Søren Ilsøe har sat både tvivlen og ploven ud

Søren Ilsøe har dyrket sin jord uden plov siden 2000 og i 2011 skippede han jordbearbejdningen helt. Og selvom han møder skepsis er han ikke et øjeblik i tvivl. Her fortæller forsøgsværten om at dyrke jorden efter principperne i Conservation Agriculture.

Maskinhandleren, der skød sig selv i foden

Søren Ilsøe stiftede bekendtskab med pløjefri dyrkning tilbage i 1994. Det var ironisk nok Sørens maskinhandler, der efter en tur i Brasilien, fortalte om de her bønder, han havde mødt, der slet ikke pløjede jorden. ”Faktisk var jeg til at begynde med totalt afvisende overfor idéen, for det ville da aldrig fungere i Danmark med vores vejr og jord. Men min egen holdning provokerede mig til at opsøge mere viden. Jeg var blevet nysgerrig. Derfor undersøgte jeg emnet og endte med at blive overbevist af de gode argumenter, som jeg stødte på.” siger Søren Ilsøe, som begyndte at eksperimentere med metoden på Knudstrupgaard i 2000.
I de første udelukkende med reduceret jordbearbejdning, men senere i 2008 blev der lavet afprøvninger af direkte såning. Ligeledes blev frivillige efterafgrøder med mange arter introduceret. ”Jeg kunne hurtigt se resultater på jordens struktur og det gav mig blod på tanden til at fortsætte.” husker Søren.

Dengang kunne ingen forudse, at Søren ville dyrke Conservation Agriculture. Søren solgte ploven i 2000 og i 2011 skippede han jordbearbejdningen helt.  Herefter brugte han kun halmstrigle og såmaskine.

Både tvivlen og ploven er væk

I dag er Søren en af de toneangivende ildsjæle indenfor pløjefri dyrkning og Conservation Agriculture. Udover at være initiativtager og forsøgsvært i projektet Grønne Marker og Stærke Rødder, fungerer han også som næstformand i Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning. Hans engagement virker smittende og folk fra hele Europa lægger vejen forbi Knudstrupgaard for at opleve resultaterne af Sørens arbejde.

”I dag bliver jeg aldrig i tvivl om, at det var den rigtige beslutning i forhold til min bedrift. Den største glæde ved systemet er at følge dyrelivet – både de store og de helt små i jorden.” Søren oplever også, at hans arbejdsbyrde er reduceret: ”Jeg glædes ved enkeltheden i systemet, hvor det store forberedelsesarbejde inden såning er skåret helt væk. Det er lidt ligesom hvis man kunne male uden at vaske ned, slibe af og grundmale.” siger Søren.

Gensyn med egen kritik

Søren møder en del kritik af systemet, nøjagtig som han selv var kritisk i starten: ”De mest almindelige kritikpunkter er, at systemet ikke passer til særlige sædskiftesystemer, som fx frøgræs eller udfordrende afgrøder som kartofler. Frøgræs fungerer fint i Conservation Agriculture systemet, og er faktisk en kæmpe fordel på mange måder. Kartofler medfører dog nogle hårde belastninger af jorden, og de kræver stadig en form for jordbearbejdning. Sukkerroer fungerer med minimal jordbearbejdning og i strip-till systemer.”

Søren forsøger ikke at dække over de udfordringer, han oplever med systemet: ”Hvis jeg skal pege på nogle udfordringer, kan det være udfordringer i forhold til mikroklimaet. Dyrkningsmetoden er udviklet til varme, tørre egne, hvor afgrødedækket er glimrende til at sænke jordtemperaturen og fordampningen. I Danmark har vi tydeligt nok den omvendte udfordring” griner han. ”Der er måske også en meget menneskelig indstilling til, at det er det nye system der svigter, når vejret for eksempel driller. Hvis en traditionel landmand har haft svært ved at bjerge halmen og få sået, kan han bebrejde vejret. Hos mig vil man nok være tilbøjelig til at bebrejde systemet for vanskeligheder med at så i vådt vejr.”
Men hverken sjaskvåde somre eller snegleangreb, har forhindret Søren i at lave gode udbytter ”Med Grønne Marker og Stærke Rødder får vi endelig nogle konkrete tal på bordet. Og så må vi se, om de kan være med til at flytte landbruget i en mere bæredygtig retning” siger han.

De unge skal drive udviklingen

Landbruget kæmper i dag med politiske, klimatiske og økonomiske udfordringer, som alle kræver en stor omstilling. Søren satser alle sine penge på den unge generation af landmænd: ”Sålænge der er den nysgerrighed og lyst til at prøve ting af, kan der ske en udvikling. Jeg tror af samme grund, at Conservation Agriculture vil blive udbredt af de yngre landmænd. Også fordi der går 8-10 år inden man ser den fulde gevinst ved at lægge om til dette system.” siger Søren, som ikke har den store tiltro til at ændringerne skal  komme ad politisk vej: ”Muligheden for at have en større kulstofpulje i jorden kunne  udnyttes til at afværge klimaændringerne. Især hvis man på politisk plan besluttede at gå den vej. Jeg må dog indrømme, at jeg tvivler på at det vil ske”.  Søren håber, at GMSR projektet kan gøre en forskel.