Bæredygtig fødevareproduktion – Kan pløjefri dyrkning og økologi gå hånd i hånd?
Alle taler om bæredygtighed og økologi som de vigtigste trends, der driver fremtidens forbrugeradfærd og dermed fødevaremarkedet. Salget stiger kontinuerligt og væksten begynder også at tage fat i de mindre byer. I takt med salgstallene, stiger også interessen for omlægning hos producenterne. Men selv med den omlægningshastighed, vi oplever nu, er økologien ikke nok til at sikre en bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden. Med sit høje CO2 aftryk og relativt lave udbytte, er der behov for, at også økologien videreudvikles. En mulighed for at opnå et endnu mere bæredygtig fødevareproduktion og sænke CO2 aftrykket fra den økologiske dyrkningsform kunne gå igennem reduktion af behandlingerne i marken.
Af/Pernille Martiny Martiny
Økologien har efterhånden vundet terræn i hele Danmark. Så meget, at den har indtaget en plads i debatten hos de fleste kommuner ved kommunal valget hvor den bryder de traditionelle partiskel og ses som et middel til både erhvervsudvikling, bæredygtige institutioner og sundhedsfremme. Næsten 1.000 landmænd har i år søgt støtte hos Miljø- og Fødevareministeriet til at omlægge deres bedrift til økologi eller udvide deres eksisterende økologiske areal, som nu samlet set svarer til 41.00 ha eller to gange Møn. Udviklingen er drevet af en voksende interesse for og bevidsthed omkring sundhed og bæredygtighed hos forbrugerne og det gør økologien til en god forretning for landmanden. Men selvom økologien har ry for at være den mest bæredygtige dyrkningsform, kæmper den med højere CO2 aftryk og lavere udbytter end det konventionelle landbrug.
Når vi taler om en bæredygtig fødevareproduktion har den pesticidfri økologi en værdig konkurrent i pløjefri dyrkning, som er kendetegnet ved minimal jordbearbejdning og dermed minimalt ressourceforbrug i form af tid og brændstof. På den måde kan der opnås høje udbytter under hensyntagen til biodiversitet, jordfrugtbarhed og CO2 forurening. For at bane vej for den kommende afgrøde, sprøjtes den ned med Round-up og der anvendes stadig bekæmpelsesmidler i nogen grad.
Agrovi opruster fokus på bæredygtige dyrknings systemer.
-Vi har mærket en stigende interesse for omlægning og vores tilgang af økologiske kunder har ligget på over 100% om året igennem de seneste år. Økologi et en god forretning for vores kunder, for miljøet og dermed også for os” siger leder af Agrovi planteavlsrådgivning, Hans Henrik Fredsted. Vi har derfor opprioriteret økologisiden og ansat Økologirådgiver Susanne Kromann Helle til at hjælpe vores økologiske kunder med at skabe vækst.
-Når det kommer til den reducerede jordbearbejdning, er vi blandt andre tiltag indgået i et stort forskningsprojekt Grønne Marker og Stærke Rødder, der over fire år skal undersøge om dyrkningsmetoden Conservation Agriculture (en gren af den pløjefri dyrkning, hvor der hverken pløjes eller harves) kan fremme jordens frugtbarhed, producere mere med mindre input og øge biodiversiteten og samtidig forbedre lønsomheden i landbruget – fortsætter Hans Henrik Fredsted.
En bæredygtig kombination
Hvis disse to dyrkningssystemer kunne kombineres, ville vi så at sige have den perfekte løsning til fremtidens fødevareproduktion. En løsning, der sparer drikkevandet for pesticidrester, giver høje udbytter relativt til ressourceinput, minimerer klimapåvirkningen og er skånsom overfor biodiversiteten. Det er bare ikke muligt, mener de fleste eksperter.
Den påstand har Jens Møller Sørensen fra Vejen imidlertid besluttet sig for at udfordre. Han har nemlig kastet sig ud i at drive din bedrift med pløjefri økologi. Og måske kan de to systemer faktisk forenes succesfuldt, mener Økologisk landsforening som også undersøger muligheden for at skabe nye, bæredygtige dyrkningssystemer med fokus på jordens frugtbarhed gennem projektet Carbon Farm. Projektet er støttet af GUDP programmet og ledes af Janne Aalborg, der er chefkonsulent i Økologisk Landsforening.
Økologifaglig dag med fokus på Co2
Den 9. november kl. 9.00 til 15.00 sætter Agrovi fokus på visionerne for økologien til økologifaglig dag i Ringsted. Jens Møller Sørensen vil fortælle om sine erfaringer og udfordringer med ukrudtsbekæmpelsen på sin pløjefri-økologi-bedrift og Janne Aalborg Nielsen fra Økologisk Landsforening vil fortælle om bæredygtige dyrkningssystemer i landbruget. Til at kaste lys over de mekanismer og trends, der former forbrugerens valg og fravalg har vi inviteret Thomas Roland, der er CSR-chef i Coop. Og derudover skal vi høre Kasper Mejnertsen fra Mejnerts Mølle fortælle historien om en virksomhed, der satsede på økologien og er vokset siden.
Fakta
- november 2017
kl. 9.00 – 15.00
Balstrupvej 90,
4100 Ringsted
Program og tilmelding her
Pris: 550 kr inkluderer fuld forplejning i løbet af dagen.