Conservation Agriculture sparer omkostninger – men sparer man sig fattig?
Udgivet 29. november 2018 – redigeret 11. december 2018
Af Jens Toksvig Bjerre, Agrovi
GMSR projektets foreløbige resultater viser markant lavere kapacitetsomkostninger ved at dyrke jorden uden intens jordbearbejdning. Mere usikkert er det om landmanden sparer sig fattig, eller om de sparede omkostninger kommer direkte på bundlinjen.
Én overkørsel og afgrøden er etableret. Tanken om at kunne nøjes med en minimal jordbearbejdning er besnærende. Enten kan du nå flere ha med mindre grej eller du kan få mere tid uden for traktorens førerhus til andre gode formål. Det første år er gået på GMSR-projektet, hvor man sammenligner tre dyrkningsformer: det almindelige, konventionelle system med pløjning, et pløjefrit system hvor man anvender harvning og endelig Conservation Agriculture, som foregår med mindst mulig jordbearbejdning, og med direkte såning. Og der er tydeligt færre kapacitetsomkostninger ved Conservation Agriculture-dyrkningsmetoden. Afgørende er det dog om udbyttet kan holdes oppe, så besparelserne ikke ender med at man har sparet sig fattig. Her viser de foreløbige resultater et tvetydigt billede.
Kapacitetsomkostninger er sikre besparelser
GMSR-projektets resultater viser, at kapacitetsomkostningerne reduceres betragteligt ved Conservation Agriculture, hvor man anvender direkte såning, sammenlignet med det almindelige pløjede system og et pløjefrit/ harvet system. Som forventet er der ikke nævneværdig variation i stykomkostningerne. Figur 1 viser omkostningsregistreringer i det første år af GMSR- projektet, hvor der måles på markniveau.
GMSR-projektet har gennemført registreringer på de tre dyrkningsformer i marker fra 12-28 ha. Samlet set kostede det 2.870 kr. mindre at frembringe en vinterhvedemark via Conservation Agriculture-metoden, når der sammenlignes med et klassisk pløjet system, mens besparelsen var 2.271 kr. når der sammenlignes med et harvet (pløjefrit system). Det er en betydelig besparelse, som primært frembringes af den lavere grad af jordbearbejdning.
Omregnes besparelsen til kg. hvede ved en hvedepris på 120 kr., kan Conservation Agriculture-landmandens udbytte være 2.391 kg lavere pr. ha end hos den pløjende landmand og de vil stadig præstere det samme økonomiske udbytte pr. ha, når alt er gjort op. Ved sammenligning af Conservation Agriculture og et pløjefrit system med harvning er tallet 1.976 kg. Dermed giver de sparede omkostninger et mindre krav til udbyttet.
Udbyttet skal holdes
Udbytteregistreringerne viser en fordel til hvede i Conservation Agriculture, mens det forholder sig omvendt med vårbyg. Tørkeåret 2018 har været en sløj omgang for især vårbyg. Der kvitteres for en tidlig såning i et godt opvarmet såbed med god fugtighed. Sådybden er studeret masser af gange, men altid i pløjet jord. Vårbyggen er udsået i 4 cm dybde i både pløjet, pløjefri med harvning og Conservation Agriculture. Ved ubearbejdet jord er der en tese om, at en mere øverlig placering af kernen giver hurtigere opvarmning, hurtigere fremspiring og kraftigere buskning. Det testes i GMSR i 2019.
Der var valgt en lav-input strategi i den pløjede mark, hvilket var et klogt valg i et tørkeår som 2018 med ringe udbyttepotentiale.
Der er plads til risiko
Risikoen for et dårligt udbytte eksisterer i alle systemer. Dog kan det formodes at risikoen er størst i et Conservation Agriculture-system. Dels er der få erfaringer med systemet og dels har landmanden en mindre værktøjskasse til at sikre, at der bliver lavet et ordentligt såbed i tide til at komme i gang med forårssåningen. Derfor er det værd at bemærke ovenstående beregning, der viser at de sparede omkostninger giver et spillerum til at håndtere risikoen for lavere udbytter. Modsat er ikke-pløjede arealer ofte mere farbare i våde år. Risikoen i hvert system kan således anskues fra flere vinkler.
Det kræver godt landmandsskab
Godt landmandsskab er absolut afgørende for succes ved alle dyrkningssystemer. Dog gælder det i særlig grad ved Conservation Agriculture, da man ikke kan ”redde” dårligt arbejde ved intens jordbearbejdning. Kun ved at kende sin jord og sit system kan pæne udbytter ved Conservation Agriculture sikres. Herved øges sandsynligheden for at de sparede omkostninger ender på bundlinjen og bidrager til en god økonomi for landmanden. Det er altafgørende at have fagligheden på plads og at basere sine løsninger på sund fornuft når man bevæger sig ud i Conservation Agriculture, så der ikke realiseres alt for lave udbytter og man derved sparer sig fattig.
Tidligere artikler: