{"id":356,"date":"2018-12-20T16:26:05","date_gmt":"2018-12-20T15:26:05","guid":{"rendered":"https:\/\/enjoy.redhill.dk\/agroviprojekter\/gmsr\/2018\/12\/20\/conservation-agriculture-og-kvaelstof\/"},"modified":"2024-04-15T09:11:25","modified_gmt":"2024-04-15T07:11:25","slug":"conservation-agriculture-og-kvaelstof","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/2018\/12\/20\/conservation-agriculture-og-kvaelstof\/","title":{"rendered":"Kan Conservation Agriculture forbedre jordens evne til at holde p\u00e5 kv\u00e6lstoffet?"},"content":{"rendered":"
\"\"
Tomke Wacker er PhD studerende ved K\u00f8benhavns Universitet. Hun forsker i forskellige dyrkningssystemers evne til at fastholde kv\u00e6lstof. Her installeres minirhizotroner i fors\u00f8gsmarkerne. Man\u00a0 vil kunne f\u00f8lge r\u00f8ddernes udvikling, ved at s\u00e6nke et kamera ned i det gennemsigtige r\u00f8r.<\/figcaption><\/figure>\n

Af Tomke S. Wacker, K\u00f8benhavns Universitet<\/p>\n

F\u00f8rst en kort pr\u00e6sentation af mig selv: Mit navn er Tomke, og jeg er PhD studerende ved K\u00f8benhavns Universitet. M\u00e5let med min forskning er at belyse forskellige muligheder for at at \u00f8ge fastholdelsen af kv\u00e6lstof i marker, hvor der dyrkes kornafgr\u00f8der, b\u00e5de for at optimere landmandens produktion, men ogs\u00e5 til fordel for milj\u00f8et. Det kan lyde meget komplekst \u2013 men lad mig fors\u00f8ge at forklare: afgr\u00f8der optager ikke effektivt al den kv\u00e6lstofg\u00f8dning, der anvendes. Den resterende N-g\u00f8dning, som ikke optages og oms\u00e6ttes af planterne p\u00e5 tidspunktet hvor g\u00f8dningen tilf\u00f8res, forbliver i jorden eller udvaskes. For at forbedre landmandens \u00f8konomi og mindske udledning af kv\u00e6lstoffer til vandmilj\u00f8et, har mange forskere fors\u00f8gt at forbedre effektiviteten af \u200b\u200bplanternes kv\u00e6lstofoptag ved for\u00e6dling af planter eller\u00e6ndret dyrkningsteknik.<\/strong><\/p>\n

I dette fors\u00f8g vil vi fors\u00f8ge at fastholde kv\u00e6lstoffet i marken, s\u00e5 det vil v\u00e6re tilg\u00e6ngeligt for afgr\u00f8derne de f\u00f8lgende s\u00e6soner.<\/p>\n

Dette omfatter aspekter som kv\u00e6lstofkredsl\u00f8bet i jorden og planted\u00e6kke: efterafgr\u00f8der kan for eksempel opsamle kv\u00e6lstof, der ellers potentielt kunne g\u00e5 tabt gennem udvaskning.<\/p>\n

P\u00e5 den m\u00e5de kan man holde p\u00e5 kv\u00e6lstoffet, s\u00e5 det bliver i systemet, n\u00e5r efterafgr\u00f8deresterne mineraliseres det f\u00f8lgende for\u00e5r. En anden mulighed, kan v\u00e6re at omstille driften til Conservation Agriculture, som er en dyrkningsform, hvor man forstyrrer jorden mindst muligt.<\/p>\n

Conservation Agriculture og jordstruktur<\/h4>\n
\"\"
Her er forskerholdet fra K\u00f8benhavns Universitet i f\u00e6rd med at udtage jordpr\u00f8ver i fors\u00f8gsmarkerne.<\/figcaption><\/figure>\n

