{"id":220,"date":"2017-12-15T15:18:46","date_gmt":"2017-12-15T14:18:46","guid":{"rendered":"https:\/\/enjoy.redhill.dk\/agroviprojekter\/gmsr\/2017\/12\/15\/jordproever-skal-afsloere-kvaelstof-kulstof-balancen\/"},"modified":"2024-04-15T09:09:52","modified_gmt":"2024-04-15T07:09:52","slug":"jordproever-skal-afsloere-kvaelstof-kulstof-balancen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/2017\/12\/15\/jordproever-skal-afsloere-kvaelstof-kulstof-balancen\/","title":{"rendered":"Jordpr\u00f8ver skal afsl\u00f8re fordelingen af kv\u00e6lstof og kulstof i fors\u00f8gsparceller"},"content":{"rendered":"

I sidste uge blev der er udtaget 288 jordpr\u00f8ver fordelt p\u00e5 de tre fors\u00f8gsarealer. Pr\u00f8verne skal vise, om vi kan m\u00e5le en forskel i m\u00e6ngden af kv\u00e6lstof og kulstof \u2013 b\u00e5de imellem Gr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dders tre driftsformer: traditionel dyrkning, reduceret jordbehandling og Conservation Agriculture, men i h\u00f8j grad ogs\u00e5 imellem de fire behandlinger, som er lavet i hvert af de tre dyrkningssystemer.<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/strong><\/p>\n

Af\/Pernille Martiny Martiny<\/em><\/p>\n

Hver parcel bliver vurderet p\u00e5 baggrund af 96 jordpr\u00f8ver j\u00e6vnt fordelt i parcellen. Pr\u00f8verne er taget ned til en dybde af to meter fordi effekten af efterafgr\u00f8der og dyrkningssystemer p\u00e5 plantetilg\u00e6ngeligt kv\u00e6lstof i mange tilf\u00e6lde kr\u00e6ver studier i dybe jordlag.<\/p>\n

Form\u00e5let med jordpr\u00f8verne er, at unders\u00f8ge m\u00e6ngden og fordelingen af kulstof og kv\u00e6lstof ned gennem jordprofilen. Pr\u00f8verne er taget af fors\u00f8gstekniker Thomas Mikkelsen og Anders N\u00f8rgaard fra K\u00f8benhavns Universitet. Henover julen vil pr\u00f8verne blive analyseret p\u00e5 universitetets laboratorier. Vi forventer at have resultaterne klar i l\u00f8bet af januar 2018.<\/p>\n

Vi er interesserede i at se, om vi kan m\u00e5le en forskel i m\u00e6ngden af kv\u00e6lstof og kulstof imellem Gr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dders tre driftsformer og imellem de fire behandlinger, som er lavet i hvert af de tre dyrkningssystemer.<\/p>\n

Sammenligning af fire behandlinger<\/h4>\n

De fire behandlinger, som sammenlignes er
\n1) parceller, hvor der ikke har v\u00e6ret s\u00e5et efterafgr\u00f8de og hvor der derfor har ikke v\u00e6ret gjort tiltag til at opsamle eller opbygge kv\u00e6lstoffet. 2) parceller med konventionel efterafgr\u00f8de uden b\u00e6lgplanter, hvor der derfor er blevet opsamlet, men ikke oparbejdet kv\u00e6lstof.
\n3) Parceller med blandet efterafgr\u00f8de med b\u00e6lgplanter med almindelig rodv\u00e6kst, som b\u00e5de producerer og opsamler kv\u00e6lstof.
\n4) Parceller med blandet efterafgr\u00f8de med b\u00e6lgplanter med dyb rodv\u00e6kst, som producerer og opsamler kv\u00e6lstof – ogs\u00e5 i dybden.<\/p>\n

\u201dDet bliver interessant at se, om de fire behandlinger har indflydelse p\u00e5\u00a0 m\u00e6ngden og fordelingen af plantetilg\u00e6ngeligt kv\u00e6lstof ned igennem jordprofilen\u201d – \u00a0siger Henrik Kruse Rasmussen som er projektr\u00e5dgiver hos Agrovi og en af initiativgruppen bag projektet.<\/p>\n

Der vil blive udtaget tilsvarende pr\u00f8ver to gange om \u00e5ret i resten af projektperioden. Resultaterne fra disse unders\u00f8gelser skal afg\u00f8re, om vi kan dyrke blandede efterafgr\u00f8der med n\u00e6sten lige s\u00e5 stor direkte virkning p\u00e5 udvaskning som efterafgr\u00f8der uden b\u00e6lgplanter samt om de blandede efterafgr\u00f8der med b\u00e6lgplanter kan vise sig at have en r\u00e6kke andre fordele for jordens struktur, biologi og indhold af organisk stof.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I sidste uge blev der er udtaget 288 jordpr\u00f8ver fordelt p\u00e5 de tre fors\u00f8gsarealer. Pr\u00f8verne skal vise, om vi kan m\u00e5le en forskel i m\u00e6ngden af kv\u00e6lstof og kulstof \u2013 b\u00e5de imellem Gr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dders tre driftsformer: traditionel dyrkning, reduceret jordbehandling og Conservation Agriculture, men i h\u00f8j grad ogs\u00e5 imellem de fire behandlinger, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":221,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-220","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/220","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=220"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/220\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":222,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/220\/revisions\/222"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media\/221"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=220"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=220"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=220"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}