{"id":187,"date":"2017-09-07T11:19:19","date_gmt":"2017-09-07T09:19:19","guid":{"rendered":"https:\/\/enjoy.redhill.dk\/agroviprojekter\/gmsr\/2017\/09\/07\/ilsoee-tror-paa-conservation-agriculture\/"},"modified":"2024-04-15T09:09:26","modified_gmt":"2024-04-15T07:09:26","slug":"ilsoee-tror-paa-conservation-agriculture","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/2017\/09\/07\/ilsoee-tror-paa-conservation-agriculture\/","title":{"rendered":"Ils\u00f8e tror p\u00e5 Conservation Agriculture"},"content":{"rendered":"

Ils\u00f8e tror p\u00e5 Conservation Agriculture<\/strong><\/h2>\n

S\u00f8ren Ils\u00f8e har praktiseret dyrkningsformen Conservation Agriculture siden 2011, og den har sparet ham tid og penge, samtidig med at udbyttet har holdt. Det er vejen frem for ham – og kunne v\u00e6re det for mange, mange flere planteavlere, mener han.<\/strong>\u00a0<\/em><\/p>\n

\"\"Tekst og foto:
\n<\/em>Jens Henrik Nybo.<\/em><\/p>\n

S\u00f8ren Ils\u00f8e er den ene af de tre planteavlere, hvis marker indg\u00e5r i K\u00f8benhavns Universitets og Agrovis forskningsprojekt, \u201cGr\u00f8nne marker og st\u00e6rke r\u00f8dder,\u201d hvor man bl.a. ser p\u00e5 mulighederne i driftsformen Conservation Agriculture. Udover at drive Knudstrupg\u00e5rd med 250 hektar, er han ogs\u00e5 tilknyttet Agrovi som planteavlskonsulent p\u00e5 deltid. Ils\u00f8e er vel noget af en dansk pioner og lokal ildsj\u00e6l indenfor pl\u00f8jefri dyrkning og Conservation Agriculture. Han har ikke pl\u00f8jet jorden siden 2000, men valgte i 2008 at g\u00e5 skridtet videre, da han introducerede og testede Conservation Agriculture p\u00e5 nogle af sine marker. I 2011 valgte han imidlertid helt at oml\u00e6gge driften til denne dyrkningsform, fordi de tests, han havde gennemf\u00f8rt, viste sig at v\u00e6re meget positive. – Havde jeg ikke valgt Conservation Agriculture, ville jeg bestemt ikke kunne arbejde p\u00e5 deltid i Agrovi, for s\u00e5 ville min bedrift sluge al min tid. Og, det er netop en af de vigtige pointer ved denne dyrkningsform, for den sparer tid, siger S\u00f8ren Ils\u00f8e, og forts\u00e6tter: – Nogen vil m\u00e5ske t\u00e6nke, at vi her taler om noget \u201dlangh\u00e5ret\u201d og lidt frelst. Ingenlunde. Conservation Agriculture har v\u00e6ret praktiseret i lang tid i lande i Nord- og Sydamerika samt i Australien, hvor metoden afb\u00f8der de store problemer med jorderosion, der ellers plager disse lande, fordi n\u00e6ringsstofferne fastholdes i jorden, og dern\u00e6st bidrager metoden generelt til en st\u00f8rre dyrkningssikkerhed.
\nI Conservation Agriculture undlades jordbearbejdning, og afgr\u00f8derester efterlades p\u00e5 marken. Desuden sigtes der mod, at arealerne altid er d\u00e6kket af en afgr\u00f8de eller en eftermellemafgr\u00f8de. Det vurderes, at dyrkningsmetoden praktiseres p\u00e5 cirka 155 millioner hektar over hele kloden, p\u00e5peger Ils\u00f8e.<\/p>\n

Vejen frem
\n<\/strong>S\u00f8ren Ils\u00f8e er klippefast i sin overbevisning om, at Conservation Agriculture er vejen frem: – For mig er det kombination af at skabe mere liv i jorden, samtidig med at jeg sparer penge og arbejdstid. Jeg er ganske enkelt i stand til at holde udbytte uden at skulle rode i jorden. Bestanden af regnorme \u00f8ges som en f\u00f8lge af metoden. – Et hollandsk fors\u00f8g viser, at den optimale tilstedev\u00e6relse \u00a0af regnorme i mulden, giver 25 procents st\u00f8rre udbytte af afgr\u00f8derne sammenlignet med en jord uden regnorme. En fransk unders\u00f8gelse har tillige dokumenteret, at biodiversiteten i en Conservation Agriculture mark er h\u00f8jere end i en \u00f8kologisk mark. Endelig har en tredje unders\u00f8gelse vist, at en stor bestand af regnorme med mindst 400 regnorme pr. kvadratmeter, vil betyde, at 150 tons materiale \u00e5rligt g\u00e5r igennem deres ford\u00f8jelsessystem pr. hektar. P\u00e5 ti \u00e5r vil de \u00f8verste ti centimeter af mulden s\u00e5ledes have passeret igennem ormene. Det er da ganske tankev\u00e6kkende, bem\u00e6rker S\u00f8ren Ils\u00f8e.<\/p>\n

