Skip to main content

Sammenligner tre dyrkningssystemer

Kan dyrkningsmetoden Conservation Agriculture bevare og fremme jordens frugtbarhed, producere mere med mindre input og øge biodiversiteten samt forbedre lønsomheden på bedrifterne? Projektet Grønne Marker og Stærke Rødder skal give svarene – 30 deltog i en dag, hvor vi fik nogle fingerpeg om forskellene mellem pløjet, harvet og Conservation Agriculture

Af Niels Damsgaard Hansen

Hvad sker der i virkeligheden, når man lægger om til Conservation Agriculture i forhold til at dyrke jorden med pløjning eller harvning?

Det er der lavet flere undersøgelser og dokumentation af i udlandet, men aldrig rigtig i storskala i Danmark. Derfor er projektet Grønne Marker og Stærke Rødder (GMSR) rigtig interessant for såvel landmænd som politikere og meningsdannere.

Projektet startede med såning af efterafgrøder i efteråret 2017 på tre bedrifter i Fjenneslev mellem Ringsted og Sorø. Forskellen på de tre bedrifter er især deres jordbearbejdning, idet en bedrift altid pløjer, en kører reduceret jordbearbejdning med harvning og en dyrker efter principperne for Conservation Agriculture.

Dermed er det også klart, at projektet ikke starter fra bunden, men har en ”forhistorie med sig”, som allerede giver en forskel mellem dem.

Tæller insekter i parcellerne

Fredag 22. juni var der god mulighed for at høre mere om GMSR ved et åbent hus hos de tre værter (se om dem i en boks).

Dagen startede i parcellerne hos Søren Ilsøe, hvor lektor Lene Sigsgaard fra Københavns Universitet forklarede om de tællinger af insekter, som indgår i projektet.

– Vi ved, at pløjning slår nogle af de insekter ihjel, som lever oven på jorden. Vi ved også, at en del af dem kan indvandre igen.

– Men det er også klart, at bliver der sået direkte uden forudgående jordbearbejdning, vil langt de fleste overleve i marken, hvor de er, forklarede hun.

Lene Sigsgaard nævnte blandt andet løbebiller, jagtedderkopper, rovbiller, tæppespindere og flere andre nytteinsekter.

– Skåner vi dem, vil der være færre skadelige insekter, fordi nytteinsekterne spiser dem, påpegede hun.

Måler udvaskning af kvælstof

Forsøgsarealet hos de tre værter er fastliggende i hele projektets varighed. Derfor bliver det også nemmere at følge hvad, der sker i perioden på fire år fra start til slut.

– Vi følger hele tiden udvaskningen af kvælstof i ned til to meters dybde efter de forskellige afgrøder, efterafgrøder og gødningsniveauer, sagde professor Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet.

Blandt andet bliver der dyrket efterafgrøder med og uden bælgsæd udover, at der bliver givet halv og hel mængde kvælstof.

De foreløbige resultater, som ikke må tages som endegyldige, viser, at efterafgrøderne både med og uden bælgplanter, opsuger en stor mængde kvælstof.

– Og der er stort set ingen udvaskning under efterafgrøderne, heller ikke hvor, der var bælgsæd med i efterafgrøden, fastslår han.

Noget af det forbavsende var, at der i parcellerne med Conservation Agriculture var mindre kvælstof i jorden. Og det kvælstof, der var, befandt sig fortrinsvis på ammonium-form, som ikke udvaskes i modsætning til det pløjede og harvede system. Her var kvælstoffet mest på nitrat-form, som kan udvaskes.

Lektor Lene Sigsgaard fra Københavns Universitet står for tællinger af insekterne, der bevæger sig oven på jorden. Hun fremhævede, at insekterne har bedste vilkår, når der sås direkte uden anden mekanisk indsats, mens eksempelvis gentagne ukrudtsharvninger skader dem i betydeligt omfang. Opgaven er at tælle sig frem til, om der er sikker forskel mellem de tre systemer i projektet.
Professor Kristian Thorup-Kristensen fra Københavns Universitet undersøger, afgrødernes rodvækst i de tre systemer og hvor meget kvælstof, der kan opsamles via efterafgrøder blandt andet med og uden bælgplanter. Desuden om dyrkning af bælgplanter som efterafgrøder sammen med andre, ikke-bælgplanter giver større udvaskning af kvælstof til grundvandet end efterafgrøder uden bælgplanter.
Markvildtrådgiver Jens Ljungmann Pedersen fra Danmarks Jægerforbund fortalte om agerhønen som indikator for biodiversiteten i agerlandet. Er der mange af dem, er biodiversiteten høj, og er der ingen, er den lav.
Professor Henrik Hauggaard-Nielsen fra Roskilde talte om samdyrkning af afgrøder og de fordele, der er ved det – både i efterafgrøder, mellemafgrøder og hovedafgrøder. For eksempel samdyrkning af vinterhvede og hestebønner, vinterraps med kløvere og så videre.