{"id":401,"date":"2020-03-18T16:09:32","date_gmt":"2020-03-18T15:09:32","guid":{"rendered":"https:\/\/enjoy.redhill.dk\/agroviprojekter\/gmsr\/2020\/03\/18\/efterafgroeder-og-kvaelstofudvaskning-hvad-har-vi-laert-indtil-nu\/"},"modified":"2024-04-15T09:12:08","modified_gmt":"2024-04-15T07:12:08","slug":"efterafgroeder-og-kvaelstofudvaskning-hvad-har-vi-laert-indtil-nu","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/2020\/03\/18\/efterafgroeder-og-kvaelstofudvaskning-hvad-har-vi-laert-indtil-nu\/","title":{"rendered":"Efterafgr\u00f8der og kv\u00e6lstofudvaskning – hvad har vi l\u00e6rt indtil nu?"},"content":{"rendered":"
Som et af de v\u00e6sentligste form\u00e5l i projektets sammenh\u00e6ng unders\u00f8ger vi om efterafgr\u00f8der med iblanding af kv\u00e6lstoffikserende arter som f.eks. vikke, giver anledning til st\u00f8rre eller mindre udvaskning ift. efterafgr\u00f8der uden iblanding af kv\u00e6lstoffikserende arter. Alt dette foreg\u00e5r i vores anlagte fors\u00f8gsparceller og vi vil herunder vise nogle af de forl\u00f8be resultater og tendenser som vi har set indtil nu.<\/strong><\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n H\u00f8st af efterafgr\u00f8der<\/strong> Fig. 1: Gennemsnit af efterafgr\u00f8deudbytte i tre \u00e5r, i GMSR projektet.<\/em><\/p>\n 2018 var et specielt \u00e5r p\u00e5 alle parametre og det lave udbytte skyldes prim\u00e6rt at der pga. t\u00f8rken, blev s\u00e5et v\u00e6sentligt senere end i 2017 og 2019. N\u00e5r det s\u00e5 er sagt, s\u00e5 er udbytte ift. kg t\u00f8rstof, ikke det mest interessante parameter at m\u00e5le p\u00e5. M\u00e5ling af N-optagelse giver meget mere information om hvor effektivt efterafgr\u00f8derne kunne reducere udvaskningen af kv\u00e6lstof og p\u00e5 trods af den kortere v\u00e6ksts\u00e6son i 2018, var N-optagelsen i 2018 n\u00e6sten liges\u00e5 h\u00f8j som i 2017. Vi stadig venter p\u00e5 N analyse resultater fra 2019.<\/p>\n Forskellene i udbytterne ses her i figuren til venstre. Olier\u00e6ddike, b\u00e5de alene og med vikke, giver h\u00f8jere udbytte end havre\/vikke blandingen. Udbyttet i olir\u00e6ddike er dog h\u00f8jst i Fig. 2: Gennemsnitlige udbytter af de tre forskellige efterafgr\u00f8de blandinger.<\/em><\/p>\n N\u00e6ste opgave er at analysere N indhold af efterafgr\u00f8der fra 2019, som vil give os mere indblik i hver efterafgr\u00f8des effekt ift. at reducerer N udvaskning.<\/p>\n <\/p>\n Kv\u00e6lstofudvaskning i efter\u00e5r 2019 Da vi m\u00e5ler p\u00e5 forskellige marker, skal vi v\u00e6re forsigtige med at drage konklusioner ift. dyrkningsformerne \u2013 derfor ser vi disse resultater som tendenser. Vi kan dog se, om dynamikken af efterafgr\u00f8der i de tre dyrkningsformer er den samme eller ej.<\/p>\n Vi kan se, at der i parceller med olier\u00e6ddike er et reduceret Nmin-indhold i de dybere jordlag, og den tendens ser vi i alle tre dyrkningsformer. Effekten er dog h\u00f8jst i marken med dyrkningsform H (pl\u00f8jefri jordbearbejdning, harvning i 10 cm). Dette kunne skyldes en forskel i den p\u00e5g\u00e6ldende jords tekstur, sammenlignet med de to andre marker. Fig. 3: Gennemsnit Nmin udvaskning i november i parceller med ingen efterafgr\u00f8de (kontrol), og parceller med ren olier\u00e6ddike(OR).<\/em><\/p>\n Vi ser ogs\u00e5 at b\u00e5de CA-marken og H-marken har mere Nmin i \u00f8verste jordlag end den pl\u00f8jede mark (P). Det kunne betyde at der bliver fikseret mere Nmin i det \u00f8verste jordlag, eller at mineraliseringen af organiske stoffer er h\u00f8jere.<\/p>\n I grafen til venstre med olier\u00e6ddike og vikke, ser vi samme tendenser som i grafen med ren olier\u00e6ddike med et h\u00f8jere Nmin indhold i jorden end i parcellerne uden nogle efterafgr\u00f8der.