{"id":231,"date":"2018-03-21T07:36:52","date_gmt":"2018-03-21T06:36:52","guid":{"rendered":"https:\/\/enjoy.redhill.dk\/agroviprojekter\/gmsr\/2018\/03\/21\/gmsr-forsoegsvaerter-vi-glaeder-os-faa-konkrete-tal-paa-bordet\/"},"modified":"2024-04-15T09:10:13","modified_gmt":"2024-04-15T07:10:13","slug":"gmsr-forsoegsvaerter-vi-glaeder-os-faa-konkrete-tal-paa-bordet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/2018\/03\/21\/gmsr-forsoegsvaerter-vi-glaeder-os-faa-konkrete-tal-paa-bordet\/","title":{"rendered":"GMSR fors\u00f8gsv\u00e6rter: Vi gl\u00e6der os til at f\u00e5 konkrete tal p\u00e5 bordet"},"content":{"rendered":"

Prisudviklingen i planteavl kr\u00e6ver nyt\u00e6nkning. Det var tidsbesparelserne is\u00e6r, der fik Gr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dders pl\u00f8jefri fors\u00f8gsv\u00e6rter til at oml\u00e6gge i sin tid. I GMSR projektet ser de en mulighed for at f\u00e5 sat konkrete tal p\u00e5 dyrkningssystemets betydning p\u00e5 bundlinjen.\u00a0<\/strong><\/p>\n

Mogens og Henning har drevet landbrug sammen i mange \u00e5r. Samarbejdet imellem nabog\u00e5rdene startede allerede i 1976, hvor de begyndte at hj\u00e6lpe hinanden med det daglige arbejde. Det gode samarbejde bragte dem sammen om at danne driftsselskabet Fuglager\/Simonsborg I\/S. Siden 2014 har de dyrket ejendommens 300 ha udelukkende med reduceret jordbearbejdning.<\/p>\n

\"\"
\nMogens Kalkau og Henning Bredvig ved GMSR demoarrangement<\/p>\n

Nye l\u00f8sninger p\u00e5 landbrugets udfordringer
\n<\/strong>Mogens og Henning har efterh\u00e5nden pr\u00f8vet en del sammen. \u201dVi har dyrket mange forskellige afgr\u00f8der, lige fra sukkerroer til kommen, valmuer og chrysanthemum.\u201d siger Mogens, der oplever b\u00e5de gl\u00e6de og frustration med arbejdet med jorden. \u201dDe gode sider af arbejdet er at kunne f\u00f8lge \u00e5rets gang i naturen, og se trivsel i jord og afgr\u00f8der. Omvendt kan det ogs\u00e5 v\u00e6re sv\u00e6rt, n\u00e5r vi har gjort en stor indsats over lang tid, og det s\u00e5 alligevel g\u00e5r galt til sidst.\u201d Men udfordringerne kan ogs\u00e5 lede til nye, sp\u00e6ndende tiltag, mener de to garvede landm\u00e6nd: \u201dPrisudviklingen i planteavl er ikke s\u00e6rligt opmuntrende, og som s\u00e5 mange andre ser vi et behov for enten af s\u00e6nke udgifterne eller finde nogle afgr\u00f8der, der kan give en bedre pris.\u201d Den indstilling har blandt andet f\u00f8rt til oml\u00e6gning til reduceret jordbearbejdning p\u00e5 ejendommene.<\/h4>\n

\"\"
\nMogens Kalkau sammen med naboen Ib Larsen, som er
\nfors\u00f8gsv\u00e6rt p\u00e5 GMSR projektets konventionelle ejendom<\/p>\n

Lavere udgifter og bedre jordstuktur<\/strong><\/h4>\n

\u201dPl\u00f8jefri dyrkning har hjulpet os med at minimere udgifterne, selvom vi ikke har opgivet ploven fuldst\u00e6ndigt. M\u00e5ske skulle vi sige, at vi dyrker n\u00e6sten<\/em> pl\u00f8jefrit, fordi vi kun pl\u00f8jer \u00a0arealet efter fr\u00f8gr\u00e6s for at kunne bearbejde t\u00f8rven tilstr\u00e6kkeligt.\u201d<\/h4>\n

Selve fors\u00f8gsmarken blev sidst pl\u00f8jet i 2011. B\u00e5de Mogens og Henning synes, at det var en lettelse at slippe for at pl\u00f8je netop der, fordi jorden p\u00e5 den mark er s\u00e6rligt rig p\u00e5 ler og kalk, som er sv\u00e6rt at bearbejde. De seneste syv \u00e5r har sat sine positive spor p\u00e5 marken: \u201dEfter vi skiftede til pl\u00f8jefri dyrkning, er jordstrukturen p\u00e5 den mark blevet markant bedre.\u201d<\/p>\n

