Biodiversitet i agerlandet – gør Conservation Agriculture en forskel?

Der er ikke ret meget ”vild” natur tilbage i det danske agerland. Med Conservation Agriculture kan vi måske bringe biodiversiteten tilbage på og omkring landbrugsjorden. Det stillede projektet ”Grønne marker og stærke rødder” skarpt på, da vi var værter ved et velbesøgt arrangement den 25. september.

Der var flot fremmøde og vejrguderne var venligt stemt, da ”Biodiversitet i agerlandet” løb af stablen tirsdag. En række landmænd, jægere, studerende og andre interesserede fra hele landet, samt et par stykker fra Sverige, havde sat hinanden stævne på forsøgsarealerne i Fjenneslev.

Her gav repræsentanter fra Københavns Universitet, Aarhus Universitet, samt Danmarks Jægerforbund deres bud på, hvordan Conservation Agriculture vil kunne styrke biodiversiteten.

Projektet går kort fortalt ud på at sammenligne tre forskellige dyrkningsmetoder; en traditionelt pløjet mark, det pløjefri system, samt Conservation Agriculture for så vidt gælder udnyttelse af kvælstof, opbygning af organisk materiale samt altså også påvirkning af biodiversiteten samt risiko for udvaskning af pesticider.

Efter en kort velkomst og introduktion til dagen af projektleder, Henrik Kruse Rasmussen fra Agrovi, udnyttede vi det gode vejr og hele flokken gik til fods ud i marken for at få en smagsprøve på, hvad Conservation Agriculture er for en størrelse.

Stine Kramer Jacobsen, Postdoc. ved Københavns Universitet, fortalte om sine forsøg med indsamling og optælling af edderkopper, løbebiller samt andre insekter og smådyr. Indtil videre er der kun tale om foreløbige resultater. Det lader til, at der er flere edderkopper i dette system, end i de andre. Og når det gælder andre nyttedyr som for eksempel løbebiller, tyder det indtil videre på, at der er større population ude i selve marken, hvilket formentlig skyldes at jorden og hermed dyrene, ikke forstyrres så meget. I de to øvrige systemer, var variationen i antal af nyttedyr større, dog faldt antallet af insekter, jo længere man kom ind i selve marken. Stine mangler stadig at undersøge antal og artsvariation af regnorme. Disse optællinger vil ifølge planen finde sted i oktober måned.

Jens Ljungmann, Vildt- og naturkonsulent hos Danmarks Jægerforbund, fortalte om vildtbiologi, herunder særligt om agerhøns og hvordan de små agerhønsekyllinger er fuldstændigt afhængige af protein i form af insekter, den første del af deres levetid. En driftsform der medfører en større population af insekter, vil derfor være en fordel for agerhønsene. Danmarks Jægerforbund har sammen med lokale hundefolk talt agerhøns på de tre bedrifter i projektet som et led i deres arbejde med markvildtlav. Det er stadig for tidligt til, at de kan sige noget med sikkerhed, men umiddelbart ser det ud til, at der er lidt flere agerhøns i Conservation Agriculture systemet.

Rasmus Ejrnæs, Associate Professor fra Aarhus Universitet, var inde på hvordan biodiversiteten generelt set har udviklet sig fra den oprindelige natur, med store variationer for så vidt angår fugtighed, lys og næringsstoffer til de meget ensartede, dyrkningsvenlige agerlandskaber vi har i dag, hvor man uanset om man er økolog eller konventionel landmand, dyrker jorden så optimalt som muligt, med henblik på at optimere udbyttet. Driftsformen Conservation Agriculture ændrer ikke på, at dyrkningsarealet vil være meget ensartet med hensyn til næringsstoffer, lys og fugt, men den reducerede grad af forstyrrelse i form af jordbehandling, vil give en række organismer på og i jorden mere stabile forhold at udvikle sig under, hvilket godt kan give en større biodiversitet. Det ser Rasmus frem til, at projektet gennem analyser af eDNA, kan være med til at afdække.

Efter markturen gik turen tilbage til Søren Ilsøs lade, hvor der var forfriskninger, samt yderligere indlæg.

Tobias Guldberg Frøslev, Assistant Professor ved Københavns Universitet, gav et medrivende indblik i DNA forskningens mysterier, og hvordan det kan være med til, at hjælpe os med at artsbestemme planter og dyr blot ved at analysere nogle få dråber vand, udtrukket fra jordprøver man har taget på forsøgsarealerne.

Dagen igennem var der indlagt pauser, hvor de fremmødte havde mulighed for at nyde den gode forplejning, og ikke mindst netværke og stille spørgsmål til eksperterne, der velvilligt besvarede spørgsmål. Det var en god dag og vi ser allerede frem til næste arrangement den 25. oktober, hvor du blandt andet kan høre om projektets foreløbige høstresultater. Følg med på hjemmesiden.

Af Majbritt Rytter Christensen, Agrovi.