Ingen dyrkningsmetode kan matche Conservation Agriculture, n\u00e5r det g\u00e6lder at opbygge en stabil jordstruktur. Dyrkningsformen g\u00e5r kort fortalt ud p\u00e5, at man forstyrrer jorden mindst muligt og s\u00e5ledes undlader at pl\u00f8je og harve. Samtidig er jorden konstant d\u00e6kket af plantemateriale i form af enten hovedafgr\u00f8de, efterafgr\u00f8de eller planterester. Herudover er der aldrig samme hovedafgr\u00f8de to \u00e5r i tr\u00e6k, med mindre der er tale om fler\u00e5rige afgr\u00f8der. I de dybere jordlag giver makroporer fra regnorm et godt milj\u00f8 for r\u00f8dderne og p\u00e5 jordoverfladen vil den medf\u00f8lgende, h\u00f8jere biologiske aktivitet p\u00e5virke kv\u00e6lstofoms\u00e6tningen. I fors\u00f8gsmarkerne i projektet \u201dGr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dder\u201d, pr\u00f8ver vi at belyse hvordan det hele h\u00e6nger sammen.<\/p>\n

I fors\u00f8get f\u00f8lger vi tre dyrkningssystemer \u2013 en konventionel, pl\u00f8jet mark, en mark med reduceret jordbearbejdning med harvning i 8-10 cm dybde, og en mark, hvor man til dels har fulgt principperne i Conservation Agriculture, og s\u00e5ledes dyrket marken pl\u00f8jefrit med direkte uds\u00e5ning. Dog bruges i fors\u00f8get udelukkende kornafgr\u00f8der som hovedafgr\u00f8de og dele af marken ligger uden efterafgr\u00f8de, som en del af fors\u00f8gsvariationen.<\/p>\n

I hver mark tester vi forskellige sammens\u00e6tninger af efterafgr\u00f8der og kv\u00e6lstoftildelingsniveauer, og ser p\u00e5 deres effekt p\u00e5 kv\u00e6lstofdynamikken. Hver s\u00e6son etableres en ny hovedafgr\u00f8de. I sidste s\u00e6son dyrkede vi v\u00e5rbyg.<\/p>\n

Nedenfor vil jeg pr\u00e6sentere nogle af resultaterne.<\/p>\n

Et ekstremt dyrknings\u00e5r<\/h4>\n

Som s\u00e5 mange andre steder, blev ogs\u00e5 \u201dGr\u00f8nne Marker\u201d fors\u00f8gene p\u00e5virket af den ekstreme t\u00f8rke. Udbyttet af v\u00e5rbyg var kun omkring 3 t \/ ha. S\u00e6rligt v\u00e5rafgr\u00f8der blev p\u00e5virket af t\u00f8rken, da de ikke kunne n\u00e5 at udvikle et tilstr\u00e6kkeligt dybt rodsystem, f\u00f8r jorden blev udt\u00f8rret af fordampning og planternes vandtab til atmosf\u00e6ren. Fors\u00f8gsmarken hvor man har dyrket pl\u00f8jefrit med direkte s\u00e5ning, gav 1 t \/ ha mindre i udbytte end de to andre dyrkningssystemer (konventionel, pl\u00f8jet system, og reduceret jordbearbejdning med harvning).<\/p>\n

Langsomt fra start<\/h4>\n

Den langsommere udvikling i for\u00e5ret, i det pl\u00f8jefri system, kan forklare denne udbyttereduktion: i omr\u00e5der med tempereret klima er det ofte set, at jordbunden er koldere og mere kompakt i marker dyrket efter principperne i Conservation Agriculture, end det er tilf\u00e6ldet\u00a0p\u00e5 arealer hvor der gennemf\u00f8res jordbearbejdning<\/span>. Dette er s\u00e6rligt vigtigt om for\u00e5ret, under den tidlige udvikling af afgr\u00f8den.<\/span><\/p>\n

