{"id":349,"date":"2018-12-05T12:29:18","date_gmt":"2018-12-05T11:29:18","guid":{"rendered":"https:\/\/enjoy.redhill.dk\/agroviprojekter\/gmsr\/2018\/12\/05\/beskrivelse-af-biodiversitet-ved-hjaelp-af-dna-i-jorden\/"},"modified":"2024-04-15T09:11:20","modified_gmt":"2024-04-15T07:11:20","slug":"beskrivelse-af-biodiversitet-ved-hjaelp-af-dna-i-jorden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/2018\/12\/05\/beskrivelse-af-biodiversitet-ved-hjaelp-af-dna-i-jorden\/","title":{"rendered":"Beskrivelse af biodiversitet ved hj\u00e6lp af DNA i jorden"},"content":{"rendered":"<p>Af Tobias Guldberg Fr\u00f8slev, K\u00f8benhavns Universitet.<\/p>\n<p><strong>Alle organismer indeholder DNA og efterlader sig DNA i milj\u00f8et hvor de lever. DNA er det lange molekyle som indeholder arvematerialet\/genomet. Alle <\/strong><strong>levende organismer har DNA i alle deres celler. Naturoverv\u00e5gning, hvor biologer i gummist\u00f8vler med kikkert og lup om halsen registrerer dyr, planter og svampe i naturen, er de seneste \u00e5r blevet suppleret med moderne DNA-metoder, hvor man eksempelvis ud fra en lille vandpr\u00f8ve kan se, hvilke dyr der lever i vandet. Kort fortalt g\u00e5r metoden ud p\u00e5 at man fokuserer p\u00e5 et DNA sekvensomr\u00e5de i genomet \u2013 et mark\u00f8rgen \u2013 som har et niveau af variation der er egnet til at adskille arter indenfor den gruppe af organismer, som man \u00f8nsker at unders\u00f8ge.<\/strong><\/p>\n<p>I GMSR projektet har vi indsamlet jordpr\u00f8ver fra 15 marker (30 pr\u00f8veflader).<\/p>\n<figure id=\"attachment_763\" aria-describedby=\"caption-attachment-763\" style=\"width: 263px\" class=\"wp-caption alignright\"><img decoding=\"async\" class=\"wp-image-763 lazyload\" data-src=\"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2024\/04\/dna-test-2.jpg\" alt=\"Alt tekst\" width=\"263\" height=\"323\" src=\"data:image\/gif;base64,R0lGODlhAQABAAAAACH5BAEKAAEALAAAAAABAAEAAAICTAEAOw==\" style=\"--smush-placeholder-width: 263px; --smush-placeholder-aspect-ratio: 263\/323;\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-763\" class=\"wp-caption-text\"><em>Figur 1: t\u00f8nden med jordpr\u00f8ver til videre unders\u00f8gelse<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<p>5 marker med Conservation Agriculture, 5 marker med reduceret jordbehandling og 5 marker, der drives konvent<span style=\"font-family: Overpass, sans-serif; font-size: 17px; font-weight: 300;\">ionelt (almindeligt pl\u00f8jet system). I hver mark har vi taget en pr\u00f8ve fra en pr\u00f8veflade i midten af marken, og en pr\u00f8ve fra en pr\u00f8veflade langs markkant der st\u00f8der op til naturlignende omr\u00e5der (levende hegn eller skov\/ plantage).<\/span><\/p>\n<p>Pr\u00f8ven fra hver pr\u00f8veflade best\u00e5r af 81 sm\u00e5pr\u00f8ver som er blevet blandet sammen for at give en repr\u00e6sentativ stikpr\u00f8ve af biodiversiteten i pr\u00f8vefladen.<\/p>\n<p>Sm\u00e5pr\u00f8verne er blevet taget med en &#8220;tidselopgraver&#8221; som udtager en p\u00f8lse jord af ca 5 cm diameter fra jordoverfladen og 15 cm ned. Alle 81 sm\u00e5pr\u00f8ver (pr. pr\u00f8veflade) er i marken blevet samlet direkte ned i en t\u00f8nde, og hver sm\u00e5pr\u00f8ve er blevet taget med 4 meters mellemrum &#8211; enten i et stort kvadrat\u00a0<span style=\"font-family: Overpass, sans-serif; font-size: 17px; font-weight: 300;\">(markmidte) eller i et langt rektangel (markkant).