{"id":935,"date":"2025-01-31T14:21:01","date_gmt":"2025-01-31T13:21:01","guid":{"rendered":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/?p=935"},"modified":"2025-01-31T14:21:01","modified_gmt":"2025-01-31T13:21:01","slug":"kan-biokul-blive-landbrugets-klimaredning","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/2025\/01\/31\/kan-biokul-blive-landbrugets-klimaredning\/","title":{"rendered":"Kan biokul blive landbrugets klimaredning?"},"content":{"rendered":"
\n

\u2018Den gr\u00f8nne trepart\u2019 satser stort p\u00e5 biokul. Teknologien er dog stadig under udvikling, og der er mange ubekendte. Men det er risikoen v\u00e6rd, vurderer forskere.<\/p>\n<\/div>\n

Umiddelbart ser de sm\u00e5 sorte biokul ret ubetydelige ud. Og det er heller ikke, fordi vi har talt s\u00e5 meget om de sm\u00e5 st\u00f8rrelser.<\/p>\n

Men de s\u00e5kaldte \u2019biokul\u2019, der blandt andet laves af biomasse fra landbrug, kan komme til at spille en afg\u00f8rende rolle for reduktionen af landbrugets udledning af klimagasser.<\/p>\n

I hvert fald hvis det st\u00e5r til parterne bag\u00a0den gr\u00f8nne trepartsaftale<\/a>, der blev indg\u00e5et i juni 2024.<\/p>\n

I aftalen er biokul n\u00e6vnt hele 14 gange, og det er der god grund til:<\/p>\n

Med et budget p\u00e5 10 milliarder kroner frem mod 2045 ser den gr\u00f8nne trepart biokul som en vigtig n\u00f8gle til at s\u00e6nke landbrugets CO2<\/sub>-udledning, og det politiske flertal bag \u2018et Gr\u00f8nt Danmark\u2019, der faldt p\u00e5 plads i november, har forel\u00f8bigt afsat\u00a0586 millioner til udvikling af teknologien frem til 2030<\/a>.<\/p>\n

M\u00e5let er allerede i 2030 at kunne lagre 0,3 millioner tons CO2<\/sub>\u00a0ved hj\u00e6lp af biokul.<\/p>\n

Men er biokul virkelig en gamechanger for landbruget?<\/p>\n

Vi kender ikke konsekvenserne<\/h2>\n

Teknologien er stadig under udvikling, og lige nu mangler der \u00f8konomiske incitamenter til b\u00e5de produktion og udbringning af biokul.<\/p>\n

Vi ved, at biokul er effektivt til at lagre CO2<\/sub>, og det er ogs\u00e5 muligt, at det kan nedbringe udledningen af lattergas, som er en kraftig drivhusgas.<\/p>\n

Vi ved dog ikke, hvilke konsekvenser udbringningen kan have for h\u00f8studbyttet og milj\u00f8et.<\/p>\n

Vi forsker i biokul, og i denne artikel vil vi gennemg\u00e5, hvad vi ved \u2013 og ikke ved \u2013 om biokullets potentiale, og vise, hvorfor vi vurderer, at vi bare skal se at komme i gang med at bruge det.<\/p>\n

\n
\n
\n

Hvad er biokul?<\/h3>\n
\n

Biokul er et por\u00f8st, kulstofholdigt materiale, der bliver produceret ved opvarmning af biomasse i et iltfattigt milj\u00f8, ogs\u00e5 kaldet pyrolyse.<\/p>\n

N\u00e5r biomassen er pyrolyseret, er det meget sv\u00e6rt for mikroorganismer at nedbryde kulstoffet, og det bliver derfor forhindret i at returnere til atmosf\u00e6ren som CO2<\/sub>.<\/p>\n

Ved at lave biokul af plantemateriale bindes kulstoffet f\u00f8rst via fotosyntese direkte fra atmosf\u00e6ren og stabiliseres derefter ved pyrolysen. Biokullet kan s\u00e5 fordeles p\u00e5 landbrugets marker b\u00e5de som et lager for kulstof, som jordforbedringsmiddel og endda som et middel til at reducere lattergasemissioner.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

Ideen med biokul<\/h2>\n

Biokul indeholder typisk mellem 60 og 90 procent kulstof. For at forst\u00e5 hvad det betyder, tager vi et eksempel:<\/p>\n