I det tidlige for\u00e5r, vil s\u00e6rligt r\u00f8dderne vokse hurtigere i marker, hvor der er foretaget jordbearbejdning. I de parceller, hvor der ikke er foretaget jordbearbejdning, vil lavere temperaturer ogs\u00e5 p\u00e5virke kv\u00e6lstofforsyningen fra jorden. Da biologisk aktivitet p\u00e5virkes direkte af temperaturen, sker mineraliseringen af organisk kv\u00e6lstof langsommere ved en lav jordbundstemperatur.<\/p>\n

Under normale vejrforhold kan afgr\u00f8den i reglen komme sig over den langsommere, tidlige udvikling. Forskellene har ofte udlignet sig ved h\u00f8sttidspunktet. Men i \u00e5r var den tidlige udvikling afg\u00f8rende for afgr\u00f8derne.<\/p>\n

T\u00f8rkestress<\/h4>\n

Et par uger efter s\u00e5ning stoppede regnen og temperaturerne steg hastigt. Vandressourcerne blev hurtigt opbrugt og afgr\u00f8derne oplevede t\u00f8rkestress. V\u00e5rafgr\u00f8derne fik kun f\u00e5 uger til at udvikle sig, f\u00f8r t\u00f8rken satte ind.<\/p>\n

Den biologiske udviklingstid var endnu kortere i Conservation Agriculture, p\u00e5 grund af lave temperaturer. Det lader til, at v\u00e5rafgr\u00f8der i dette system er s\u00e6rligt modtagelige for t\u00f8rke, n\u00e5r den forekommer tidligt i s\u00e6sonen. Forskellige kv\u00e6lstoftildelingsniveauer p\u00e5virkede ikke udbyttet. I fors\u00f8get etableredes to kv\u00e6lstoftildelingsniveauer \u2013 den ene halvdel af marken, i alle tre systemer, fik tildelt 130 kg N \/ ha og den anden halvdel fik 65 kg \/ ha. I et normalt \u00e5r ville man forvente, at en lav tildeling af kv\u00e6lstof ville virke begr\u00e6nsende. Derfor forventede vi at se lavere udbytter i disse parceller. At vi ikke s\u00e5 denne forskel, er en anden indikation p\u00e5, at planterne var st\u00e6rkt t\u00f8rkestressede. De var begr\u00e6nsede af vandmangel, fremfor kv\u00e6lstofmangel.<\/p>\n

Resultater fra jordpr\u00f8verne<\/h4>\n

Der blev udtaget jordpr\u00f8ver p\u00e5 forskellige tidspunkter gennem hele \u00e5ret for at f\u00f8lge indholdet af \u200b\u200bmineraliseret kv\u00e6lstof. For at kunne f\u00f8lge, hvorledes effekten var med hensyn til udvaskning, udtog vi pr\u00f8ver i en dybde p\u00e5 2 meter. De f\u00f8rste resultater viser, at brugen af \u200b\u200befterafgr\u00f8der reducerede mineraliseret kv\u00e6lstof under 50 cm jorddybde meget effektivt i s\u00e5vel marken med reduceret jordbearbejdning, som i det konventionelle, pl\u00f8jede dyrkningssystem. \u00a0I Conservation Agriculture viste det sig, at der ogs\u00e5 var lavt indhold af udvasket, mineraliseret kv\u00e6lstof, i de referenceparceller, hvor der ikke var etableret efterafgr\u00f8der.<\/p>\n

