Mit navn er Tomke, og jeg er PhD-studerende ved Københavns Universitet. Målet med min forskning er at belyse forskellige muligheder for at øge effektiviteten af ​​kvælstofoptaget i kornafgrøder, både for at optimere landmandens produktion, men også til fordel for miljøet.

Det kan lyde meget komplekst – men lad mig forsøge at forklare: afgrøder optager ikke effektivt al den kvælstofgødning, der anvendes. Den resterende N-gødning, som ikke optages og omsættes af planterne, forbliver i jorden eller udvaskes.

For at forbedre landmandens økonomi og mindske udledning af kvælstoffer til vandmiljøet, har mange forskere forsøgt at forbedre effektiviteten af ​​planternes kvælstofoptag ved forædling af planter eller ændret dyrkningsteknik.

Tobias Guldberg Frøslev har i mange år arbejdet med identifikation af arter ud fra DNA sekvenser. I de sidste 5-6 år har dette arbejde været fokuseret på at beskrive diversiteten af liv (biodiversiteten) i jorden ved hjælp af den metode der hedder eDNA metabarcoding. I Biowide projektet blev metoden benyttet til at beskrive og undersøge forskelle i jordens biodiversitet på tværs af de vigtigste gradienter i den danske landnatur i 130 prøvefladeri hele landet, og siden i flere tilstødende projekter – bl.a. som værktøj i kriminalsager (projekt SoilTracker) og andre projekter om Danmarks biodiversitet (eks. projekt DNAmark). I GMSR står jeg for udtagning af jordprøver og analyser af eDNA med henblik på at kortlægge den bredere biodiversitet på de tre ejendomme.

Markerne på Knudstrupgård er ikke pløjet siden år 2000 og i 2011 gik jeg over til direkte såning og Conservation Agriculture. Når der ikke foretages jordbearbejdning, og jorden skal forstyrres så lidt som muligt, er såteknikken meget afgørende. Derfor testes både tandskær- og skiveskær til såning i alle afgrøder og over flere år. I Grønne marker & stærke rødder projektet deltager jeg i alt det praktiske arbejde og står for en stor del af planlægningen omkring afgrøder og dyrkning. Sideløbende afprøver jeg mængde andre spændende ting såsom forskellige efterafgrøder, companion cropping og efterafgrødernes evne til at spare gødning. Dyrkningens indflydelse på biodiversiteten i form af nytteinsekter, regnorme, fugle og harer følges også.

Jeg arbejder med relationen mellem nytteorganismer og skadedyr i dyrkningssystemer.

Jeg undersøger blandt andet effekter af tætheder og artsdiversitet af nyttige insekter for den naturlige regulering af skadedyr, med afsæt i betydningen af dyrkningssystemer og den omkringliggende vegetation.

I dette projekt undersøger jeg specifikt forekomst og artsdiversitet af løbebiller, edderkopper og regnorme i dyrkningssystemer med forskellig niveau af jordbehandling.

Jeg er ansat som lektor på Institut for Plante og Miljø, Københavns Universitet, Danmark. Jeg underviser i basal økologi og miljøvidenskab for bachelorstuderende under uddannelserne Naturressourcer og Husdyrvidenskab.

Forskningsområdet omfatter en bred vifte af emner inden for økologi og miljøvidenskab. Fokus ligger på zoonotiske sygdomme og populations-dynamikken i reservoir-værtspopulationerne. Dette omfatter blandt andet undersøgelser af flåtbårne sygdomme og leptospirose, men også studier af biodiversiteten på landet og i byen.

I forbindelse med GMSR-projektet fungerer jeg som tovholder på biodiversitetsdelen.

Jeg er ansat ved Agrovi, uddannet planteagronom og arbejder til daglig med planteavl og projekter.

Jeg har en baggrund fra GTS institutterne, hvor jeg har arbejdet bredt med udviklings projekter indenfor specialafgrøder. Min rolle i GMSR er formidling, forsøgsarbejde og er igang med at finde nye støttemuligheder, for – forhåbentlig – af få svar på nogle af de nye spørgsmål, der er opstået i løbet af GMSR projektet.