L\u00e6gger vi 10 tons biokul med et kulstofindhold p\u00e5 67 procent p\u00e5 en hektar landbrugsjord, vil der blive lagret 6,6 tons kulstof p\u00e5 den ene hektar.<\/p>\n

Hvis vi s\u00e5 g\u00f8r det samme p\u00e5 alle marker, vil det svare til, at der bliver tilf\u00f8rt 16,3 millioner tons kulstof, som dermed binder 59,7 millioner tons CO2<\/sub>, eller hvad der svarer til mere end hele Danmarks samlede \u00e5rlige drivhusgasudledning.<\/p>\n

Biokul lagrer alt andet lige mere kulstof, end vi g\u00f8r nu<\/h2>\n

Det er naturligvis blot et eksempel, der viser ideen med biokul og ikke et realistisk scenarie, for selvom vi besluttede at bruge al landbrugsjord, skulle vi,\u00a0som Trine Langhede fra R\u00e5det for Gr\u00f8n Omstilling rigtigt nok kommenterer<\/a>, stadig skaffe halm eller anden biomasse og pyrolysekapacitet til produktionen.<\/p>\n

Forestiller vi os p\u00e5 den anden side, at vi slet ikke laver biokul, s\u00e5 bliver det overskydende organiske materiale fra markerne enten br\u00e6ndt af i forbr\u00e6ndingsanl\u00e6g eller returneret ubehandlet til jorden i en lettere mineraliserbar form end biokul.<\/p>\n

Det betyder alts\u00e5, at st\u00f8rstedelen returneres som CO2<\/sub>\u00a0i atmosf\u00e6ren inden for en kort \u00e5rr\u00e6kke. Som biokul bliver kulstoffet l\u00e6ngere i jorden.<\/p>\n

Hvor lang tid er der ikke entydigt svar p\u00e5, men det er ubetinget meget l\u00e6ngere end kulstof fra tilbagef\u00f8rt ubehandlet plantemateriale, og en meget stor del af kulstoffet vil v\u00e6re stabilt i mere end 100 \u00e5r, if\u00f8lge flere studier (se\u00a0her<\/a>,\u00a0her<\/a>\u00a0og\u00a0her<\/a>).<\/p>\n

Biokul rummer alts\u00e5 et k\u00e6mpe potentiale for at lagre kulstof i landbrugsjord.<\/p>\n

\n
\n
\n

Uenighed om biokul<\/h3>\n
\n

Udover Trine Langhede, der er r\u00e5dgiver i milj\u00f8organisationen R\u00e5det for Gr\u00f8n Omstilling, har tre forskere ogs\u00e5 kritiseret biokul\u00a0i et debatindl\u00e6g i Altinget<\/a>.<\/p>\n

De tre forskere argumenterer blandt andet for, at ved at bruge biomasse til biokul fremfor til br\u00e6ndstof vil man indirekte \u00f8ge forbruget af fossile energikilder, der skal erstatte den manglende energi, vi ellers havde f\u00e5et ud af biomassen.<\/p>\n

I\u00a0et modsvar<\/a>\u00a0skriver andre forskere, blandt andet Sander Bruun der er forfatter p\u00e5 denne artikel, at det ikke er selve pyrolyse-teknologien og biokul, der b\u00f8r kritiseres, men hastigheden p\u00e5 omstillingen af energisektoren, s\u00e5 biomassen ikke erstattes af kul og olie, men vedvarende energikilder.<\/p>\n

Desuden produceres der ogs\u00e5 energi ved selve pyrolyse-processen, pointerer forskerne.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

Men hvad med andre klimagasser?<\/h2>\n

Som du sikkert har h\u00f8rt f\u00f8r, er CO2<\/sub>\u00a0ikke den eneste problematiske drivhusgas fra landbruget.<\/p>\n

Lattergas er en drivhusgas, der p\u00e5 v\u00e6gtbasis er en 298 gange kraftigere drivhusgas end CO2<\/sub>. Lattergas produceres, hvor der er tilg\u00e6ngeligt kv\u00e6lstof, alts\u00e5 typisk i landbrugsjord der \u00e5rligt modtager kv\u00e6lstofg\u00f8dning.<\/p>\n

