I forsommeren 2020 blev der gravet et – ret dybt – hul på en af Sørens marker.
Hvis man vil undersøge jorden, bliver man nødt til at grave lidt. Selvom forstyrrelse af jorden er noget, der sjældent sker på Sørens marker.
Hullet er 1,5 dybt og 1,5 bredt og 3 m langt. Der var altså god plads til undersøge rødder, regnormegange og jordens farve.
Hvad fandt vi i hullet?
Der var mange regnormegange – både de arter, der bevæger sig vandret og lodret. En anden interessant ting var, at man flere steder kunne man se rødder fra afgrøden vokse i regnormens gange. Planten bruger altså regnormens gange som ”smutvej” til at komme længerne ned i jorden. Ned til vand og næring.
Der var rødder helt ned til næsten 70 cm dybde.
I regnormegangene var jorden mørkere end den omkringliggende jord. Det betyder, at der er et højt indhold af kulstof omkring gangene. Det højere indhold af kulstof skyldes formodentlig planterne og regnormens aktivitet i gangene.
Vi har lavet en lille video hertil hvor Tomke fortæller om undersøgelserne. Se med herunder: