Jordprøver skal afsløre fordelingen af kvælstof og kulstof i forsøgsparceller

I sidste uge blev der er udtaget 288 jordprøver fordelt på de tre forsøgsarealer. Prøverne skal vise, om vi kan måle en forskel i mængden af kvælstof og kulstof – både imellem Grønne Marker og Stærke Rødders tre driftsformer: traditionel dyrkning, reduceret jordbehandling og Conservation Agriculture, men i høj grad også imellem de fire behandlinger, som er lavet i hvert af de tre dyrkningssystemer.

Af/Pernille Martiny Martiny

Hver parcel bliver vurderet på baggrund af 96 jordprøver jævnt fordelt i parcellen. Prøverne er taget ned til en dybde af to meter fordi effekten af efterafgrøder og dyrkningssystemer på plantetilgængeligt kvælstof i mange tilfælde kræver studier i dybe jordlag.

Formålet med jordprøverne er, at undersøge mængden og fordelingen af kulstof og kvælstof ned gennem jordprofilen. Prøverne er taget af forsøgstekniker Thomas Mikkelsen og Anders Nørgaard fra Københavns Universitet. Henover julen vil prøverne blive analyseret på universitetets laboratorier. Vi forventer at have resultaterne klar i løbet af januar 2018.

Vi er interesserede i at se, om vi kan måle en forskel i mængden af kvælstof og kulstof imellem Grønne Marker og Stærke Rødders tre driftsformer og imellem de fire behandlinger, som er lavet i hvert af de tre dyrkningssystemer.

Sammenligning af fire behandlinger

De fire behandlinger, som sammenlignes er
1) parceller, hvor der ikke har været sået efterafgrøde og hvor der derfor har ikke været gjort tiltag til at opsamle eller opbygge kvælstoffet. 2) parceller med konventionel efterafgrøde uden bælgplanter, hvor der derfor er blevet opsamlet, men ikke oparbejdet kvælstof.
3) Parceller med blandet efterafgrøde med bælgplanter med almindelig rodvækst, som både producerer og opsamler kvælstof.
4) Parceller med blandet efterafgrøde med bælgplanter med dyb rodvækst, som producerer og opsamler kvælstof – også i dybden.

”Det bliver interessant at se, om de fire behandlinger har indflydelse på  mængden og fordelingen af plantetilgængeligt kvælstof ned igennem jordprofilen” –  siger Henrik Kruse Rasmussen som er projektrådgiver hos Agrovi og en af initiativgruppen bag projektet.

Der vil blive udtaget tilsvarende prøver to gange om året i resten af projektperioden. Resultaterne fra disse undersøgelser skal afgøre, om vi kan dyrke blandede efterafgrøder med næsten lige så stor direkte virkning på udvaskning som efterafgrøder uden bælgplanter samt om de blandede efterafgrøder med bælgplanter kan vise sig at have en række andre fordele for jordens struktur, biologi og indhold af organisk stof.