{"id":603,"date":"2024-06-07T11:11:56","date_gmt":"2024-06-07T09:11:56","guid":{"rendered":"https:\/\/enjoy.redhill.dk\/agroviprojekter\/template\/?p=603"},"modified":"2024-06-28T12:01:00","modified_gmt":"2024-06-28T10:01:00","slug":"pyrolyse-biochar","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/2024\/06\/07\/pyrolyse-biochar\/","title":{"rendered":"Pyrolyse og biochar"},"content":{"rendered":"\r\n<p>Pyrolyse er en proces, hvor biomasse nedbrydes ved h\u00f8je temperaturer uden tilstedev\u00e6relse af ilt. Under processen produceres biochar eller biokul, samt pyrolyseolie og -gas, som kan erstatte fossil olie. Biokul kan lagres for eksempel ved udbringning p\u00e5 landbrugsjord, hvorved kulstoffet er bundet i jorden i flere hundrede \u00e5r. Biokullet fungerer samtidig som jordforbedring, da det bidrager med n\u00e6ringsstoffer og fremmer jordstrukturen. Biomassen, der anvendes til pyrolyse, er restprodukter fra landbruget i form af halm og afgasset biomasse.<\/p>\r\n<p>Det betyder, at kulstoffet i biokullet stammer fra CO2, der indenfor det seneste \u00e5r eller to er opfanget fra atmosf\u00e6ren af planter ved fotosyntese. Systemet fungerer derfor som en pumpe, der kan suge CO2 ud af atmosf\u00e6ren og ned i jorden, samtidig med at der produceres fossilfri olie til for eksempel br\u00e6ndstof. Pyrolyse er dermed \u00e9n af de f\u00e5 teknologier, der kan fjerne klimagasser fra atmosf\u00e6ren og dermed kan anvendes til at udligne emissioner, som vi ikke kan undg\u00e5.<\/p>\r\n<p>Det er vigtigt i en landbrugsm\u00e6ssig sammenh\u00e6ng, da mange af de biologiske processer i landbruget er forbundet med en udledning af klimagasser, som vi m\u00e5ske nok kan nedbringe, men ikke helt kan undg\u00e5.<\/p>\r\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Hvad er pyrolyse og biochar? Hvad er fordelene? Og hvorfor er det relevant at unders\u00f8ge? F\u00e5 svarerne i dette indl\u00e6g. <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":872,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[49],"tags":[],"class_list":["post-603","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-viden"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/603","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=603"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/603\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":876,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/603\/revisions\/876"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/media\/872"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=603"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=603"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=603"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}