Jeg synes projektet er rigtig spændende og relevant fordi det udfordrer den traditionelle tankegang om, hvordan man har drevet jorden gennem de sidste 2000 år. At forstyrre af jorden minimalt, altid have planter på jorden og dyrke forskellige afgrøder er en tilnærmelse til en mere naturlig måde at drive jorden på. CA er måske vejen frem, til en mere skånsom og fremtidssikret fødevareproduktion, som jeg mener vi bør undersøge nærmere og udbrede kendskabet til.

Jeg er ansat som projektmedarbejder i Agrovi i forbindelse med projektet Grønne Marker & Stærke Rødder. Jeg står for indsamling og videreformidling af de nødvendige registreringer fra vores forsøgsværter samt en hjælpende hånd med alt forefaldende arbejde indenfor projektets rammer. Dette indebære både sociale medier, praktisk arbejde i marken i forbindelse med høst af forsøgsparceller, biomasseklip og optælling af ukrudt samt planlægning/koordinering af arrangementer og konferencer.

Oprindeligt kommer jeg fra en traditionel drevet planteavlsbedrift på Møn og min faglige baggrund består af en landbrugsfaglig uddannelse med enkelte ledelsesoverbygninger og dertil en masse praktisk erfaring fra det moderne landbrug indenfor planteavl.

Jeg interessere mig generelt for fremtiden i det danske landbrug og jeg håber at vi igennem projektet kan få en viden som kan hjælpe de danske landmænd i en retning som både er økonomisk og bæredygtig fordelagtig.

Jeg prøver at udnytte mere grundlæggende forskning til at udvikle praktiske muligheder for landbruget. Fokus har især været på studier af afgrødernes rodvækst.

Landbruget er udfordret af faldende indhold af organisk stof i jorden og forringet jordstruktur og det påvirker frugtbarheden negativt.

Som projektleder for GMSR, håber jeg at se resultater, der kan afgøre, om Conservation Agriculture kan være en af løsningerne på de udfordringer. Sædskifter der giver mere organisk stof til jorden, færre tunge maskiner og mere skånsom jordbearbejdning vil alt sammen hjælpe.

Noget af det der gør dyrkningsmetoden så interessant er, at det ser ud til at dette kan kombineres med økonomisk rentabel produktion.

Jeg driver landbrug med de almindelige korn-, frø- og rapsafgrøder. Der anvendes pløjning ved behov på hele arealet, sådan som det har været praksis altid.

Min glæde ved naturen og ved at kunne følge årets gang, driver mig i det daglige arbejde.

Det er en glæde at se den første vibe, der altid kommer så tidligt, at man tror det er en fejl. Eller bare det at færdes ude, når det er godt vejr og forår. Jeg er med i projektet for at lære endnu mere om markdrift.

Jeg repræsenterer traditionel markdrift med pløjning, men er ikke afvisende overfor pløjefri dyrkning. I praksis driver jeg ikke landbrug efter en fast opskrift. Jeg bearbejder jorden så meget som det er nødvendigt, men samtidig så lidt som muligt. Det er bestemt ikke altid, jeg pløjer efter en afgrøde.

Jeg arbejder med forskellige projektrelaterede opgaver både for Agrovi og vores kunder.

Jeg har en bred faglig baggrund, har arbejdet med rådgivning om blandt andet natur, miljø og tilskud og har mange års erfaring med projektarbejde. Jeg har været med til at udvikle og beskrive projektet fra starten.

I det daglige arbejder jeg med planlægning, koordinering og administration af Agrovis opgaver i GMSR, samt med planlægning og afholdelse af formidlings-arrangementer, artikelskrivning og kontakt til samarbejdspartnere og medier. Derudover deltager jeg i projektets casestudier, samt i det praktiske arbejde i projektet f.eks. i forbindelse med høst af forsøgsparceller og biomasseklip i efterafgrøder.

Det er spændende, fordi der er så mange lovende potentialer i driftsformen Conservation Agriculture og fordi projektarbejdet omfatter både det landbrugsfaglige, økonomi, miljø, biodiversitet og formidling.