{"id":297,"date":"2018-08-07T13:48:09","date_gmt":"2018-08-07T11:48:09","guid":{"rendered":"https:\/\/enjoy.redhill.dk\/agroviprojekter\/gmsr\/2018\/08\/07\/saadan-bliver-hoestresultaterne-analyseret\/"},"modified":"2024-04-15T09:10:54","modified_gmt":"2024-04-15T07:10:54","slug":"saadan-bliver-hoestresultaterne-analyseret","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/2018\/08\/07\/saadan-bliver-hoestresultaterne-analyseret\/","title":{"rendered":"S\u00e5dan bliver h\u00f8stresultaterne analyseret"},"content":{"rendered":"
For at kunne vurdere effekten af henholdsvis Conservation Agriculture, reduceret jordbearbejdning og traditionel dyrkning med pl\u00f8jning, skal alle behandlinger analyseres og sammenlignes over hele projektperioden p\u00e5 4 \u00e5r.\u00a0<\/strong>\u201dPr\u00f8verne skal analyseres og vi skal blandt andet m\u00e5le den samlede biomasse og kernev\u00e6gt. Desuden analyserer vi halm og kerner for at kunne bestemme kv\u00e6lstofindholdet. Det g\u00f8r vi fordi vi vil unders\u00f8ge effektiviteten af \u200b\u200bkv\u00e6lstofanvendelsen for at kunne sammenligne \u200b\u200beffekten af de forskellige efterafgr\u00f8de- og g\u00f8dningsbehandlinger.\u00a0 Ved at registrere resultater over 3 \u00e5r, f\u00e5r vi data nok til\u00a0 at kunne sammenligne de tre dyrkningssystemer med hinanden\u201d siger Tomke<\/a>, som i for\u00e5ret p\u00e5begyndte sit PhD-studie.<\/p>\n Der indsamles data i de tre dyrkningssystemer over hele projektperioden med henblik p\u00e5 sammenligning af forholdet mellem kv\u00e6lstof-input og kv\u00e6lstof-output. Vi er interesserede i at se, hvilke forhold, der skaber h\u00f8j udnyttelse af kv\u00e6lstof i systemet. En optimal udnyttelse betyder, at tab af kv\u00e6lstof gennem udvaskning minimeres, og at afgr\u00f8dens evne til at optage det tilg\u00e6ngelige kv\u00e6lstof og omdanne det til protein maksimeres.<\/p>\n Den t\u00f8rke, vi har oplevet i \u00e5r har v\u00e6ret en stressfaktor for planterne. T\u00f8rken har betydet, at vi har oplevet lave h\u00f8studbytter i hele landet. Det lave udbytte har dog ingen betydning for fors\u00f8get idet vi er mere interesserede i at m\u00e5le p\u00e5 forskellene mellem behandlingerne end i det faktiske udbytte. Vi \u00f8nsker at studere mekanismerne bag disse forskelle – at forst\u00e5, hvorfor afkastet er h\u00f8jere eller lavere i en bestemt behandling. Faktisk kan t\u00f8rken ligefrem gavne fors\u00f8get fordi t\u00f8rke-stress normalt \u00f8ger forskelle mellem behandlinger. If\u00f8lge Tomke er dyrkningssystemernes evne til at fremme dyb rodudvikling en af de afg\u00f8rende faktorer for udbyttet. Arealet med den dybeste rodudvikling vil have mest vand til r\u00e5dighed i hele s\u00e6sonen og skulle derfor give et h\u00f8jere udbytte. \u201dS\u00e5 t\u00f8rken er faktisk en fantastisk mulighed for at m\u00e5le forskelle i roddybden indirekte\u201d siger Tomke Wacker, som netop har p\u00e5begyndt analyserne af de i alt 192 korn- og halm pr\u00f8ver, som er blevet udtaget af fors\u00f8gsmarkerne.<\/p>\nDataindsamling<\/h3>\n
T\u00f8rken kan v\u00e6re en fordel<\/strong><\/h3>\n
F\u00e5 resultaterne her<\/strong><\/h3>\n