{"id":300,"date":"2018-07-06T08:13:17","date_gmt":"2018-07-06T06:13:17","guid":{"rendered":"https:\/\/enjoy.redhill.dk\/agroviprojekter\/gmsr\/2018\/07\/06\/sammenligner-tre-dyrkningssystemer\/"},"modified":"2024-04-15T09:11:01","modified_gmt":"2024-04-15T07:11:01","slug":"sammenligner-tre-dyrkningssystemer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/2018\/07\/06\/sammenligner-tre-dyrkningssystemer\/","title":{"rendered":"Sammenligner tre dyrkningssystemer"},"content":{"rendered":"

Kan dyrkningsmetoden Conservation Agriculture bevare og fremme jordens frugtbarhed, producere mere med mindre input og \u00f8ge biodiversiteten samt forbedre l\u00f8nsomheden p\u00e5 bedrifterne? Projektet Gr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dder skal give svarene – 30 deltog i en dag, hvor vi fik nogle fingerpeg om forskellene mellem pl\u00f8jet, harvet og Conservation Agriculture<\/strong><\/p>\n

Af Niels Damsgaard Hansen<\/em><\/p>\n

Hvad sker der i virkeligheden, n\u00e5r man l\u00e6gger om til Conservation Agriculture i forhold til at dyrke jorden med pl\u00f8jning eller harvning?<\/p>\n

Det er der lavet flere unders\u00f8gelser og dokumentation af i udlandet, men aldrig rigtig i storskala i Danmark. Derfor er projektet Gr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dder (GMSR) rigtig interessant for s\u00e5vel landm\u00e6nd som politikere og meningsdannere.<\/p>\n

Projektet startede med s\u00e5ning af efterafgr\u00f8der i efter\u00e5ret 2017 p\u00e5 tre bedrifter i Fjenneslev mellem Ringsted og Sor\u00f8. Forskellen p\u00e5 de tre bedrifter er is\u00e6r deres jordbearbejdning, idet en bedrift altid pl\u00f8jer, en k\u00f8rer reduceret jordbearbejdning med harvning og en dyrker efter principperne for Conservation Agriculture.<\/p>\n

Dermed er det ogs\u00e5 klart, at projektet ikke starter fra bunden, men har en \u201dforhistorie med sig\u201d, som allerede giver en forskel mellem dem.<\/p>\n

T\u00e6ller insekter i parcellerne<\/strong><\/h3>\n

Fredag 22. juni var der god mulighed for at h\u00f8re mere om GMSR ved et \u00e5bent hus hos de tre v\u00e6rter (se om dem i en boks).<\/p>\n

Dagen startede i parcellerne hos S\u00f8ren Ils\u00f8e, hvor lektor Lene Sigsgaard fra K\u00f8benhavns Universitet forklarede om de t\u00e6llinger af insekter, som indg\u00e5r i projektet.<\/p>\n

– Vi ved, at pl\u00f8jning sl\u00e5r nogle af de insekter ihjel, som lever oven p\u00e5 jorden. Vi ved ogs\u00e5, at en del af dem kan indvandre igen.<\/p>\n

– Men det er ogs\u00e5 klart, at bliver der s\u00e5et direkte uden forudg\u00e5ende jordbearbejdning, vil langt de fleste overleve i marken, hvor de er, forklarede hun.<\/p>\n

Lene Sigsgaard n\u00e6vnte blandt andet l\u00f8bebiller, jagtedderkopper, rovbiller, t\u00e6ppespindere og flere andre nytteinsekter.<\/p>\n

– Sk\u00e5ner vi dem, vil der v\u00e6re f\u00e6rre skadelige insekter, fordi nytteinsekterne spiser dem, p\u00e5pegede hun.<\/p>\n

M\u00e5ler udvaskning af kv\u00e6lstof<\/strong><\/h3>\n

Fors\u00f8gsarealet hos de tre v\u00e6rter er fastliggende i hele projektets varighed. Derfor bliver det ogs\u00e5 nemmere at f\u00f8lge hvad, der sker i perioden p\u00e5 fire \u00e5r fra start til slut.<\/p>\n

