Kan vi bruge landbrugsjorden til at binde kulstof?

Af Henrik Kruse Rasmussen og Majbritt Rytter Christensen

Landbruget, og i særdeleshed Conservation Agriculture, kan komme til at spille en vigtig rolle i arbejdet for at mindske den globale opvarmning. Der kan med ændrede dyrkningsmetoder lagres store mængder af kulstof i jorden, hævder forskerne bag to studier (den sidste kræver registrering) fra 2017.

Forskerholdet bag de omtalte studier hævder, at landbrugsjorden kan binde anselige mængder kulstof. Alene ved overgang fra konventionel drift, til Conservation Agriculture, antager man at den bundne kulstofmængde i jorden næsten kan tredobles og at der vil gå mindst tyve år, før man opnår en ny ligevægt. Og selvom denne påstand møder skepsis blandt danske forskere, er der ingen tvivl om, at Conservation Agriculture kan spare atmosfæren for væsentlige mængder CO2 i kraft af det mindskede brændstofforbrug, udover den lagrede CO2 i jorden. Dertil kommer muligvis en reduceret tildeling af kvælstof i systemet.

Klimaet har brug for landbruget

Siden industrialiseringen er der sket en massiv omdannelse af naturområder til landbrugsjord. Intensivt drevet landbrug med fjernelse af afgrøderester vil gradvist nedbryde jordens øverste muldlag, som indeholder kulstofholdigt organisk materiale og dermed frigives den bundne CO2.  Det anslås, at indholdet af organisk kulstof i landbrugsjordens øverste lag i dag er 50-70 procent lavere end før industrialiseringen.

Hvis vi skal imødekomme Parisaftalen om at holde den globale opvarmning på under 2 grader Celsius, kan landbruget spille en rolle i processen. Ifølge forskerne bag undersøgelsen kan indholdet af kulstof i jordens øverste lag øges med mellem 0,012 og 0,027 procent om året ved at konvertere til kulstofopbyggende dyrkningsmetoder.

Conservation Agriculture, en rentabel løsning – også for landmanden

Men for at kunne være en del af løsningen, er vi nødt til at finde metoder, der er økonomisk rentable for landmanden. Denne metode kunne være Conservation Agriculture.

Med dette system bevares det organiske materiale i højere grad i kredsløbet, blandt andet fordi jorden forbliver tildækket og man typisk i denne driftsform bruger ressourcer på at opnå veletablerede efterafgrøder.

En anden fordel er, at med mindre behov for kunstgødning og jordbearbejdning behøver landmændene ikke at køre så meget på markerne. Det sparer både tid, penge og CO2. Samtidig skånes jorden for mange behandlinger med tunge maskiner og den opnår en struktur, der sikrer mod erosion og oversvømmelser, imens det konstante plantedække er med til at holde på fugten.

Spirende interesse for lav-emissions dyrkning

I Danmark er der i øjeblikket voksende interesse for metoden, dels fordi det ser ud til, at der er penge at spare for den enkelte landmand, men også fordi fødevareindustrien mærker en interesse i varer med minimalt klimatryk fra visse grupper af forbrugere.

Søren Ilsøe fra foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK, oplever at der er interesse for Conservation Agriculture hos medlemmerne. Foreningen har i alt cirka 540 medlemmer i øjeblikket og er dermed den største, indenfor pløjefri dyrkning, i forhold til landets størrelse i hele EU og mere end 12%  af det samlede omdriftsareal i Danmark dyrkes i øjeblikket pløjefrit.

I foreningens erfagrupper er der en del af særligt de unge landmænd, der begynder at eksperimentere med omlægning til lav-emissionsdyrkning, der er ofte tale om, at man starter med en enkelt mark eller to, for at se om det er en mulighed.

Klimahensynet kan ifølge Søren Ilsøe blive en stadig vigtigere parameter for nogle af medlemmerne, da der opleves større og større fokus på de fordele driftsformen medfører i form af jordens indhold af humus og mindre udledning af CO2.

Større andel af skånsomme dyrkningsmetoder i fremtiden

Udviklingen i retning af mere skånsom jordbearbejdning vil givetvis fortsætte fremover. Ny teknologi i form af robotter og droner kan yderligere hjælpe til og kan inden længe løse eller i hvert fald supplere den kemiske ukrudtsbekæmpelse.

Omlægning til en ny dyrkningsmetode er mest udbredt iblandt planteavlere, der interesserer sig for jorden tilstand. Og det kan nok forventes, at det er de unge landmænd, der er mest klar til at omstille sig.

Blandt mange ældre landmænd, opfattes halm- og stubrester i jordoverfladen som ”sjusk” og dårligt landmandsskab. Denne opfattelse kan være en meget stor faktor for lysten til at omstille driften og det kræver, at landmanden vil bruge noget tid på at sætte sig ind i systemet og forstå de biologiske og kemiske processer i jorden.

Økonomisk incitament – er der noget om snakken?

Økonomien har ofte stor betydning for ønsket om at skifte dyrkningsmetode, men i FRDK ser man alt for ofte, at en potentiel besparelse ikke slår igennem i praksis. Årsagen er, at mange beholder maskinerne og tilkøber noget ekstra grej. Derved udebliver de reelle besparelser.

Det er faktisk først ved et reelt skifte til Conservation Agriculture-systemet, at der virkelig kan opnås store besparelser på maskinomkostningerne. I det almindelige pløjefri system er det overvejende tidsfaktoren og mindre behov for manpower, der giver gevinst. Især i spidsbelastningsperioder, mener Søren Ilsøe.

Praktikere mærker forskellen

At interessen for reduceret jordbearbejdning er stigende, mærkes også hos maskinudvikler og -forhandler Jens Møller Sørensen, som med virksomheden Low-Till oplever en stigende efterspørgsel på maskiner til reduceret jordbearbejdning – både i det konventionelle og sågar i det økologiske system. ”Hos Low-Till.com er vi tilhængere af dyrkningsmetoden Conservation Agriculture fordi vi tror på, at den kan løse udfordringerne med dalende jordfrugtbarhed og lønsomhed i landbruget. Det kan den fordi vi sparer tid og energi på krævende jordbehandlinger, samtidig med at jordfrugtbarheden øges”, siger Jens, der selv praktiserer pløjefri økologi på sin ejendom ved Kolding.

Grønne Marker og Stærke Rødder i tal

I projektet Grønne Marker og Stærke Rødder, vil der blive målt på en række faktorer til sammenligning af input og output i de tre dyrkningssystemer, herunder blandt andet brændstofforbrug. Desuden vil der bliver foretaget målinger af jordens indhold af organisk stof på hver af de tre bedrifter, for at undersøge eventuelle forskelle mellem dyrkningssystemerne. Jordprøver vil blive udtaget i forskellig dybde, så vi kan opgøre den samlede effekt på jordens indhold af organisk stof ned til 50 cm dybde, og samtidig beskrive fordelingen af organisk stof ned igennem de øverste jordlag. Med analyserne håber vi at kunne se effekter af dyrkningssystemet på jordens indhold og fordeling af organisk stof. Der forventes især at være en forskel i dybdefordelingen af organisk stof i jorden, men det er mere usikkert om vi også vil kunne se effekter på jordens samlede indhold af organisk stof. Det er et område, hvor der potentielt set er store muligheder i forhold til klimaproblematikken, men der er behov for meget mere forskning på området, hvilket vi håber at kunne bidrage til, både med dette projekt og eventuelt kommende projekter.

Seneste nyt: