{"id":148,"date":"2024-04-15T07:56:39","date_gmt":"2024-04-15T05:56:39","guid":{"rendered":"https:\/\/enjoy.redhill.dk\/agroviprojekter\/gmsr\/?page_id=148"},"modified":"2024-06-17T18:39:36","modified_gmt":"2024-06-17T16:39:36","slug":"om-projektet","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/om-projektet\/","title":{"rendered":"Om projektet"},"content":{"rendered":"
<\/p>\n
Hvad er Gr\u00f8nne Marker
& St\u00e6rke R\u00f8dder?<\/p>\n<\/h2>\n
Projektet Gr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dder skal over fire \u00e5r unders\u00f8ge, om dyrkningsmetoden Conservation Agriculture kan v\u00e6re en del af l\u00f8sningen p\u00e5 de udfordringer, som landbrugserhvervet st\u00e5r overfor. Hypotesen er, at vi med denne driftsform kan bevare og fremme jordens frugtbarhed, producere mere med mindre input og \u00f8ge biodiversiteten samt forbedre l\u00f8nsomheden p\u00e5 bedrifterne.<\/span><\/p>\n<\/div>\n Indholdet af organisk stof p\u00e5 mange landbrugsjorde, is\u00e6r i \u00d8stdanmark, er blevet s\u00e5 lavt, at det kan begynde at p\u00e5virke frugtbarheden negativt. Det h\u00f8je forbrug af tid og ressourcer, der kr\u00e6ves i traditionel dyrkning, presser landm\u00e6nd p\u00e5 bundlinjen i en tid, hvor der er et misforhold imellem l\u00f8nniveau og internationalt definerede priser.<\/span><\/p>\n<\/div>\n <\/p>\n Illustrationen ovenfor viser dyrkningsplanen for de tre fors\u00f8gsmarker. Udviklingen f\u00f8lges l\u00f8bende, s\u00e5 de tre dyrkningsmetoder kan sammenlignes.<\/em><\/p>\n<\/div>\n En l\u00f8sning p\u00e5 den dalende jordfrugtbarhed kan m\u00e5ske v\u00e6re dyrkningsmetoden Conservation Agriculture, som sparer tid og energi til de kr\u00e6vende jordbehandlinger samtidig med at jordfrugtbarheden \u00f8ges. Hovedprincipperne er minimal mekanisk forstyrrelse af jorden, permanent planted\u00e6kke af dyrkningsfladen og et s\u00e6dskifte, der i sin vekslen mellem forskellige afgr\u00f8der bidrager til at reducere smittetryk og ukrudtsproblemer, samtidig med at det fremmer jordbundens struktur. P\u00e5 den m\u00e5de forventes det, at der kan opn\u00e5s gode udbytter samtidig med at der spares penge og tid.<\/p>\n Agrovi og K\u00f8benhavns Universitet vil over fire \u00e5r sammenligne kv\u00e6lstofudvaskning, biodiversitet, organisk stof i jorden samt faktorer, der har betydning for pesticidudvaskning p\u00e5 bedrifter med henholdsvis konventionel dyrkning med pl\u00f8jning, reduceret jordbearbejdning og Conservation Agriculture. Der opg\u00f8res udbytter, forbrug af tid og br\u00e6ndstof, og rentabiliteten for driftsformerne sammenlignes.<\/p>\n<\/div>\n Partnerskabet best\u00e5r af Institut for Plante- og Milj\u00f8videnskab ved K\u00f8benhavns Universitet, Agrovi og tre fors\u00f8gsejendomme.<\/p>\n Institut for Plante- og Milj\u00f8videnskab gennemf\u00f8rer forskning og undervisning inden for naturressourcer og landbrug samt bioteknologi og syntetisk biologi. Gr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dder ledes af Kristian Thorup-Kristensen som er professor ved instituttet.<\/p>\n Agrovi er en r\u00e5dgivende virksomhed ejet af Nordsj\u00e6llands Landboforening. Virksomheden arbejder hovedsageligt med r\u00e5dgivning indenfor landbrugserhvervet. Projektr\u00e5dgiver, Henrik Kruse Rasmussen, planteavlskonsulent, S\u00f8ren Ils\u00f8e og \u00f8kologi- og projektkonsulent, Susanne Kromann Helle fra Agrovi st\u00e5r for praktisk udf\u00f8relse af projektet og projektkonsulent, Majbritt Christensen er ansvarlig for kommunikationen af projektet.