![\"\"](\"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2024\/04\/demoarrangement_artikel_nyt-300x279.jpg\")
<\/p>\n<\/p>\n
Agrovi, K\u00f8benhavns Universitet og RUC holdt et stort demoarrangement p\u00e5 tre fors\u00f8gsparceller, hvor dyrkningsformen Conservation Agriculture indg\u00e5r som en sp\u00e6ndende mulighed<\/strong><\/p>\n Fordele og ulemper ved konsekvent at pl\u00f8je markerne, mindske pl\u00f8jningen, eller helt at undg\u00e5 pl\u00f8jning, s\u00e5dan som det praktiseres i Conservation Agriculture. Det var et af temaene for et sp\u00e6ndende demoarrangement om efterafgr\u00f8der og dyrkningssystemer, som et imponerende stort antal interesserede dukkede op til mandag i sidste uge p\u00e5 Fjenneslev-kanten.<\/p>\n Det var Agrovi, K\u00f8benhavns Universitet samt RUC, som stod for arrangementet, der satte fokus p\u00e5 efterafgr\u00f8dernes udvikling b\u00e5de over og under jorden og afgr\u00f8dernes evne til at producere biomasse og til at tilbageholde n\u00e6ringsstoffer. Der blev bl.a. kigget p\u00e5 \u00a0forskellene i resultaterne mellem de tre driftsformer, der omfatter traditionel drift med pl\u00f8jning, Reduceret Jordbearbejdning samt den helt pl\u00f8jefri driftsform, Conservation Agriculture. Der blev ogs\u00e5 observeret p\u00e5 jordstruktur, aktivitet i jorden \u2013 herunder ikke mindst regnormenes antal og st\u00f8rrelser, men ogs\u00e5 forekomst af agersnegle, som er en af de meget store udfordringer i alle efterafgr\u00f8der p\u00e5 tv\u00e6rs af dyrkningsformen.<\/p>\n Fire \u00e5rigt projekt<\/strong><\/p>\n Fors\u00f8gsparceller p\u00e5 tre ejendomme i indbyrdes n\u00e6r afstand omkring Fjenneslev indg\u00e5r i et fire \u00e5r langt eksperiment, Gr\u00f8nne Marker og st\u00e6rke R\u00f8dder, som Agrovi sammen med K\u00f8benhavns Universitet og RUC har sat i gang, og som de mange fremm\u00f8dte blev taget med rundt i. Projektet Conservation Agriculture er der derfor store forventninger til.<\/p>\n Fors\u00f8g og udredninger af resultater \u2013 aktuelt med efterafgr\u00f8der \u2013 vil i de kommende \u00e5r blive analyseret og holdt op imod de tre dyrkningsformer, for derved at kunne skabe et validt billede af fordele og ulemper p\u00e5 afg\u00f8rende omr\u00e5der.<\/p>\n De medvirkende ejendomme<\/strong><\/p>\n Ib Christian Larsen driver et landbrug p\u00e5 omkring 500 hektar med de almindelige korn- og rapsafgr\u00f8der, og han anvender pl\u00f8jning p\u00e5 hele arealet, s\u00e5dan som det altid har v\u00e6ret hans praksis. P\u00e5 den anden, Fuglager & Simonsborg I\/S, som er et driftsf\u00e6llesskab mellem to ejendomme, drives godt 300 hektar, og i \u00e5rene op til 2014 er der blevet introduceret Reduceret Jordbearbejdning p\u00e5 flere marker, og fra 2014 har man indk\u00f8bt en tands\u00e5maskine og skiftet helt over til denne driftsform.<\/p>\n Endelig den tredje ejendom, Knudstrupg\u00e5rd, hvor ejeren S\u00f8ren Ils\u00f8e har dyrket sin jord helt uden pl\u00f8jning siden 2000. Otte \u00e5r senere introducerede og testede S\u00f8ren Ils\u00f8e Conservation Agriculture p\u00e5 nogle af markerne, og i 2011 lagde han s\u00e5 driften helt om til denne dyrkningsform, fordi de indh\u00f8stede erfaringer var lovende.<\/p>\n De gode regnorme<\/strong><\/p>\n S\u00f8ren Ils\u00f8e: – Conservation Agriculture er ikke lutter positivt. N\u00e5r man, som jeg, stikker snuden langt frem, f\u00e5r man ogs\u00e5 nogle hug. Det har jeg m\u00e6rket med de mange snegleangreb, jeg har haft, og stadig har. Ikke desto mindre vil jeg fastholde, at fordelene ved dyrkningsformen er store. Jeg sparer penge og tid i marken. Eksempelvis sparer jeg p\u00e5 br\u00e6ndstofforbruget, fordi jeg ikke k\u00f8rer rundt i markerne og jordbehandler. Bestanden af regnorme \u00f8ges; faktisk giver deres tilstedev\u00e6relse i mulden 25 procents st\u00f8rre udbytte af afgr\u00f8derne sammenlignet med jord uden regnorme. En stor bestand af regnorme med mindst 400 pr. kvadratmeter, vil betyde, at 150 ton materiale \u00e5rligt g\u00e5r igennem deres ford\u00f8jelsessystem pr. hektar. P\u00e5 ti \u00e5r vil de \u00f8verste ti centimeter af mulden s\u00e5ledes have passeret igennem ormene, p\u00e5peger Ils\u00f8e. Han bem\u00e6rkede ligeledes: – Vildtet har det ogs\u00e5 godt med driftsformen. Der er sket en eksplosion i bestanden af viber og l\u00e6rker.<\/p>\n \u00a0<\/strong><\/p>\n Agrovi er optimistisk<\/strong><\/p>\n Projektkonsulent Henrik Kruse Rasmussen uddybede Agrovis engagement i Conservation Agriculture: – Der er massive udfordringer for danske planteavlere, og is\u00e6r her i \u00d8stdanmark. Nogle steder er dyrkningsgrundlaget under pres, og jordens frugtbarhed daler. Der skal v\u00e6re plads til b\u00e5de landbrugsproduktion og biodiversitet, samtidig med at erhvervets \u00f8konomiske b\u00e6redygtighed styrkes. Metoden er lovende, for den kan spare tid og energi p\u00e5 kr\u00e6vende og dyre jordbehandlinger samtidig med at jordens frugtbarhed \u00f8ges, hvilket bl.a. ses af den store forekomst af regnorme, forklarede han. Hovedprincipperne er, p\u00e5pegede Henrik Kruse Rasmussen: – Minimal mekanisk forstyrrelse af jorden, permanent planted\u00e6kke af dyrkningsfladen og et s\u00e6dskifte, der i sin vekslen mellem forskellige afgr\u00f8der bidrager til at reducere smittetryk og ukrudtsproblemer, samtidig med at det fremmer jordens struktur.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Agrovi, K\u00f8benhavns Universitet og RUC holdt et stort demoarrangement p\u00e5 tre fors\u00f8gsparceller, hvor dyrkningsformen Conservation Agriculture indg\u00e5r som en sp\u00e6ndende mulighed Fordele og ulemper ved konsekvent at pl\u00f8je markerne, mindske pl\u00f8jningen, eller helt at undg\u00e5 pl\u00f8jning, s\u00e5dan som det praktiseres i Conservation Agriculture. Det var et af temaene for et sp\u00e6ndende demoarrangement om efterafgr\u00f8der og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":194,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-193","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/193","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=193"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/193\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":195,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/193\/revisions\/195"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media\/194"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=193"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=193"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=193"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}