Konkrete tal p\u00e5 \u00f8konomisk gevinst
\n<\/strong>Mogens og Henning er g\u00e5et med i projektet, fordi de er interesserede i at f\u00e5 konkrete tal p\u00e5 den \u00f8konomiske betydning af driftsformen. Dertil kommer en faglig interesse i udbytte og praktisk h\u00e5ndtering af efterafgr\u00f8der.
\nDeres oprindelige motivation for at oml\u00e6gge til pl\u00f8jefri dyrkning var tidsbesparelsen: \u201dDet bedste ved det pl\u00f8jefri system er, at vi kan spare tid. Det er rigtigt rart, at man ikke er bundet til at pl\u00f8je i tre uger i tr\u00e6k. Det er ogs\u00e5 en forn\u00f8jelse af k\u00f8re p\u00e5 de j\u00e6vne marker\u201d siger Henning. Men der er ogs\u00e5 nogle udfordringer, som gerne skulle bel\u00f8nnes p\u00e5 bundlinjen, mener Henning: \u201dNoget af det sv\u00e6reste ved systemet er at g\u00e5 og vente p\u00e5, at jorden skal blive tjenlig i for\u00e5ret. I pl\u00f8jefri dyrkning er det tidsrum, vi kan arbejde i, meget kortere, og det er ekstra vigtigt at kunne g\u00e5 i gang, lige n\u00e5r det er mest optimalt.\u201d<\/h4>\n

\"\"
\nHenning Bredvig ved GMSR demoarrangement<\/p>\n

Et skridt videre mod Conservation Agriculture?
\n<\/strong> Hvorvidt de to fors\u00f8gsv\u00e6rter vil g\u00e5 skridtet videre og g\u00e5 helt over til CA, kommer an p\u00e5 GMSRs samlede m\u00e5lingsresultater. \u201dNu er vi kommet i en god g\u00e6nge med det pl\u00f8jefri system, og t\u00e6nker ikke umiddelbart, at vi skal g\u00e5 over til CA. Omvendt ville det m\u00e5ske kunne lade sig g\u00f8re, nu hvor jorden langsomt er ved at v\u00e6re i en ny balance. Vi kunne ogs\u00e5 godt v\u00e6re bekymrede for om is\u00e6r sneglene ville give for store udfordringer ved en overgang til Conservation Agriculture.\u201d siger de. Men i sidste ende er det \u00f8konomien, der kommer til at afg\u00f8re de store valg p\u00e5 ejendommene og hvis CA viser sig, at v\u00e6re en bedre forretning, har i hvert fald et forspring.<\/h4>\n

FAKTABOX
\nI projektet Gr\u00f8nne marker og st\u00e6rke r\u00f8dder, vil vi studere og sammenligne effekterne af Conservation Agriculture med henholdsvis reduceret jordbearbejdning og traditionel dyrkning med pl\u00f8jning. De tre ejendomme, der l\u00e6gger jord til projektets fors\u00f8gsparceller er udvalgt, s\u00e5 de repr\u00e6senterer de tre dyrkningssystemer og s\u00e5 de, med deres placering inden for en radius af 3 km, s\u00e5 vidt muligt har de samme jordbunds- og klimatiske betingelser. P\u00e5 de tre ejendomme registreres input i form af n\u00e6ringsstoffer, pesticider, br\u00e6ndstof og mandetimer, samt output i form af h\u00f8studbytter. Endelig registreres biodiversitet blandt andet i form af bestanden af agerh\u00f8ns og l\u00e6rker p\u00e5 ejendommene.<\/a><\/h4>\n

<\/h4>\n

\"\"
\nPlacering af fors\u00f8gsparcellerne<\/em><\/p>\n

1) Gammel Toftegaard drives af Ib Christian Larsen. Her dyrkes de almindelige korn-, fr\u00f8- og rapsafgr\u00f8der. Der anvendes pl\u00f8jning ved behov p\u00e5 hele arealet.<\/em><\/p>\n

2) Fuglager & Simonsborg I\/S er et driftsf\u00e6llesskab imellem tre ejendomme. Indtil 2014 har ploven v\u00e6ret anvendt. I \u00e5rene op til 2014 er der blevet introduceret reduceret jordbearbejdning p\u00e5 flere marker og fra 2014 har man indk\u00f8bt en tands\u00e5maskine og skiftet helt over til denne driftsform.<\/em><\/p>\n

3) Knudstrupg\u00e5rd er ejet af S\u00f8ren Ils\u00f8e. Knudstrupg\u00e5rd har v\u00e6ret dyrket uden pl\u00f8jning siden 2000. I 2008 blev CA introduceret og testet p\u00e5 nogle marker, og i 2011 blev driften lagt helt om til CA.<\/em><\/p>\n

F\u00f8lg med p\u00e5 twitter<\/a>facebook<\/a>og instagram<\/a><\/h4>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Prisudviklingen i planteavl kr\u00e6ver nyt\u00e6nkning. Det var tidsbesparelserne is\u00e6r, der fik Gr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dders pl\u00f8jefri fors\u00f8gsv\u00e6rter til at oml\u00e6gge i sin tid. I GMSR projektet ser de en mulighed for at f\u00e5 sat konkrete tal p\u00e5 dyrkningssystemets betydning p\u00e5 bundlinjen.\u00a0 Mogens og Henning har drevet landbrug sammen i mange \u00e5r. Samarbejdet imellem nabog\u00e5rdene […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":232,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-231","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/231","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=231"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/231\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":235,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/231\/revisions\/235"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media\/232"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=231"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=231"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=231"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}