Ornitologer har ligeledes konstateret, at det ikke kun gavner livet i og p\u00e5 jorden, men ogs\u00e5 over den, idet der er sket en eksplosion i bestanden af viber og l\u00e6rker, p\u00e5peger han. S\u00f8ren Ils\u00f8e indskyder dog, at i en konventionel, pl\u00f8jende landmands \u00f8jne ser en Conservation Agriculture mark rodet og kaotisk ud p\u00e5 grund af de store m\u00e6ngder snittet halm og stub. – N\u00e5r man g\u00e5r over til denne dyrkningsmetode, s\u00e5 skal man \u201domstilles\u201d til at kunne lide at se p\u00e5 disse rester p\u00e5 overfladen, som jo er f\u00f8de for det store, dybdeborende regnorme, som kun indtager f\u00f8de fra overfladen, siger han.<\/p>\n

Sparer p\u00e5 insektmidler
\n<\/strong>S\u00f8ren Ils\u00f8e har ikke brugt insektmidler i markerne med v\u00e5rbyg og hvede, fordi insektfaunaen er \u00f8get, hvor nytilkomne arter er i stand til at bek\u00e6mpe de arter, der skader afgr\u00f8derne,\u00a0 s\u00e5 der sker en naturlig biologisk kamp. Effekten skyldes i h\u00f8j grad, at der er flere individer af de forskellige nyttedyr og en mere naturlig balance mellem nytte- og skadedyr. Ved pl\u00f8jning skabes en s\u00e5 voldsom forstyrrelse, at en stor andel af jordbundsfaunaen g\u00e5r til, og skal indvandre p\u00e5 ny. Ved genindvandring vil man ofte opleve, at skadedyrene blomstrer op, forbinder ikke er nyttedyr p\u00e5 arealet, da ogs\u00e5 de f\u00f8rst skal genindvandre. Efterh\u00e5nden opst\u00e5r der s\u00e5 igen en balance mellem skade- og nyttedyr, men den nulstilles alts\u00e5 hvert \u00e5r ved jordbearbejdning. Dog har S\u00f8ren Ils\u00f8e v\u00e6ret n\u00f8dsaget til at anvende en lav dosis Mavrik i marken med hesteb\u00f8nner, og det lader han v\u00e6ret et eksempel p\u00e5, at der intet \u201dhelligt\u201d er over Conservation Agriculture. Mavrik er et insektmiddel, som ikke skader nyttedyr som bier, men bruges mod bladrandbiller.<\/p>\n

Sp\u00f8gefulde kommentarer
\n<\/strong>Helt fri for lettere sarkastiske bem\u00e6rkninger fra andre landm\u00e6nd har han dog ikke v\u00e6ret: – Nogen har sagt til mig, at nu er jeg da kommet for langt ud. Andre har m\u00f8dt mig med en almindelig skepsis. Jeg har da ogs\u00e5 bem\u00e6rket, at indimellem har naboerne lige skulle k\u00f8re forbi for at se, hvorn\u00e5r det mon g\u00e5r d\u00e5rligt med afgr\u00f8derne, griner S\u00f8ren Ils\u00f8e. Han erkender dog ogs\u00e5, at det for mange kan v\u00e6re et stort skifte i kultur og vaner, hvis man skal \u00e6ndre p\u00e5 en praksis om pl\u00f8jning, man m\u00e5ske har haft igennem 30 \u00e5r eller flere.<\/p>\n

Gem<\/span><\/p>\n

Gem<\/span><\/p>\n

Gem<\/span><\/p>\n

Gem<\/span><\/p>\n

Gem<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Ils\u00f8e tror p\u00e5 Conservation Agriculture S\u00f8ren Ils\u00f8e har praktiseret dyrkningsformen Conservation Agriculture siden 2011, og den har sparet ham tid og penge, samtidig med at udbyttet har holdt. Det er vejen frem for ham – og kunne v\u00e6re det for mange, mange flere planteavlere, mener han.\u00a0 Tekst og foto: Jens Henrik Nybo. S\u00f8ren Ils\u00f8e er […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":188,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-187","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/187","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=187"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/187\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":189,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/187\/revisions\/189"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media\/188"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=187"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=187"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=187"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}