Som et af de væsentligste formål i projektets sammenhæng undersøger vi om efterafgrøder med iblanding af kvælstoffikserende arter som f.eks. vikke, giver anledning til større eller mindre udvaskning ift. efterafgrøder uden iblanding af kvælstoffikserende arter. Alt dette foregår i vores anlagte forsøgsparceller og vi vil herunder vise nogle af de forløbe resultater og tendenser som vi har set indtil nu.     Høst af efterafgrøder For at undersøge effekten af efterafgrøderne, bliver planterne klippet i november. Vi sorterede de forskellige arter, tørrede planterne og målte planternes pågældende vægt. Det sidste år af projektet viser højeste efterafgrøder udbytte. Sæsonen 2019 var væsentligt bedre end sæsonen 2017 hvor det var al…

Af Susanne Kromann Helle Hvede – den fede – bliver måske lidt mere kraftig, når den er sået med Weaving. Det gælder både overjordiske og underjordiske dele. Til gengæld ser det, ikke overraskende, ud til at rødderne går mere målrettet nedad, når hveden er sået af Dale med Seed Hawk-skær. Ved gummistøvlekonferencen 25. oktober så vi på vinterhvede sået med henholdsvis Weaving og Dale (med Seed Hawk skær). Den tydeligste forskel var, at planterne var mere krybende, når de var sået med Weaving-maskinen med de skrå skiveskær. Foto 1, taget 24. januar . Søren Ilsøe. Hveden er sået 6. september. Udsået med Dale tv. og Weaving th.   Til gengæld stod de mere opret og tæ…

Tomke Wacker er PhD studerende ved Københavns Universitet. Hun forsker i forskellige dyrkningssystemers evne til at fastholde kvælstof. Her installeres minirhizotroner i forsøgsmarkerne. Man  vil kunne følge røddernes udvikling, ved at sænke et kamera ned i det gennemsigtige rør. Af Tomke S. Wacker, Københavns Universitet Først en kort præsentation af mig selv: Mit navn er Tomke, og jeg er PhD studerende ved Københavns Universitet. Målet med min forskning er at belyse forskellige muligheder for at at øge fastholdelsen af kvælstof i marker, hvor der dyrkes kornafgrøder, både for at optimere landmandens produktion, men også til fordel for miljøet. Det kan lyde meget komp…

Udgivet 29. november 2018 – redigeret 11. december 2018 Af Jens Toksvig Bjerre, Agrovi GMSR projektets foreløbige resultater viser markant lavere kapacitetsomkostninger ved at dyrke jorden uden intens jordbearbejdning. Mere usikkert er det om landmanden sparer sig fattig, eller om de sparede omkostninger kommer direkte på bundlinjen.   Én overkørsel og afgrøden er etableret. Tanken om at kunne nøjes med en minimal jordbearbejdning er besnærende. Enten kan du nå flere ha med mindre grej eller du kan få mere tid uden for traktorens førerhus til andre gode formål. Det første år er gået på GMSR-projektet, hvor man sammenligner tre dyrkningsformer: det almindelige, konventionelle system med pløjning, et pløjefrit system hvor man anvender harv…

Af Stine Kramer Jacobsen, KU I forbindelse med projektet ”Grønne Marker Stærke Rødder”, i et sideløbende projekt kaldet ”Biodiversitet i Agerlandet” bliver det undersøgt, hvilken betydning driftsformen har på forekomsten og diversiteten af løbebiller og regnorme. Løbebiller lever blandt andet af bladlus og forskellige arter af larver og bidrager derved til den naturlige regulering af skadedyr i afgrøderne. Derudover er løbebiller en god indikator for diversitet, da det er en meget artsrig familie med over 300 arter i Danmark. Regnorme har stor økologisk betydning for dyrkningssystemet da de bidrager til omsætning af det organiske materiale i jorden og derved også giver jorden en god struktur. Fangfælder i de tre dyrkningssystemer De før…