<\/p>\n De kommende jordpr\u00f8ver som skal tages i l\u00f8bet af marts m\u00e5ned, vil fort\u00e6lle os mere om disse tendenser.<\/p>\n S\u00e5, hvilken efterafgr\u00f8de ser vi bedst effekt af? Alle efterafgr\u00f8der og blandinger viser en reduktion i kv\u00e6lstofudvaskning. Olier\u00e6ddike ser dog ud til at v\u00e6re mest effektivt n\u00e5r det kommer til at mindske udvaskning af kv\u00e6lstof, og sammen med vikke ser vi et lidt h\u00f8jere Nmin indhold i jordprofilen.<\/p>\n Den kommende s\u00e6son<\/strong> <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Som et af de v\u00e6sentligste form\u00e5l i projektets sammenh\u00e6ng unders\u00f8ger vi om efterafgr\u00f8der med iblanding af kv\u00e6lstoffikserende arter som f.eks. vikke, giver anledning til st\u00f8rre eller mindre udvaskning ift. efterafgr\u00f8der uden iblanding af kv\u00e6lstoffikserende arter. Alt dette foreg\u00e5r i vores anlagte fors\u00f8gsparceller og vi vil herunder vise nogle af de forl\u00f8be resultater og tendenser som […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":406,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[28],"tags":[],"class_list":["post-401","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-resultater"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/401","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=401"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/401\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":405,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/401\/revisions\/405"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media\/406"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=401"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=401"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/gmsr\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=401"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}<\/p>\n
\nFor at unders\u00f8ge effekten af efterafgr\u00f8derne, bliver planterne klippet i november. Vi sorterede de forskellige arter, t\u00f8rrede planterne og m\u00e5lte planternes p\u00e5g\u00e6ldende v\u00e6gt. Det sidste \u00e5r af projektet viser h\u00f8jeste efterafgr\u00f8der udbytte. S\u00e6sonen 2019 var v\u00e6sentligt bedre end s\u00e6sonen 2017 hvor det var alt for v\u00e5dt. I 2019 blev efterafgr\u00f8derne s\u00e5et i en flot vinterhvedeafgr\u00f8de, to uger f\u00f8r h\u00f8st, i mods\u00e6tning til 2017 hvor efterafgr\u00f8derne blev s\u00e5et efter h\u00f8st. Den tidligere s\u00e5ning i 2019 gav naturligvis efterafgr\u00f8derne en l\u00e6ngere v\u00e6kstperiode og den efterf\u00f8lgende udvikling var god.<\/p>\nblandingen hvor vikke indg\u00e5r, og fordi vikke er en b\u00e6lgplante, resultere N-fikseringen i h\u00f8jere N-indhold i netop denne blanding.
\nResultaterne har ikke vist signifikante forskelle mellem efterafgr\u00f8deudbytterne i de tre forskellige dyrkningsformer. Dog lidt h\u00f8jre olier\u00e6ddikeudbytte ved den reducerede jordbearbejdning \u2013 indikator for at der er mere N tilbage i det \u00f8verste jordlag.<\/p>\n
\n<\/strong>I november tog vi jordpr\u00f8ver i marken. Jorden bliver m\u00e5lt for mineral kv\u00e6lstof i 2 m. dybde, fordelt for hver 50 cm. Det giver os et indblik i forhold til effekten af efterafgr\u00f8derne og dyrkningsformerne, m\u00e5lt p\u00e5 udvaskning af kv\u00e6lstof.<\/p>\n
<\/p>\n
\nVi starter den sidste s\u00e6son af projektet med at tage jordpr\u00f8ver. Disse jordpr\u00f8ver som bliver taget i marts m\u00e5ned, vil fort\u00e6lle os om effekten af efterafgr\u00f8derne henover vinteren. Herefter skal alle fors\u00f8gsparceller s\u00e5s til med v\u00e5rbyg, n\u00e5r markerne vel og m\u00e6rke er til at f\u00e6rdes p\u00e5 efter den store m\u00e6ngde nedb\u00f8r vi har f\u00e5et her i starten af 2020.<\/p>\n