{"id":286,"date":"2018-06-14T09:13:59","date_gmt":"2018-06-14T07:13:59","guid":{"rendered":"https:\/\/enjoy.redhill.dk\/agroviprojekter\/gmsr\/2018\/06\/14\/er-den-3-vej-loesningen\/"},"modified":"2024-04-15T09:10:44","modified_gmt":"2024-04-15T07:10:44","slug":"er-den-3-vej-loesningen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/2018\/06\/14\/er-den-3-vej-loesningen\/","title":{"rendered":"Er den 3. vej l\u00f8sningen? – Hensyn til biodiversitet og klima i fremtidens landbrug"},"content":{"rendered":"

Af: Henrik Kruse-Rasmussen og Pernille Martiny Modvig<\/em><\/strong><\/p>\n

De to mest udbredte dyrkningsformer i dansk planteavl er konventionel drift med pl\u00f8jning og \u00f8kologisk drift med pl\u00f8jning. Begge dyrkningssystemer har deres fordele og ulemper. De klimapoint som \u00f8kologien vinder ved at undg\u00e5 pesticiderne, taber den igen ved sit relativt lave udbytte og sit h\u00f8je dieselforbrug til jordbearbejdning og mekanisk renholdelse af afgr\u00f8der. Der er brug for et alternativ til disse to, hvis vi skal kunne producere b\u00e6redygtige f\u00f8devarer til en voksende verdensbefolkning under hensyntagen til jordfrugtbarhed, biodiversitet og klima.<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Den 3. vej<\/strong><\/h3>\n

En l\u00f8sning kan v\u00e6re dyrkningsmetode Conservation Agriculture (CA), som blandt andet er kendetegnet ved minimal jordbearbejdning og dermed minimalt ressourceforbrug i form af tid og br\u00e6ndstof. Driftsformen giver gode betingelser for de organismer, som lever i jorden, og den fremmer en god jordstruktur. P\u00e5 den m\u00e5de kan der opn\u00e5s h\u00f8je udbytter under hensyntagen til biodiversitet, jordfrugtbarhed og CO2-aftryk. Som ved konventionel drift anvendes der pesticider til bek\u00e6mpelse af ukrudt, svampe og skadedyr, samt til nedvisning af efterafgr\u00f8der, men der er ogs\u00e5 besparelser at finde p\u00e5 pesticiderne. I S\u00f8ren Ils\u00f8es CA system i Fjenneslev, er det lykkedes, stort set at udfase insektmidlerne i kornafgr\u00f8derne. Det har han kunnet g\u00f8re fordi han har oplevet en stigning af forekomsten af nytteinsekter, der kan holde for eksempel bladlus i skak.<\/p>\n

En rentabel l\u00f8sning \u2013 ogs\u00e5 for landmanden<\/strong><\/h3>\n

For at kunne v\u00e6re en del af l\u00f8sningen, er vi n\u00f8dt til at finde metoder, der er \u00f8konomisk rentable for landmanden. Denne metode kunne v\u00e6re Conservation Agriculture.<\/p>\n

Der er en stor besparelse ved at undg\u00e5 jordbearbejdning, og i en del tilf\u00e6lde kan vi ogs\u00e5 spare p\u00e5 et mindre behov for kunstg\u00f8dning. Det sparer b\u00e5de tid, penge og CO2. Samtidig sk\u00e5nes jorden for mange behandlinger med tunge maskiner og den opn\u00e5r en struktur, der g\u00f8r at den bedre kan holde p\u00e5 vandet. Det g\u00f8r jorden mere modstandsdygtig overfor erosion, t\u00f8rke og oversv\u00f8mmelser. Samtidig giver driftsformen mere plads til biodiversiteten fordi den giver de jordlevende organismer gode betingelse og fordi jordrugende fugle som for eksempel vibe og l\u00e6rker ikke f\u00e5r deres reder \u00f8delagt ved mekanisk renholdelse i yngleperioden.<\/p>\n

Konkrete tal p\u00e5 bordet med GMSR<\/strong><\/h3>\n

Mulighederne ved Dyrkningsmetoden Conservation Agriculture(CA) unders\u00f8ges i \u00f8jeblikket i forskningsprojektet Gr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dder. Under ledelse af KU og Agrovi Videncenter, sammenlignes de tre dyrkningssystemer: konventionel dyrkning med pl\u00f8jning, reduceret jordbearbejdning (pl\u00f8jefri drift) og CA i fors\u00f8gsmarkerne ved Fjenneslev. Projektet skal med st\u00f8tte fra Veluxfondene, Promilleafgiftsfonden og 15. junifonden, afklare om CA er den mulige l\u00f8sning, der kan v\u00e6re med til sikre og forbedre jordfrugtbarheden, reducere CO2-emissioner og g\u00f8re det muligt at producere f\u00f8devarer p\u00e5 en \u00f8konomisk rentabel m\u00e5de med bedre plads til biodiversiteten uden at det \u00f8ger udvaskning af kv\u00e6lstof og risikoen for udvaskning af pesticider.<\/p>\n

Oplev fors\u00f8gene d. 22. juni<\/strong><\/h3>\n

Fredag d. 22. juni kl. 10.00 afholder\u00a0Agrovi\u00a0<\/a>\u00a0og K\u00f8benhavns Universitet formidlingsarrangement i fors\u00f8gsmarken. Her kan du opleve fors\u00f8gsarealerne og h\u00f8re forskerholdet pr\u00e6sentere de forel\u00f8bige resultater af projektet. Vi f\u00e5r desuden bes\u00f8g af forskere fra projektet\u00a0ReMix (RUC)<\/a>\u00a0og andre samarbejdspartnere.<\/p>\n

Vi ser ogs\u00e5 p\u00e5 forskellene mellem de tre driftsformer med hensyn til jordstruktur og biodiversitet.<\/p>\n

Du kan l\u00e6se mere om arrangementet og tilmelde dig p\u00e5: www.enjoy.redhill.dk\/gmsrold\/events<\/a> eller p\u00e5 telefon nummer 4822 5200.<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af: Henrik Kruse-Rasmussen og Pernille Martiny Modvig De to mest udbredte dyrkningsformer i dansk planteavl er konventionel drift med pl\u00f8jning og \u00f8kologisk drift med pl\u00f8jning. Begge dyrkningssystemer har deres fordele og ulemper. De klimapoint som \u00f8kologien vinder ved at undg\u00e5 pesticiderne, taber den igen ved sit relativt lave udbytte og sit h\u00f8je dieselforbrug til jordbearbejdning […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":289,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[26],"class_list":["post-286","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog","tag-biodiversitet"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/286","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=286"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/286\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":288,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/286\/revisions\/288"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media\/289"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=286"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=286"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=286"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}