Skip to main content

Er det muligt at drive Conservation Agriculture økologisk?

I økologisk jordbrugsproduktion anvender man jordbearbejdning som ukrudtsbekæmpelse. Mekanisk jordbearbejdning er, en af de ting man ikke må i CA, og dermed er det umiddelbart en udfordring at kombinere CA med økologi. Når det så er sagt, så er CA principperne om det sunde sædskifte og konstante plantedække noget, der harmonerer fint med den økologiske tankegang.

 CarbonFarm

I GUDP projektet CarbonFarm ser man (blandt andet) på, om det er muligt at dyrke jorden ”CA økologisk”. Altså CA uden sprøjtemidler. Men det her med at holde markerne rene for ukrudt kan give anledning til ballade. I CarbonFarm projektet ser man på andre muligheder for at stoppe efterafgrødevæksten end pløjning og nedsprøjtning, samt hvordan man kan holde ukrudtet i ave. Et af forslagene er en knivrulle, til ”nedklipning” af efterafgrøder. Rullen skærer ikke stænglerne helt over, men ”kvadrer” dem tilstrækkeligt til, at de ikke vokser videre og frigiver næringsstofferne til næste afgrøde. En anden tilgang er af lade efterafgrøden afgræsse og en helt tredje mulighed er, at skære efterafgrøderne over med en vandstråle, som igen forstyrrer jorden minimalt.

Der er mange muligheder og forslag til løsninger der skal prøves af, og vi glæder os til at følge dem.

Artiklen ”Kan Conservation Agriculture og økologisk landbrug kombineres?” kan læses i fuld længde her