Af Henrik Kruse Rasmussen og Majbritt Rytter Christensen<\/p>\n
Landbruget, og i s\u00e6rdeleshed Conservation Agriculture, kan komme til at spille en vigtig rolle i arbejdet for at mindske den globale opvarmning. Der kan med \u00e6ndrede dyrkningsmetoder lagres store m\u00e6ngder af kulstof i jorden, h\u00e6vder forskerne bag to stu<\/a>dier<\/a>\u00a0(den sidste kr\u00e6ver registrering) fra 2017.<\/em><\/p>\n Forskerholdet bag de omtalte studier h\u00e6vder, at landbrugsjorden kan binde anselige m\u00e6ngder kulstof. Alene ved overgang fra konventionel drift, til Conservation Agriculture, antager man at den bundne kulstofm\u00e6ngde i jorden n\u00e6sten kan tredobles og at der vil g\u00e5 mindst tyve \u00e5r, f\u00f8r man opn\u00e5r en ny ligev\u00e6gt. Og selvom denne p\u00e5stand m\u00f8der skepsis blandt danske forskere, er der ingen tvivl om, at Conservation Agriculture kan spare atmosf\u00e6ren for v\u00e6sentlige m\u00e6ngder CO2 i kraft af det mindskede br\u00e6ndstofforbrug, udover den lagrede CO2 i jorden. Dertil kommer muligvis en reduceret tildeling af kv\u00e6lstof i systemet.<\/em><\/p>\n Siden industrialiseringen er der sket en massiv omdannelse af naturomr\u00e5der til landbrugsjord. Intensivt drevet landbrug med fjernelse af afgr\u00f8derester vil gradvist nedbryde jordens \u00f8verste muldlag, som indeholder kulstofholdigt organisk materiale og dermed frigives den bundne CO2.\u00a0 Det ansl\u00e5s, at indholdet af organisk kulstof i landbrugsjordens \u00f8verste lag i dag er 50-70 procent lavere end f\u00f8r industrialiseringen.<\/p>\n Hvis vi skal im\u00f8dekomme Parisaftalen om at holde den globale opvarmning p\u00e5 under 2 grader Celsius, kan landbruget spille en rolle i processen. If\u00f8lge forskerne bag unders\u00f8gelsen kan indholdet af kulstof i jordens \u00f8verste lag \u00f8ges med mellem 0,012 og 0,027 procent om \u00e5ret ved at konvertere til kulstofopbyggende dyrkningsmetoder.<\/p>\n Men for at kunne v\u00e6re en del af l\u00f8sningen, er vi n\u00f8dt til at finde metoder, der er \u00f8konomisk rentable for landmanden. Denne metode kunne v\u00e6re Conservation Agriculture.<\/p>\n Med dette system bevares det organiske materiale i h\u00f8jere grad i kredsl\u00f8bet, blandt andet fordi jorden forbliver tild\u00e6kket og man typisk i denne driftsform bruger ressourcer p\u00e5 at opn\u00e5 veletablerede efterafgr\u00f8der.<\/p>\n En anden fordel er, at med mindre behov for kunstg\u00f8dning og jordbearbejdning beh\u00f8ver landm\u00e6ndene ikke at k\u00f8re s\u00e5 meget p\u00e5 markerne. Det sparer b\u00e5de tid, penge og CO2. Samtidig sk\u00e5nes jorden for mange behandlinger med tunge maskiner og den opn\u00e5r en struktur, der sikrer mod erosion og oversv\u00f8mmelser, imens det konstante planted\u00e6kke er med til at holde p\u00e5 fugten.<\/p>\n I Danmark er der i \u00f8jeblikket voksende interesse for metoden, dels fordi det ser ud til, at der er penge at spare for den enkelte landmand, men ogs\u00e5 fordi f\u00f8devareindustrien m\u00e6rker en interesse i varer med minimalt klimatryk fra visse grupper af forbrugere.<\/p>\n S\u00f8ren Ils\u00f8e fra foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK, oplever at der er interesse for Conservation Agriculture hos medlemmerne. Foreningen har i alt cirka 540 medlemmer i \u00f8jeblikket og er dermed den st\u00f8rste, indenfor pl\u00f8jefri dyrkning, i forhold til landets st\u00f8rrelse i hele EU og mere end 12%\u00a0 af det samlede omdriftsareal i Danmark dyrkes i \u00f8jeblikket pl\u00f8jefrit.<\/p>\n I foreningens erfagrupper er der en del af s\u00e6rligt de unge landm\u00e6nd, der begynder at eksperimentere med oml\u00e6gning til lav-emissionsdyrkning, der er ofte tale om, at man starter med en enkelt mark eller to, for at se om det er en mulighed.<\/p>\n Klimahensynet kan if\u00f8lge S\u00f8ren Ils\u00f8e blive en stadig vigtigere parameter for nogle af medlemmerne, da der opleves st\u00f8rre og st\u00f8rre fokus p\u00e5 de fordele driftsformen medf\u00f8rer i form af jordens indhold af humus og mindre udledning af CO2.<\/p>\n Udviklingen i retning af mere sk\u00e5nsom jordbearbejdning vil givetvis forts\u00e6tte fremover. Ny teknologi i form af robotter og droner kan yderligere hj\u00e6lpe til og kan inden l\u00e6nge l\u00f8se eller i hvert fald supplere den kemiske ukrudtsbek\u00e6mpelse.<\/p>\n Oml\u00e6gning til en ny dyrkningsmetode er mest udbredt iblandt planteavlere, der interesserer sig for jorden tilstand. Og det kan nok forventes, at det er de unge landm\u00e6nd, der er mest klar til at omstille sig.