Fødevarer i fremtiden -er Conservation Agriculture svaret?
Fremtiden vil sandsynligvis byde på mere ekstreme vejrforhold og vi skal dermed ruste os til at klare mere og kraftigere nedbør på den ene side og længere tørkeperioder på den anden.
Dét kan give udfordringer for landbruget og vil vi sikre en bæredygtig fødevareproduktion, skal vi revidere vores dyrkningsmetoder. FNs fødevare- og landbrugsorganisation peger på Conservation Agriculture i strategien for fremtidens fødevareproduktion, og Grønne Marker og Stærke Rødder er det første forsøg, der efterprøver metoden under danske forhold.
En brændende platform
Det seneste års tid har været præget af først hyppige og kraftige regnskyl efterfulgt af en lang tørkeperiode. Efteråret 2017 var blandt de vådeste i 40 år mens sommeren 2018 har været præget af en tørke, som Landbrug og Fødevarer anslår, vil koste landbruget et tab på 6,4 mia. kroner.
Forholdene i 2018 er måske en forsmag på fremtidens klima, som ifølge DMI vil vise sig fra mere ekstreme sider. På vore breddegrader kan det betyde mere og kraftigere nedbør i vinterhalvåret og hyppigere og varmere tørkeperioder i sommerhalvåret. Samtidig går tendensen mod længere vækstperioder.
Udfordringer for landbruget
De nye vejrforhold kan få stor betydning for, hvordan vi skal drive landbrug i fremtiden. Vi skal nemlig gardere os mod to yderligheder på samme tid.
Landbrugets økonomi er i forvejen under pres og derfor kan flere ekstreme vækstsæsoner få alvorlige følger for erhvervet.
Vi skal have tjekket om vores metoder holder vand under de nye forhold og samtidig skal vi som nation generelt reducere vores CO2-udledning og helst også binde noget af den CO2, som allerede er i luften, hvis ikke de ugunstige forhold skal eskalere yderligere. Der skal sættes ind på alle produktionsområder men i fødevareproduktionen skal vi blive gode til at reducere vores CO2 aftryk samtidig med at vi skal finde måder at dyrke vores afgrøder, som er modstandsdygtige overfor de nye forhold.
Conservation Agriculture har teoretisk fordel
Der er ikke tidligere lavet undersøgelser af Conservation Agriculture under danske forhold, men klassiske forsøg viser, ifølge Carsten Tilbæk Petersen, Associate Professor fra Københavns Universitet, at der er en teoretisk grund til at tro, at Conservation Agriculture systemet samlet set vil kunne konkurrere med traditionel dyrkning og reduceret jordbearbejdning i almindelige vækstår, samt i et tørt år som i år, på grund af det mindre input, og måske, i kraft af den uberørte jords evne til at transportere vandet, også kan være med i våde år, da der simpelthen er bedre muligheder for at kunne køre i marken.
Modstandsdygtighed ved både tørke og skybrud
Der er en grund til, at FNs fødevare- og landbrugsorganisation FAO fremhæver Conservation Agriculture som en del af strategien for at sikre en fremtidig bæredygtig fødevareproduktion. Og selvom der endnu ikke findes danske studier af dyrkningsmetoden, indikerer undersøgelser fra USA og en række tredje verdens lande, at dyrkningsmetoden er mere modstandsdygtig i tørkeperioder end traditionel dyrkning med pløjning. Det skyldes dels det konstante plantedække, der sammen med en højere andel af organisk materiale i jorden forhindrer fordampning af vand. Et studie fra Honduras viser, at Conservation Agriculture indtager en flot andenplads lige efter skov, når det gælder evnen til at holde på vandet og systemet klarer sig langt bedre end områder med for eksempel permanent græs. Den uforstyrrede jord udgør samtidig et godt levested for fauna og mikrobielt liv i jorden. Mikroorganismer og større organismer som for eksempel regnorme bidrager til en porøs jordstruktur med dybe makroporer, der kan opbevare mere vand end en løs jord med en kompakt pløjesål. Omvendt kan den porøse jord give en bedre fordeling og afledning af overskydende vand i våde perioder. Det konstante plantedække sikrer samtidig jorden imod erosion ved voldsomme skybrud. På baggrund af erfaringer gjort andre steder i verden, bygger vi forventningen om, at systemet vil vise sine styrker, hvis vi i fremtiden kommer til at opleve mere ekstreme vejrforhold i Danmark.
GMSR – det første studie af CA under Danske forhold
Vi har allerede taget hul på fremtidens vejrforhold i løbet af projektets første 2 år og derfor forventer vi også at forsøget kan give en indikation af, hvordan systemet vil klare sig under fremtidige vejrforhold.
Det bliver spændende at se de kommende analyseresultater af årets høst, som kan give et pejlemærke på, hvordan de tre systemer klarer sig under de ekstreme forhold, vi har set i år.
Ph.d.-studerende Tomke Wacker fra Københavns Universitet håber på, at netop tørken kan fremhæve forskellene i de tre systemer: ”I forsøget ønsker vi jo at studere mekanismerne bag forskellene imellem de tre systemer for at forstå, hvorfor afkastet er højere eller lavere i en bestemt behandling. Faktisk kan tørken ligefrem gavne forsøget fordi tørkestress normalt øger forskelle mellem behandlinger” siger Tomke, som mener, at dyrkningssystemernes evne til at fremme dyb rodudvikling er en af de afgørende faktorer for udbyttet.
Deltag i ”Sund jord for fremtiden” den 25. oktober, og hør mere om de foreløbige resultater for GMSR projektet, tilmeld dig her.