<\/p>\n De tre ejendomme der l\u00e6gger jord til projektet er udvalgt, s\u00e5 de repr\u00e6senterer de tre dyrkningssystemer og s\u00e5 de s\u00e5 vidt muligt har de samme jordbundsforhold og klimatiske betingelser<\/p>\n<\/div>\n Pl\u00f8jet areal: Gammel Toftegaard drives af Ib Christian Larsen med de almindelige korn- og rapsafgr\u00f8der. Der anvendes pl\u00f8jning p\u00e5 hele arealet og det har v\u00e6ret praksis altid.<\/p>\n Harvet areal: Fuglager & Simonsborg I\/S er et driftsf\u00e6llesskab imellem to ejendomme. Indtil 2014 har ploven v\u00e6ret anvendt. I \u00e5rene op til 2014 er der blevet introduceret reduceret jordbearbejdning med harvning p\u00e5 flere marker og fra 2014 har man indk\u00f8bt en tands\u00e5maskine og skiftet helt over til denne driftsform.<\/p>\n Conservation Agriculture: Knudstrupg\u00e5rd er ejet af S\u00f8ren Ils\u00f8e. Knudstrupg\u00e5rd har v\u00e6ret dyrket uden pl\u00f8jning siden 2000. I 2008 blev CA introduceret og testet p\u00e5 nogle marker og i 2011 blev driften lagt helt om til CA.<\/p>\n<\/div>\n I denne del af projektet Gr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dder, unders\u00f8ges driftsformernes betydning for biodiversiteten.<\/p>\n Regnorme, l\u00f8bebiller og edderkopper indsamles som traditionelle data, mens man ved hj\u00e6lp af e-DNA vil give et billede af, ikke kun hvilke organismer, der er tilstede, men ogs\u00e5 bredden af biodiversiteten p\u00e5 de tre projektejendomme.<\/p>\n Faglig projektleder for denne del af projektet er lektor ved K\u00f8benhavns Universitet, Per Moestrup Jensen.<\/p>\n Indsamling af jordpr\u00f8ver og analyser af milj\u00f8-DNA foretages af Tobias Guldberg Fr\u00f8slev, Ph.d. i Biologi, K\u00f8benhavns Universitet.<\/p>\n Zoologiske indsamlinger og analyser heraf, foretages af Stine Kramer Jacobsen, postdoc, K\u00f8benhavns Universitet.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n Om projektet Hvad er Gr\u00f8nne Marker & St\u00e6rke R\u00f8dder? Projektet Gr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dder skal over fire \u00e5r unders\u00f8ge, om dyrkningsmetoden Conservation Agriculture kan v\u00e6re en del af l\u00f8sningen p\u00e5 de udfordringer, som landbrugserhvervet st\u00e5r overfor. Hypotesen er, at vi med denne driftsform kan bevare og fremme jordens frugtbarhed, producere mere med mindre input […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"class_list":["post-148","page","type-page","status-publish","hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/148"}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=148"}],"version-history":[{"count":72,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/148\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":740,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/148\/revisions\/740"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=148"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Projektbeskrivelse<\/h2>\n
Hvem st\u00e5r bag Gr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dder?<\/h3>\n
De tre fors\u00f8gsparceller<\/h3>\n
BIODIVERSITET I AGERLANDET<\/h3>\n
\n<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"