<\/p>\n Blandt mange \u00e6ldre landm\u00e6nd, opfattes halm- og stubrester i jordoverfladen som \u201dsjusk\u201d og d\u00e5rligt landmandsskab. Denne opfattelse kan v\u00e6re en meget stor faktor for lysten til at omstille driften og det kr\u00e6ver, at landmanden vil bruge noget tid p\u00e5 at s\u00e6tte sig ind i systemet og forst\u00e5 de biologiske og kemiske processer i jorden.<\/p>\n \u00d8konomien har ofte stor betydning for \u00f8nsket om at skifte dyrkningsmetode, men i FRDK ser man alt for ofte, at en potentiel besparelse ikke sl\u00e5r igennem i praksis. \u00c5rsagen er, at mange beholder maskinerne og tilk\u00f8ber noget ekstra grej. Derved udebliver de reelle besparelser.<\/p>\n Det er faktisk f\u00f8rst ved et reelt skifte til Conservation Agriculture-systemet, at der virkelig kan opn\u00e5s store besparelser p\u00e5 maskinomkostningerne. I det almindelige pl\u00f8jefri system er det overvejende tidsfaktoren og mindre behov for manpower, der giver gevinst. Is\u00e6r i spidsbelastningsperioder, mener S\u00f8ren Ils\u00f8e.<\/p>\n At interessen for reduceret jordbearbejdning er stigende, m\u00e6rkes ogs\u00e5 hos maskinudvikler og -forhandler Jens M\u00f8ller S\u00f8rensen, som med virksomheden Low-Till oplever en stigende eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 maskiner til reduceret jordbearbejdning \u2013 b\u00e5de i det konventionelle og s\u00e5gar i det \u00f8kologiske system. \u201dHos Low-Till.com er vi tilh\u00e6ngere af dyrkningsmetoden Conservation Agriculture fordi vi tror p\u00e5, at den kan l\u00f8se udfordringerne med dalende jordfrugtbarhed og l\u00f8nsomhed i landbruget. Det kan den fordi vi sparer tid og energi p\u00e5 kr\u00e6vende jordbehandlinger, samtidig med at jordfrugtbarheden \u00f8ges\u201d, siger Jens, der selv praktiserer pl\u00f8jefri \u00f8kologi p\u00e5 sin ejendom ved Kolding.<\/p>\n I projektet Gr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dder, vil der blive m\u00e5lt p\u00e5 en r\u00e6kke faktorer til sammenligning af input og output i de tre dyrkningssystemer, herunder blandt andet br\u00e6ndstofforbrug. Desuden vil der bliver foretaget m\u00e5linger af jordens indhold af organisk stof p\u00e5 hver af de tre bedrifter, for at unders\u00f8ge eventuelle forskelle mellem dyrkningssystemerne. Jordpr\u00f8ver vil blive udtaget i forskellig dybde, s\u00e5 vi kan opg\u00f8re den samlede effekt p\u00e5 jordens indhold af organisk stof ned til 50 cm dybde, og samtidig beskrive fordelingen af organisk stof ned igennem de \u00f8verste jordlag. Med analyserne h\u00e5ber vi at kunne se effekter af dyrkningssystemet p\u00e5 jordens indhold og fordeling af organisk stof. Der forventes is\u00e6r at v\u00e6re en forskel i dybdefordelingen af organisk stof i jorden, men det er mere usikkert om vi ogs\u00e5 vil kunne se effekter p\u00e5 jordens samlede indhold af organisk stof. Det er et omr\u00e5de, hvor der potentielt set er store muligheder i forhold til klimaproblematikken, men der er behov for meget mere forskning p\u00e5 omr\u00e5det, hvilket vi h\u00e5ber at kunne bidrage til, b\u00e5de med dette projekt og eventuelt kommende projekter.<\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n Seneste nyt:<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Henrik Kruse Rasmussen og Majbritt Rytter Christensen Landbruget, og i s\u00e6rdeleshed Conservation Agriculture, kan komme til at spille en vigtig rolle i arbejdet for at mindske den globale opvarmning. Der kan med \u00e6ndrede dyrkningsmetoder lagres store m\u00e6ngder af kulstof i jorden, h\u00e6vder forskerne bag to studier\u00a0(den sidste kr\u00e6ver registrering) fra 2017. Forskerholdet bag de […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":368,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[3],"tags":[],"class_list":["post-367","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-blog"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/367","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=367"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/367\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media\/368"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=367"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=367"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=367"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Klimaet har brug for landbruget<\/h4>\n
Conservation Agriculture, en rentabel l\u00f8sning \u2013 ogs\u00e5 for landmanden<\/h4>\n
Spirende interesse for lav-emissions dyrkning<\/h4>\n
St\u00f8rre andel af sk\u00e5nsomme dyrkningsmetoder i fremtiden<\/h4>\n
\u00d8konomisk incitament \u2013 er der noget om snakken?<\/h4>\n
Praktikere m\u00e6rker forskellen<\/h4>\n
Gr\u00f8nne Marker og St\u00e6rke R\u00f8dder i tal<\/h4>\n