Efterafgrøder og kvælstofudvaskning – hvad har vi lært indtil nu?

Som et af de væsentligste formål i projektets sammenhæng undersøger vi om efterafgrøder med iblanding af kvælstoffikserende arter som f.eks. vikke, giver anledning til større eller mindre udvaskning ift. efterafgrøder uden iblanding af kvælstoffikserende arter. Alt dette foregår i vores anlagte forsøgsparceller og vi vil herunder vise nogle af de forløbe resultater og tendenser som vi har set indtil nu.

Høst af efterafgrøder
For at undersøge effekten af efterafgrøderne, bliver planterne klippet i november. Vi sorterede de forskellige arter, tørrede planterne og målte planternes pågældende vægt. Det sidste år af projektet viser højeste efterafgrøder udbytte. Sæsonen 2019 var væsentligt bedre end sæsonen 2017 hvor det var alt for vådt. I 2019 blev efterafgrøderne sået i en flot vinterhvedeafgrøde, to uger før høst, i modsætning til 2017 hvor efterafgrøderne blev sået efter høst. Den tidligere såning i 2019 gav naturligvis efterafgrøderne en længere vækstperiode og den efterfølgende udvikling var god.

Fig. 1: Gennemsnit af efterafgrødeudbytte i tre år, i GMSR projektet.

2018 var et specielt år på alle parametre og det lave udbytte skyldes primært at der pga. tørken, blev sået væsentligt senere end i 2017 og 2019. Når det så er sagt, så er udbytte ift. kg tørstof, ikke det mest interessante parameter at måle på. Måling af N-optagelse giver meget mere information om hvor effektivt efterafgrøderne kunne reducere udvaskningen af kvælstof og på trods af den kortere vækstsæson i 2018, var N-optagelsen i 2018 næsten ligeså høj som i 2017. Vi stadig venter på N analyse resultater fra 2019.

Forskellene i udbytterne ses her i figuren til venstre. Olieræddike, både alene og med vikke, giver højere udbytte end havre/vikke blandingen. Udbyttet i oliræddike er dog højst i blandingen hvor vikke indgår, og fordi vikke er en bælgplante, resultere N-fikseringen i højere N-indhold i netop denne blanding.
Resultaterne har ikke vist signifikante forskelle mellem efterafgrødeudbytterne i de tre forskellige dyrkningsformer. Dog lidt højre olieræddikeudbytte ved den reducerede jordbearbejdning – indikator for at der er mere N tilbage i det øverste jordlag.

Fig. 2: Gennemsnitlige udbytter af de tre forskellige efterafgrøde blandinger.

Næste opgave er at analysere N indhold af efterafgrøder fra 2019, som vil give os mere indblik i hver efterafgrødes effekt ift. at reducerer N udvaskning.

Kvælstofudvaskning i efterår 2019
I november tog vi jordprøver i marken. Jorden bliver målt for mineral kvælstof i 2 m. dybde, fordelt for hver 50 cm. Det giver os et indblik i forhold til effekten af efterafgrøderne og dyrkningsformerne, målt på udvaskning af kvælstof.

Da vi måler på forskellige marker, skal vi være forsigtige med at drage konklusioner ift. dyrkningsformerne – derfor ser vi disse resultater som tendenser. Vi kan dog se, om dynamikken af efterafgrøder i de tre dyrkningsformer er den samme eller ej.

Vi kan se, at der i parceller med olieræddike er et reduceret Nmin-indhold i de dybere jordlag, og den tendens ser vi i alle tre dyrkningsformer. Effekten er dog højst i marken med dyrkningsform H (pløjefri jordbearbejdning, harvning i 10 cm). Dette kunne skyldes en forskel i den pågældende jords tekstur, sammenlignet med de to andre marker.

Fig. 3: Gennemsnit Nmin udvaskning i november i parceller med ingen efterafgrøde (kontrol), og parceller med ren olieræddike(OR).

Vi ser også at både CA-marken og H-marken har mere Nmin i øverste jordlag end den pløjede mark (P). Det kunne betyde at der bliver fikseret mere Nmin i det øverste jordlag, eller at mineraliseringen af organiske stoffer er højere.

I grafen til venstre med olieræddike og vikke, ser vi samme tendenser som i grafen med ren olieræddike med et højere Nmin indhold i jorden end i parcellerne uden nogle efterafgrøder.

De kommende jordprøver som skal tages i løbet af marts måned, vil fortælle os mere om disse tendenser.

Så, hvilken efterafgrøde ser vi bedst effekt af? Alle efterafgrøder og blandinger viser en reduktion i kvælstofudvaskning. Olieræddike ser dog ud til at være mest effektivt når det kommer til at mindske udvaskning af kvælstof, og sammen med vikke ser vi et lidt højere Nmin indhold i jordprofilen.

Den kommende sæson
Vi starter den sidste sæson af projektet med at tage jordprøver. Disse jordprøver som bliver taget i marts måned, vil fortælle os om effekten af efterafgrøderne henover vinteren. Herefter skal alle forsøgsparceller sås til med vårbyg, når markerne vel og mærke er til at færdes på efter den store mængde nedbør vi har fået her i starten af 2020.