– Vi f\u00f8lger hele tiden udvaskningen af kv\u00e6lstof i ned til to meters dybde efter de forskellige afgr\u00f8der, efterafgr\u00f8der og g\u00f8dningsniveauer, sagde professor Kristian Thorup-Kristensen fra K\u00f8benhavns Universitet.<\/p>\n

Blandt andet bliver der dyrket efterafgr\u00f8der med og uden b\u00e6lgs\u00e6d udover, at der bliver givet halv og hel m\u00e6ngde kv\u00e6lstof.<\/p>\n

De forel\u00f8bige resultater, som ikke m\u00e5 tages som endegyldige, viser, at efterafgr\u00f8derne b\u00e5de med og uden b\u00e6lgplanter, opsuger en stor m\u00e6ngde kv\u00e6lstof.<\/p>\n

– Og der er stort set ingen udvaskning under efterafgr\u00f8derne, heller ikke hvor, der var b\u00e6lgs\u00e6d med i efterafgr\u00f8den, fastsl\u00e5r han.<\/p>\n

Noget af det forbavsende var, at der i parcellerne med Conservation Agriculture var mindre kv\u00e6lstof i jorden. Og det kv\u00e6lstof, der var, befandt sig fortrinsvis p\u00e5 ammonium-form, som ikke udvaskes i mods\u00e6tning til det pl\u00f8jede og harvede system. Her var kv\u00e6lstoffet mest p\u00e5 nitrat-form, som kan udvaskes.<\/p>\n

\"\"
Lektor Lene Sigsgaard fra K\u00f8benhavns Universitet st\u00e5r for t\u00e6llinger af insekterne, der bev\u00e6ger sig oven p\u00e5 jorden. Hun fremh\u00e6vede, at insekterne har bedste vilk\u00e5r, n\u00e5r der s\u00e5s direkte uden anden mekanisk indsats, mens eksempelvis gentagne ukrudtsharvninger skader dem i betydeligt omfang. Opgaven er at t\u00e6lle sig frem til, om der er sikker forskel mellem de tre systemer i projektet.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Professor Kristian Thorup-Kristensen fra K\u00f8benhavns Universitet unders\u00f8ger, afgr\u00f8dernes rodv\u00e6kst i de tre systemer og hvor meget kv\u00e6lstof, der kan opsamles via efterafgr\u00f8der blandt andet med og uden b\u00e6lgplanter. Desuden om dyrkning af b\u00e6lgplanter som efterafgr\u00f8der sammen med andre, ikke-b\u00e6lgplanter giver st\u00f8rre udvaskning af kv\u00e6lstof til grundvandet end efterafgr\u00f8der uden b\u00e6lgplanter.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Markvildtr\u00e5dgiver Jens Ljungmann Pedersen fra Danmarks J\u00e6gerforbund fortalte om agerh\u00f8nen som indikator for biodiversiteten i agerlandet. Er der mange af dem, er biodiversiteten h\u00f8j, og er der ingen, er den lav.<\/figcaption><\/figure>\n
\"\"
Professor Henrik Hauggaard-Nielsen fra Roskilde talte om samdyrkning af afgr\u00f8der og de fordele, der er ved det – b\u00e5de i efterafgr\u00f8der, mellemafgr\u00f8der og hovedafgr\u00f8der. For eksempel samdyrkning af vinterhvede og hesteb\u00f8nner, vinterraps med kl\u00f8vere og s\u00e5 videre.<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kan dyrkningsmetoden Conservation Agriculture bevare og fremme jordens frugtbarhed, producere mere med mindre input og \u00f8ge biodiversiteten samt forbedre l\u00f8nsomheden p\u00e5 bedrifterne? Projektet Gr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dder skal give svarene – 30 deltog i en dag, hvor vi fik nogle fingerpeg om forskellene mellem pl\u00f8jet, harvet og Conservation Agriculture Af Niels Damsgaard Hansen Hvad […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":301,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-300","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/300","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=300"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/300\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":305,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/300\/revisions\/305"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media\/301"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=300"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=300"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=300"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}