GMSR forsøgsværter: Vi glæder os til at få konkrete tal på bordet

Prisudviklingen i planteavl kræver nytænkning. Det var tidsbesparelserne især, der fik Grønne Marker og Stærke Rødders pløjefri forsøgsværter til at omlægge i sin tid. I GMSR projektet ser de en mulighed for at få sat konkrete tal på dyrkningssystemets betydning på bundlinjen. 

Mogens og Henning har drevet landbrug sammen i mange år. Samarbejdet imellem nabogårdene startede allerede i 1976, hvor de begyndte at hjælpe hinanden med det daglige arbejde. Det gode samarbejde bragte dem sammen om at danne driftsselskabet Fuglager/Simonsborg I/S. Siden 2014 har de dyrket ejendommens 300 ha udelukkende med reduceret jordbearbejdning.

Mogens Kalkau og Henning Bredvig ved GMSR demoarrangement

Nye løsninger på landbrugets udfordringer
Mogens og Henning har efterhånden prøvet en del sammen. ”Vi har dyrket mange forskellige afgrøder, lige fra sukkerroer til kommen, valmuer og chrysanthemum.” siger Mogens, der oplever både glæde og frustration med arbejdet med jorden. ”De gode sider af arbejdet er at kunne følge årets gang i naturen, og se trivsel i jord og afgrøder. Omvendt kan det også være svært, når vi har gjort en stor indsats over lang tid, og det så alligevel går galt til sidst.” Men udfordringerne kan også lede til nye, spændende tiltag, mener de to garvede landmænd: ”Prisudviklingen i planteavl er ikke særligt opmuntrende, og som så mange andre ser vi et behov for enten af sænke udgifterne eller finde nogle afgrøder, der kan give en bedre pris.” Den indstilling har blandt andet ført til omlægning til reduceret jordbearbejdning på ejendommene.

Mogens Kalkau sammen med naboen Ib Larsen, som er
forsøgsvært på GMSR projektets konventionelle ejendom

Lavere udgifter og bedre jordstuktur

”Pløjefri dyrkning har hjulpet os med at minimere udgifterne, selvom vi ikke har opgivet ploven fuldstændigt. Måske skulle vi sige, at vi dyrker næsten pløjefrit, fordi vi kun pløjer  arealet efter frøgræs for at kunne bearbejde tørven tilstrækkeligt.”

Selve forsøgsmarken blev sidst pløjet i 2011. Både Mogens og Henning synes, at det var en lettelse at slippe for at pløje netop der, fordi jorden på den mark er særligt rig på ler og kalk, som er svært at bearbejde. De seneste syv år har sat sine positive spor på marken: ”Efter vi skiftede til pløjefri dyrkning, er jordstrukturen på den mark blevet markant bedre.”

Konkrete tal på økonomisk gevinst
Mogens og Henning er gået med i projektet, fordi de er interesserede i at få konkrete tal på den økonomiske betydning af driftsformen. Dertil kommer en faglig interesse i udbytte og praktisk håndtering af efterafgrøder.
Deres oprindelige motivation for at omlægge til pløjefri dyrkning var tidsbesparelsen: ”Det bedste ved det pløjefri system er, at vi kan spare tid. Det er rigtigt rart, at man ikke er bundet til at pløje i tre uger i træk. Det er også en fornøjelse af køre på de jævne marker” siger Henning. Men der er også nogle udfordringer, som gerne skulle belønnes på bundlinjen, mener Henning: ”Noget af det sværeste ved systemet er at gå og vente på, at jorden skal blive tjenlig i foråret. I pløjefri dyrkning er det tidsrum, vi kan arbejde i, meget kortere, og det er ekstra vigtigt at kunne gå i gang, lige når det er mest optimalt.”

Henning Bredvig ved GMSR demoarrangement

Et skridt videre mod Conservation Agriculture?
Hvorvidt de to forsøgsværter vil gå skridtet videre og gå helt over til CA, kommer an på GMSRs samlede målingsresultater. ”Nu er vi kommet i en god gænge med det pløjefri system, og tænker ikke umiddelbart, at vi skal gå over til CA. Omvendt ville det måske kunne lade sig gøre, nu hvor jorden langsomt er ved at være i en ny balance. Vi kunne også godt være bekymrede for om især sneglene ville give for store udfordringer ved en overgang til Conservation Agriculture.” siger de. Men i sidste ende er det økonomien, der kommer til at afgøre de store valg på ejendommene og hvis CA viser sig, at være en bedre forretning, har i hvert fald et forspring.

FAKTABOX
I projektet Grønne marker og stærke rødder, vil vi studere og sammenligne effekterne af Conservation Agriculture med henholdsvis reduceret jordbearbejdning og traditionel dyrkning med pløjning. De tre ejendomme, der lægger jord til projektets forsøgsparceller er udvalgt, så de repræsenterer de tre dyrkningssystemer og så de, med deres placering inden for en radius af 3 km, så vidt muligt har de samme jordbunds- og klimatiske betingelser. På de tre ejendomme registreres input i form af næringsstoffer, pesticider, brændstof og mandetimer, samt output i form af høstudbytter. Endelig registreres biodiversitet blandt andet i form af bestanden af agerhøns og lærker på ejendommene.

Placering af forsøgsparcellerne

1) Gammel Toftegaard drives af Ib Christian Larsen. Her dyrkes de almindelige korn-, frø- og rapsafgrøder. Der anvendes pløjning ved behov på hele arealet.

2) Fuglager & Simonsborg I/S er et driftsfællesskab imellem tre ejendomme. Indtil 2014 har ploven været anvendt. I årene op til 2014 er der blevet introduceret reduceret jordbearbejdning på flere marker og fra 2014 har man indkøbt en tandsåmaskine og skiftet helt over til denne driftsform.

3) Knudstrupgård er ejet af Søren Ilsøe. Knudstrupgård har været dyrket uden pløjning siden 2000. I 2008 blev CA introduceret og testet på nogle marker, og i 2011 blev driften lagt helt om til CA.

Følg med på twitterfacebookog instagram