Flere studier peger på, at CA har en gavnlig effekt på biodiversiteten i agerlandet. I GMSR er der blevet blandt andet foretaget tællinger af agerhøns og andre fugle på de tre bedrifter (CA, pløjefrit, og pløjet), for at undersøge om dyrkningsformen har betydning for antallet af fugle på arealerne, herunder for antallet af agerhøns.
Hvorfor agerhøns?
Grunden til, at vi har et særligt fokus på agerhønen, er, at dens kyllinger er afhængige af insektføde de første to uger af deres liv. Hvis ikke der er adgang til insektføde, kan kyllingerne ikke overleve. Agerhønen er derfor en god indikator for, hvor godt naturindholdet på marken er – og herunder hvor meget føde der er tilgængelig for fuglene i form af insekter, frø og orme.
Fugle foretrækker CA
Optællinger viser, at landsvale og sanglærke foretrækker at overvintre på CA marker, mens viben udelukkende ynglede på CA marker. Derudover var det kun på Søren Ilsøes (CA) marker, der blev observeret overvintrende sanglærker, hvor der stort set ikke var set nogle på andre marker på Sjælland. Det er formodentlig den store frøpulje på Sørens marker, der har tiltrukket fuglene vinteren over.
Foreløbige resultater viser…
Undersøgelserne er endnu ikke færdige, men optællingerne peger på, at agerhøns og flere andre fuglearter fortrækker CA marker. Det er især fugle, der er afhængige af insekter i yngleperioden og orme samt (ukrudts)frø og spildkorn udenfor yngleperioden.
Det er ret interessant at se, hvordan agerhøns og andre fugle, der er på tilbagegang, bliver tiltrukket af CA- marker. Der er behov for yderligere undersøgelser på området, men hvis tendensen holder, er det endnu en god grund til, at øge antallet af CA bedrifter i Danmark.
Læs hele artiklen om Conservation Agriculture, agerhønsene og de andre fugle her