Forskelle mellem dyrkningssystemerne<\/h4>\n

Forskellene p\u00e5 effekten med efterafgr\u00f8der var lavere end forventet. Dette kan forklares med at efterafgr\u00f8dernes udvikling blev h\u00e6mmet af vejrforholdene, og dermed ikke producerede s\u00e5 stor en m\u00e6ngde biomasse, som man normalt ville se. Et interessant m\u00f8nster vi s\u00e5 var, at ammoniumv\u00e6rdierne er meget h\u00f8jere i marken dyrket efter principperne i Conservation Agriculture, sammenlignet med de andre systemer. Imidlertid er summen af \u200b\u200bammonium og nitrat ens i systemerne. Da ammonium binder sig til jordkolloiderne, kan denne iagttagelse vise sig at v\u00e6re meget vigtig for at forst\u00e5 udvaskningsdynamikken.<\/p>\n

N\u00e5r man l\u00f8fter en flig<\/h4>\n

Der opst\u00e5r dog andre sp\u00f8rgsm\u00e5l om \u00e5rsagen til disse h\u00f8jere ammoniumv\u00e6rdier, og hvorvidt denne ammonium ogs\u00e5 er plantetilg\u00e6ngelig. I n\u00e6ste s\u00e6son vil jeg udf\u00f8re et fors\u00f8g, hvor jeg vil unders\u00f8ge dette mere detaljeret.\u00a0De sidste resultater vi har n\u00e5et at f\u00e5, viser koncentrationerne af mineraliseret kv\u00e6lstof lige f\u00f8r s\u00e5ning af vinterhvede i begyndelsen af \u200b\u200bseptember. De afspejler v\u00e6kstperioden meget godt: jordoverfladen viser meget h\u00f8je v\u00e6rdier for mineraliseret kv\u00e6lstof fra 50-100 kg\/ ha. Dette indikerer, at afgr\u00f8den var s\u00e5 stresset, at den ikke kunne optage det tilg\u00e6ngelige kv\u00e6lstof.\u00a0Dette var blot den f\u00f8rste ud af projektets tre dyrkningss\u00e6soner og der er stadig mange uafklarede sp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/p>\n

    \n
  • Hvordan p\u00e5virkes udvaskningen ved h\u00f8jere (dansk standard) nedb\u00f8r?<\/li>\n
  • Hvordan reagerer en vinterafgr\u00f8de p\u00e5 de forskellige systemer?<\/li>\n
  • Hvordan vil eftereffekten af efterafgr\u00f8derne v\u00e6re de f\u00f8lgende s\u00e6soner?<\/li>\n<\/ul>\n

    Og der opst\u00e5r hele tiden nye:<\/p>\n

      \n
    • Hvorfor finder vi h\u00f8jere ammoniumkoncentrationer i Conservation Agriculture?<\/li>\n
    • Hvordan p\u00e5virker dette udvaskningen?<\/li>\n
    • Hvordan vil den h\u00f8je restm\u00e6ngde af kv\u00e6lstof fra denne s\u00e6son p\u00e5virke systemerne?<\/li>\n<\/ul>\n

      Og mange flere endnu….<\/p>\n

      Jeg h\u00e5ber, at du finder projektet lige s\u00e5 sp\u00e6ndende som jeg, og at du har lyst til at f\u00f8lge os de kommende s\u00e6soner.<\/p>\n

       <\/p>\n

       <\/p>\n

      L\u00e6s tidligere indl\u00e6g:<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      Af Tomke S. Wacker, K\u00f8benhavns Universitet F\u00f8rst en kort pr\u00e6sentation af mig selv: Mit navn er Tomke, og jeg er PhD studerende ved K\u00f8benhavns Universitet. M\u00e5let med min forskning er at belyse forskellige muligheder for at at \u00f8ge fastholdelsen af kv\u00e6lstof i marker, hvor der dyrkes kornafgr\u00f8der, b\u00e5de for at optimere landmandens produktion, men ogs\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":357,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[3,28],"tags":[26,34,36,37],"class_list":["post-356","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog","category-resultater","tag-biodiversitet","tag-efterafgroeder","tag-jordstruktur","tag-kvaelstofudvaskning"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/356","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=356"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/356\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":359,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/356\/revisions\/359"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media\/357"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=356"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=356"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=356"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}