Kan forårets jordprøver understøtte resultaterne fra forsøget første målinger?
Jordprøver udtaget 8 gange igennem den 3-årigeprojektperiode skal vise, om vi kan måle en forskel i mængden af kvælstof og kulstof imellem Grønne Marker og Stærke Rødders tre driftsformer. Forsøgets anden runde af jordprøver er netop udtaget. Om prøverne kan understøtte resultaterne fra første prøveudtagning, vil vise sig når de er blevet analyseret på Københavns Universitet.
Under en klar blå himmel på årets første rigtige forårsdag, blev forårets jordprøver udtaget. Prøverne blev taget i to meters dybde og delt op i sektioner på 50 cm. I de kommende uger vil jordprøverne blive analyseret på Københavns Universitet.
Projektleder Kristian Thorup-Kristensen glæder sig til at se om de nye målinger understøtter resultaterne fra forsøgets første målinger, som blev foretaget i efteråret 2017.
”I efteråret fandt vi lave nitratværdier I Conservation Agriculture systemet hos Søren Ilsøe ligesom vi målte en højere andel ammonium i forhold til nitrat. Det bliver spændende at se, om det resultat viser sig igen i fremtidige målinger” siger han.
Den høje andel af ammonium er interessant fordi det har betydning for udvaskningen af næringsstoffer. Ammonium binder sig nemt til ler og humus jorden på grund af sin positive ladning. Det udvaskes derfor ikke så let som nitrat, der er negativt ladet.
Det er endnu alt for tidligt at konkludere noget på baggrund af en enkelt eller to målinger. Først ved projektets afslutning kan vi sige noget sikkert om udvaskningen i de tre systemer.
Efterafgødernes virkning
Når det gælder virkningen af efterafgrøderne, har vi nogle lidt mere håndfaste resultater lige nu: ”Målingerne viste, at der var stor virkning på bedriften med reduceret jordbearbejdning. Her var der også var særligt højt nitratindhold i parcellerne uden efterafgrøde. På de to andre bedrifter var der mindre nitrat, og efterafgrødernes virkning på jordens nitrat var også meget lavere. Men efterafgrøderne voksede næsten lige godt på alle 3 bedrifter, selvom deres virkning på jorden var meget forskellig.” siger Kristian Thorup-Kristensen.
Jordprøver til sammenligning af fire behandlinger
De fire behandlinger, som sammenlignes er
1) Parceller, hvor der ikke har været sået efterafgrøde og hvor der derfor har ikke været gjort tiltag til at opsamle eller opbygge kvælstof.
2) Parceller med konventionel efterafgrøde af Olieræddike uden bælgplanter, hvor der derfor er blevet opsamlet, men ikke opbygge kvælstof.
3) Parceller med blandet efterafgrøde med Sandhavre med almindelig rodvækst og bælgplanten Vikke, så efterafgrøde både opbygger og opsamler kvælstof.
4) Parceller med blandet efterafgrøde med Olieræddike med dyb rodvækst og bælgplanten Vikke, så efterafgrøden både opbygger og opsamler kvælstof – også i dybden.
Der vil blive udtaget tilsvarende prøver forår og efterår i resten af projektperioden. Resultaterne fra disse undersøgelser skal afgøre, om vi kan dyrke blandede efterafgrøder med næsten lige så stor direkte virkning på udvaskning som efterafgrøder uden bælgplanter. Dertil ser vi på, om de blandede efterafgrøder med bælgplanter kan vise sig at have en række andre fordele for jordens struktur, biologi og indhold af organisk stof.