Når du vil i gang med Conservation Agriculture
Når du vil i gang med Conservation Agriculture
af/ Susanne Kromann Helle
Som landmand er dit største aktiv din jord. Det giver derfor god mening at arbejde målrettet med jordens tilstand, og inden man går i gang, er det vigtigt at have styr på udgangspunkt og historik.
Det er meget vigtigt at have en veldrænet jord. Dernæst er det vigtigt at undersøge, hvor meget og i hvilken dybde jorden er blevet komprimeret for derefter at kunne lægge en plan for løsning af jorden biologisk og/eller maskinelt. Da forholdene varierer, er det svært at give en entydig opskrift på, hvordan man kommer i gang. Herunder har vi opstillet nogle ting man med fordel kan være opmærksom på:
- Søg rådgivning, netværk og sparring
Det allervigtigste, hvis man ønsker at dyrke pløjefrit eller efter Conservation Agriculture, er at sætte sig i i kontakt med andre, der allerede har erfaring med systemet. På den måde kan man bedst planlægge overgangen og undgå det værste fejl. Nogle af de valg, der skal foretages, er investering i maskiner, og her er der i særlig grad mulighed for at spare penge ved at træffe de bedste valg fra starten. Et godt netværk er en kilde til inspiration og AHA-oplevelser undervejs. De første, der afprøvede systemet i Danmark, fandt viden og inspiration i udlandet.
2. Lav den mindst mulige investering
Det vil være klassisk at begynde med et pløjefrit system, hvor man stadig harver, inden man kan gå over til direkte såning med mindre/ingen jordbearbejdning. Jorden skal finde en ny balance, og efter en 8-10 år kan man begynde at have den fulde effekt af omlægningen. En lerjord kræver den længste omstillingstid, fordi et højt lerindhold skal modsvares af et højt indhold af organisk stof for at jorden er optimal.
Behold din stubharve og diskharve, der er glimrende til jordbearbejdning. Køb gerne såmaskine efter strip-till systemet, som har en løsnertand foran selve så-aggregatet. Den type er god til en hurtig overgang, fordi den kan spare harvninger, og så kan den så i halm. Med den kan du desuden variere arbejdsdybden, så den passer til din jord. Men husk at have fokus på maskinomkostningerne og undgå overinvesteringer. Ofte kan selv enkle eller brugte maskiner klare opgaven.
Halmen bør snittes og efterlades på marken for at forbedre jordstrukturen. Det er en fordel at anvende en halmstrigle til at jævne og fordele snittet halm og avner.
3. Lav dine egne markforsøg
Da dit dyrkningssystem afhænger af mange faktorer som tidligere jordpakning, fjernelse af kulstof, bonitet og andre fysiske, kemiske og biologiske forhold, kan det være en stor fordel af lave dine egne markforsøg. Hvis du fx harver i en dybde af 15 cm, så tag et lille område ud, hvor du harver meget mere øverligt fx 5 cm. På den måde kan du hele tiden have føling med, hvad der virker bedst på din jord.
4. Hav lidt is i maven
Når du vurderer, hvordan det går, så hav lidt is i maven. Se helt nøgternt på indtjening i stedet for udbytter, husk også at indregne alle omkostninger ved at dyrke på den traditionelle måde, man kan ofte overse nogle udgifter. Når man vil følge udviklingen, kan det være en enorm tilfredsstillelse at stikke spaden i jorden, og se hvordan jorden ændrer sig til det bedre.
Man kan læse Inspiration og vejledning til pløjefri dyrkning 2017, som kan hentes gratis på landbrugsinfo her
Gem
Gem
Gem
Gem
Gem
Gem
Gem
Gem