Conservation Agriculture har givet flere snegle men også øget vildtbestanden

Agrovi, Københavns Universitet og RUC holdt et stort demoarrangement på tre forsøgsparceller, hvor dyrkningsformen Conservation Agriculture indgår som en spændende mulighed

Fordele og ulemper ved konsekvent at pløje markerne, mindske pløjningen, eller helt at undgå pløjning, sådan som det praktiseres i Conservation Agriculture. Det var et af temaene for et spændende demoarrangement om efterafgrøder og dyrkningssystemer, som et imponerende stort antal interesserede dukkede op til mandag i sidste uge på Fjenneslev-kanten.

Det var Agrovi, Københavns Universitet samt RUC, som stod for arrangementet, der satte fokus på efterafgrødernes udvikling både over og under jorden og afgrødernes evne til at producere biomasse og til at tilbageholde næringsstoffer. Der blev bl.a. kigget på  forskellene i resultaterne mellem de tre driftsformer, der omfatter traditionel drift med pløjning, Reduceret Jordbearbejdning samt den helt pløjefri driftsform, Conservation Agriculture. Der blev også observeret på jordstruktur, aktivitet i jorden – herunder ikke mindst regnormenes antal og størrelser, men også forekomst af agersnegle, som er en af de meget store udfordringer i alle efterafgrøder på tværs af dyrkningsformen.

Fire årigt projekt

Forsøgsparceller på tre ejendomme i indbyrdes nær afstand omkring Fjenneslev indgår i et fire år langt eksperiment, Grønne Marker og stærke Rødder, som Agrovi sammen med Københavns Universitet og RUC har sat i gang, og som de mange fremmødte blev taget med rundt i. Projektet Conservation Agriculture er der derfor store forventninger til.

Forsøg og udredninger af resultater – aktuelt med efterafgrøder – vil i de kommende år blive analyseret og holdt op imod de tre dyrkningsformer, for derved at kunne skabe et validt billede af fordele og ulemper på afgørende områder.

De medvirkende ejendomme

Ib Christian Larsen driver et landbrug på omkring 500 hektar med de almindelige korn- og rapsafgrøder, og han anvender pløjning på hele arealet, sådan som det altid har været hans praksis. På den anden, Fuglager & Simonsborg I/S, som er et driftsfællesskab mellem to ejendomme, drives godt 300 hektar, og i årene op til 2014 er der blevet introduceret Reduceret Jordbearbejdning på flere marker, og fra 2014 har man indkøbt en tandsåmaskine og skiftet helt over til denne driftsform.

Endelig den tredje ejendom, Knudstrupgård, hvor ejeren Søren Ilsøe har dyrket sin jord helt uden pløjning siden 2000. Otte år senere introducerede og testede Søren Ilsøe Conservation Agriculture på nogle af markerne, og i 2011 lagde han så driften helt om til denne dyrkningsform, fordi de indhøstede erfaringer var lovende.

De gode regnorme

Søren Ilsøe: – Conservation Agriculture er ikke lutter positivt. Når man, som jeg, stikker snuden langt frem, får man også nogle hug. Det har jeg mærket med de mange snegleangreb, jeg har haft, og stadig har. Ikke desto mindre vil jeg fastholde, at fordelene ved dyrkningsformen er store. Jeg sparer penge og tid i marken. Eksempelvis sparer jeg på brændstofforbruget, fordi jeg ikke kører rundt i markerne og jordbehandler. Bestanden af regnorme øges; faktisk giver deres tilstedeværelse i mulden 25 procents større udbytte af afgrøderne sammenlignet med jord uden regnorme. En stor bestand af regnorme med mindst 400 pr. kvadratmeter, vil betyde, at 150 ton materiale årligt går igennem deres fordøjelsessystem pr. hektar. På ti år vil de øverste ti centimeter af mulden således have passeret igennem ormene, påpeger Ilsøe. Han bemærkede ligeledes: – Vildtet har det også godt med driftsformen. Der er sket en eksplosion i bestanden af viber og lærker.

Agrovi er optimistisk

Projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen uddybede Agrovis engagement i Conservation Agriculture: – Der er massive udfordringer for danske planteavlere, og især her i Østdanmark. Nogle steder er dyrkningsgrundlaget under pres, og jordens frugtbarhed daler. Der skal være plads til både landbrugsproduktion og biodiversitet, samtidig med at erhvervets økonomiske bæredygtighed styrkes. Metoden er lovende, for den kan spare tid og energi på krævende og dyre jordbehandlinger samtidig med at jordens frugtbarhed øges, hvilket bl.a. ses af den store forekomst af regnorme, forklarede han. Hovedprincipperne er, påpegede Henrik Kruse Rasmussen: – Minimal mekanisk forstyrrelse af jorden, permanent plantedække af dyrkningsfladen og et sædskifte, der i sin vekslen mellem forskellige afgrøder bidrager til at reducere smittetryk og ukrudtsproblemer, samtidig med at det fremmer jordens struktur.