Sådan bliver høstresultaterne analyseret

De sidste to dage i juli måned blev forsøgsmarkerne i Grønne Marker og Stærke Rødder høstet. I hvert af de tre dyrkningssystemer er der 8 forskellige behandlinger og 4 gentagelser. Derfor blev der høstet i alt 96 individuelle parceller som skal analyseres hver for sig. Analyserne vil blive foretaget i KU’s laboratorier ved PhD-studerende Tomke Susanne Wacker, som også deltog i selve høstarbejdet.

For at kunne vurdere effekten af henholdsvis Conservation Agriculture, reduceret jordbearbejdning og traditionel dyrkning med pløjning, skal alle behandlinger analyseres og sammenlignes over hele projektperioden på 4 år. ”Prøverne skal analyseres og vi skal blandt andet måle den samlede biomasse og kernevægt. Desuden analyserer vi halm og kerner for at kunne bestemme kvælstofindholdet. Det gør vi fordi vi vil undersøge effektiviteten af ​​kvælstofanvendelsen for at kunne sammenligne ​​effekten af de forskellige efterafgrøde- og gødningsbehandlinger.  Ved at registrere resultater over 3 år, får vi data nok til  at kunne sammenligne de tre dyrkningssystemer med hinanden” siger Tomke, som i foråret påbegyndte sit PhD-studie.

Dataindsamling

Der indsamles data i de tre dyrkningssystemer over hele projektperioden med henblik på sammenligning af forholdet mellem kvælstof-input og kvælstof-output. Vi er interesserede i at se, hvilke forhold, der skaber høj udnyttelse af kvælstof i systemet. En optimal udnyttelse betyder, at tab af kvælstof gennem udvaskning minimeres, og at afgrødens evne til at optage det tilgængelige kvælstof og omdanne det til protein maksimeres.

Tørken kan være en fordel

Den tørke, vi har oplevet i år har været en stressfaktor for planterne. Tørken har betydet, at vi har oplevet lave høstudbytter i hele landet. Det lave udbytte har dog ingen betydning for forsøget idet vi er mere interesserede i at måle på forskellene mellem behandlingerne end i det faktiske udbytte. Vi ønsker at studere mekanismerne bag disse forskelle – at forstå, hvorfor afkastet er højere eller lavere i en bestemt behandling. Faktisk kan tørken ligefrem gavne forsøget fordi tørke-stress normalt øger forskelle mellem behandlinger. Ifølge Tomke er dyrkningssystemernes evne til at fremme dyb rodudvikling en af de afgørende faktorer for udbyttet. Arealet med den dybeste rodudvikling vil have mest vand til rådighed i hele sæsonen og skulle derfor give et højere udbytte. ”Så tørken er faktisk en fantastisk mulighed for at måle forskelle i roddybden indirekte” siger Tomke Wacker, som netop har påbegyndt analyserne af de i alt 192 korn- og halm prøver, som er blevet udtaget af forsøgsmarkerne.

Få resultaterne her

De 96 kerne- og 96 halmprøver er nøje afvejet og registreret og skal nu gennemgå en række behandlinger. De skal tørres, vejes, findeles, renses og males før de kan analyseres for N-indhold. Resultaterne vil blive bragt her på siden så snart Tomke har dem klar.