Et af nøgleprincipperne i Conservation Agriculture er minimal forstyrrelse af jorden i form af jordbearbejdninger som pløjning og harvning.
Pløjning er et energikrævende dyrkningstiltag, som medfører en voldsom forstyrrelse af de naturlige jordbundsprocesser og -organismer. Ved pløjning får man vendt en pulje af ukrudtsfrø op, som har ligget i dvale siden sidste pløjning og som herved har bevaret sin spireevne. Ved pløjning opblander og fortynder man samtidig jordens indhold af organisk materiale, som allerede er under pres, i stedet for i højere grad at bevare materialet øverst, hvor det gør størst nytte. Den øgede omsætning af organisk materiale øger desuden udviklingen af klimagasser, og har dermed en negativ klimapåvirkning. Pløjning medfører også, at jordens overfladelag i en periode ligger helt og senere delvist blottet for plantedække og dermed udsat for vind- og vanderosion.
Særligt udfordringerne med erosion har medført, at man i andre dele af verden i en årrække har eksperimenteret med at reducere jordbearbejdning mest muligt, og helst helt undgå jordbearbejdning. Jorderosion er nemlig på verdensplan en af de væsentligste trusler mod produktion af fødevarer og ved at dyrke jorden uden jordbearbejdning kan dette problem reduceres væsentligt.
Et andet nøgleprincip i CA er at jordoverfladen skal være beskyttet af et permanent dække af en afgrøde, en efterafgrøde eller af afgrøderester, og at afgrøderester altid efterlades på marken. Det permanente dække beskytter jordoverfladen og giver samtidig levegrundlag for en rig jordbundsfauna, som igen kan være med til at fremme en god jordstruktur og frigive næringsstoffer ved nedbrydning af planterester. Især regnorme er vigtige for denne proces, idet de omsætter afgrøderester, samtidig med at de laver jordbearbejdning. Når man holder op med at pløje og efterlader afgrøderester forøges regnormenes antal kraftigt.
Det permanente dække af jordoverfladen med levende og/eller dødt organisk materiale er med til at sikre en positiv og selvforstærkende spiral, hvor jordens frugtbarhed beskyttes og gradvist forbedres. De gode levevilkår for jordbundsfaunaen sikrer samtidig et fødegrundlag for mange arter i agerlandet, f.eks. agerhøns og lærker, og CA fremmer derfor også biodiversiteten.
Det tredje nøgleprincip i CA er et varieret sædskifte, hvor man aldrig har den samme afgrøde to år i træk. Det varierede sædskifte modvirker en opformering af sygdomme, skadedyr og ukrudt, hvilket gør det lettere at håndtere plantebeskyttelse og reducerer pesticidforbruget.
