Skip to main content

Om projektet

Hvad er Grønne Marker
& Stærke Rødder?

Projektet Grønne Marker og Stærke Rødder skal over fire år undersøge, om dyrkningsmetoden Conservation Agriculture kan være en del af løsningen på de udfordringer, som landbrugserhvervet står overfor. Hypotesen er, at vi med denne driftsform kan bevare og fremme jordens frugtbarhed, producere mere med mindre input og øge biodiversiteten samt forbedre lønsomheden på bedrifterne.

Projektbeskrivelse

Indholdet af organisk stof på mange landbrugsjorde, især i Østdanmark, er blevet så lavt, at det kan begynde at påvirke frugtbarheden negativt. Det høje forbrug af tid og ressourcer, der kræves i traditionel dyrkning, presser landmænd på bundlinjen i en tid, hvor der er et misforhold imellem lønniveau og internationalt definerede priser.

Illustrationen ovenfor viser dyrkningsplanen for de tre forsøgsmarker. Udviklingen følges løbende, så de tre dyrkningsmetoder kan sammenlignes.

En løsning på den dalende jordfrugtbarhed kan måske være dyrkningsmetoden Conservation Agriculture, som sparer tid og energi til de krævende jordbehandlinger samtidig med at jordfrugtbarheden øges. Hovedprincipperne er minimal mekanisk forstyrrelse af jorden, permanent plantedække af dyrkningsfladen og et sædskifte, der i sin vekslen mellem forskellige afgrøder bidrager til at reducere smittetryk og ukrudtsproblemer, samtidig med at det fremmer jordbundens struktur. På den måde forventes det, at der kan opnås gode udbytter samtidig med at der spares penge og tid.

Agrovi og Københavns Universitet vil over fire år sammenligne kvælstofudvaskning, biodiversitet, organisk stof i jorden samt faktorer, der har betydning for pesticidudvaskning på bedrifter med henholdsvis konventionel dyrkning med pløjning, reduceret jordbearbejdning og Conservation Agriculture. Der opgøres udbytter, forbrug af tid og brændstof, og rentabiliteten for driftsformerne sammenlignes.

Hvem står bag Grønne Marker og Stærke Rødder?

Partnerskabet består af Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, Agrovi og tre forsøgsejendomme.

Institut for Plante- og Miljøvidenskab gennemfører forskning og undervisning inden for naturressourcer og landbrug samt bioteknologi og syntetisk biologi. Grønne Marker og Stærke Rødder ledes af Kristian Thorup-Kristensen som er professor ved instituttet.

Agrovi er en rådgivende virksomhed ejet af Nordsjællands Landboforening. Virksomheden arbejder hovedsageligt med rådgivning indenfor landbrugserhvervet. Projektrådgiver, Henrik Kruse Rasmussen, planteavlskonsulent, Søren Ilsøe og økologi- og projektkonsulent, Susanne Kromann Helle fra Agrovi står for praktisk udførelse af projektet og projektkonsulent, Majbritt Christensen er ansvarlig for kommunikationen af projektet.

De tre ejendomme der lægger jord til projektet er udvalgt, så de repræsenterer de tre dyrkningssystemer og så de så vidt muligt har de samme jordbundsforhold og klimatiske betingelser

De tre forsøgsparceller

Pløjet areal: Gammel Toftegaard drives af Ib Christian Larsen med de almindelige korn- og rapsafgrøder. Der anvendes pløjning på hele arealet og det har været praksis altid.

Harvet areal: Fuglager & Simonsborg I/S er et driftsfællesskab imellem to ejendomme. Indtil 2014 har ploven været anvendt. I årene op til 2014 er der blevet introduceret reduceret jordbearbejdning med harvning på flere marker og fra 2014 har man indkøbt en tandsåmaskine og skiftet helt over til denne driftsform.

Conservation Agriculture: Knudstrupgård er ejet af Søren Ilsøe. Knudstrupgård har været dyrket uden pløjning siden 2000. I 2008 blev CA introduceret og testet på nogle marker og i 2011 blev driften lagt helt om til CA.

BIODIVERSITET I AGERLANDET

I denne del af projektet Grønne Marker og Stærke Rødder, undersøges driftsformernes betydning for biodiversiteten.

Regnorme, løbebiller og edderkopper indsamles som traditionelle data, mens man ved hjælp af e-DNA vil give et billede af, ikke kun hvilke organismer, der er tilstede, men også bredden af biodiversiteten på de tre projektejendomme.

Faglig projektleder for denne del af projektet er lektor ved Københavns Universitet, Per Moestrup Jensen.

Indsamling af jordprøver og analyser af miljø-DNA foretages af Tobias Guldberg Frøslev, Ph.d. i Biologi, Københavns Universitet.

Zoologiske indsamlinger og analyser heraf, foretages af Stine Kramer Jacobsen, postdoc, Københavns Universitet.