<\/span><\/p>\n<figure id=\"attachment_804\" aria-describedby=\"caption-attachment-804\" style=\"width: 300px\" class=\"wp-caption alignleft\"><img decoding=\"async\" class=\"wp-image-804 size-medium lazyload\" style=\"--smush-placeholder-width: 300px; --smush-placeholder-aspect-ratio: 300\/225;font-style: normal; font-variant-ligatures: normal; font-variant-caps: normal; font-weight: 300; font-size: 17px; font-family: Overpass, sans-serif;\" data-src=\"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-content\/uploads\/sites\/2\/2024\/04\/img_5328-scaled.jpg\" alt=\"\" width=\"300\" height=\"225\" src=\"data:image\/gif;base64,R0lGODlhAQABAAAAACH5BAEKAAEALAAAAAABAAEAAAICTAEAOw==\" \/><figcaption id=\"caption-attachment-804\" class=\"wp-caption-text\"><sup><span style=\"font-family: Overpass, sans-serif; font-weight: 300;\"><em>Figur 2: pr\u00f8vetagning i marken<\/em><\/span><\/sup><\/figcaption><\/figure>\n<h4 class=\"font-heading\">Viderebehandling af pr\u00f8verne i laboratoriet<\/h4>\n<p>En lille delpr\u00f8ve af hver af de 30 puljede pr\u00f8ver (en for hver af de 30 pr\u00f8veflader), bliver derefter f\u00f8rt igennem laboratoriet med DNA ekstraktion, DNA opformering, sekvensering, og til slut analyser af de fremkomne data, hvormed vi f\u00e5r nogle m\u00e5l for diversiteten af protozoer, svampe, regnorm, rundorm og andre organismegrupper.<\/p>\n<p>Mange af disse organismer er meget d\u00e5rligt kendt og unders\u00f8gt, og vi forventer derfor ikke, at kunne s\u00e6tte navn og funktion p\u00e5 alt hvad vi finder. Hvad vi derimod regner med, er at kunne f\u00e5 et indblik i diversiteten af en del af jordens biodiversitet som er meget vigtig for jordprocesserne, og som er meget sv\u00e6r at m\u00e5le p\u00e5 andre m\u00e5der.<\/p>\n<p>Vi vil sandsynligvis kunne svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l som:<\/p>\n<ul>\n<li>for\u00e5rsager forskellige driftformer forskelle i jordbundens sammens\u00e6tning af organismer?<\/li>\n<li>hvilken driftform giver plads til det st\u00f8rste antal arter?<\/li>\n<li>hvilken driftform rummer de mest unikke arter (sj\u00e6ldne arter)?<\/li>\n<li>hvilken driftform giver plads til flest af de store jordbundsdyr (regnorm, insekter)?<\/li>\n<li>er der st\u00f8rre biodiversitet i markkanterne end i midten af markerne?<\/li>\n<\/ul>\n<h4 class=\"font-heading\">Her er en lille video, hvor Tobias fort\u00e6ller om projektet:<\/h4>\n<p><iframe title=\"Beskrivelse af biodiversitet ved hj\u00e6lp af DNA i jorden\" width=\"500\" height=\"281\" data-src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/5Ax4GMWNDoI?feature=oembed\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; autoplay; clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture; web-share\" referrerpolicy=\"strict-origin-when-cross-origin\" allowfullscreen src=\"data:image\/gif;base64,R0lGODlhAQABAAAAACH5BAEKAAEALAAAAAABAAEAAAICTAEAOw==\" class=\"lazyload\" data-load-mode=\"1\"><\/iframe><\/p>\n<p>F\u00f8lg holdets forskning her p\u00e5 siden, efterh\u00e5nden som der kommer resultater fra DNA-indsamlingen.<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>&nbsp;<\/p>\n<p>Tidligere indl\u00e6g:<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Af Tobias Guldberg Fr\u00f8slev, K\u00f8benhavns Universitet. Alle organismer indeholder DNA og efterlader sig DNA i milj\u00f8et hvor de lever. DNA er det lange molekyle som indeholder arvematerialet\/genomet. Alle levende organismer har DNA i alle deres celler. Naturoverv\u00e5gning, hvor biologer i gummist\u00f8vler med kikkert og lup om halsen registrerer dyr, planter og svampe i naturen, er [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":353,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[26],"class_list":["post-349","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog","tag-biodiversitet"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/349","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=349"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/349\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":352,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/349\/revisions\/352"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media\/353"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=349"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=349"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=349"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}