske erfaringer et billede af, at CA ikke kun \u00e6ndrer dyrkningspraksis, men ogs\u00e5 levestederne i marken, is\u00e6r gennem mindre jordforstyrrelse, mere planted\u00e6kke og flere planterester ved jordoverfladen.<\/p>\n

Fors\u00f8gene er lavet i samarbejde med forskningsprojektet\u00a0Agroecology-TRANSECT<\/a>. Projektet har til form\u00e5l at afd\u00e6kke hvordan der arbejdes med naturn\u00e6re landbrugsmetoder rundt omkring i Europa.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I sommeren 2026 har Agrovi i forbindelse med forskningsprojektet Agroecology-TRANSECT gennemf\u00f8rt en mindre unders\u00f8gelse af jordoverfladens fauna i fire parvise marklokaliteter, p\u00e5 Sj\u00e6lland. Form\u00e5let var at unders\u00f8ge, om der kunne ses forskelle mellem CA\/regenerative marker og konventionelt dyrkede marker.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":984,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-978","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/978","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=978"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/978\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":990,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/978\/revisions\/990"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/media\/984"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=978"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=978"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/agroecologytransect\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=978"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}