If\u00f8lge\u00a0de nationale emissionsopg\u00f8relser<\/a>\u00a0bidragede landbrug, skovbrug og fiskeri i 2023 med 27 procent af de nationale drivhusgasemissioner og 90 procent af de nationale lattergasemissioner.<\/p>\n

Selvom flere studier (her<\/a>\u00a0og\u00a0her<\/a>) indikerer, at biokul kan reducere udledningen af lattergas, er effekterne usikre, og mekanismerne er ikke velkendte.<\/p>\n

Biokul reducerer lattergas<\/h2>\n

De ubesvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l om biokullets sideeffekter er noget af det, vi s\u00f8ger svar p\u00e5 i flere aktuelle forskningsprojekter.<\/p>\n

I projektet\u00a0Mitichar<\/a>, som er et samarbejde mellem flere danske universiteter og biokulproducenter, har vi siden for\u00e5ret 2023 dyrket og monitoreret en mark i Taastrup, hvor der er tildelt 45 tons biokul per hektar landbrugsjord.<\/p>\n

Resultaterne viser, at biokul effektivt reducerer lattergasemissioner med 25-49 procent, afh\u00e6ngigt af hvilken temperatur biokullet blev pyrolyseret ved.<\/p>\n

Lattergasemissionerne fra jord med biokul produceret ved 400 grader er signifikant lavere end fra konventionel landbrugsjord under samme dyrkningsform.<\/p>\n

Desv\u00e6rre viser resultaterne ogs\u00e5 et 7-17 procent lavere h\u00f8studbytte det f\u00f8rste \u00e5r og et 9-20 procent lavere udbytte andet \u00e5r for biokullet produceret ved 400 grader sammenlignet med normal praksis.<\/p>\n

I dette tilf\u00e6lde har biokullet alts\u00e5 i de f\u00f8rste \u00e5r en negativ effekt p\u00e5 landm\u00e6ndenes udbytte og en positiv effekt p\u00e5 reduktionen af lattergas fra marken.<\/p>\n

\u2026Men vi ved ikke hvorfor<\/h2>\n

Der er mange mulige forklaringer p\u00e5, hvorfor biokul kan reducere lattergasudledningen fra jord med biokul.<\/p>\n

Det kan blandt andet v\u00e6re, fordi det h\u00e6ver jordens pH-v\u00e6rdi, p\u00e5virker jordens dr\u00e6ningsevne, eller fordi det indeholder sm\u00e5 m\u00e6ngder tilg\u00e6ngeligt kulstof,\u00a0som stimulerer mikrobielt optag af kv\u00e6lstof<\/a>.<\/p>\n

N\u00e5r kv\u00e6lstoffet optages mikrobielt, kaldes det immobilisering. Det betyder, at kv\u00e6lstoffet bliver optaget i jordens mikroorganismer og derfor ikke l\u00e6ngere er tilg\u00e6ngeligt for planterne.<\/p>\n

Der er ogs\u00e5 den mulighed, at biokul fysisk binder kv\u00e6lstoffet i jorden. Hvis kv\u00e6lstoffet er st\u00e6rkt bundet til biokullet, reduceres lattergasemissionerne potentielt, men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re medvirkende \u00e5rsag til reduceret udbytte.<\/p>\n

Hvor l\u00e6nge biokullet bliver ved med at reducere lattergasemissionerne afh\u00e6nger af, hvilke af de ovenst\u00e5ende forklaringer der er \u00e5rsagen til reduktionerne.<\/p>\n

Hvor meget biokul skal vi tilf\u00f8re markerne?<\/h2>\n

Den m\u00e6ngde biokul, som er tilf\u00f8rt p\u00e5 testmarken i Taastrup, er meget h\u00f8j, og derfor kan vi ogs\u00e5 forvente meget dramatiske effekter de f\u00f8rste \u00e5r, ikke kun p\u00e5 udledninger, men ogs\u00e5 p\u00e5 udbyttet fra markerne, hvor vi som n\u00e6vnt s\u00e5 et lavere udbytte.<\/p>\n

H\u00f8studbyttet er en v\u00e6sentlig parameter i vores overv\u00e5gning af testmarkerne og er specielt interessant over tid, da effekten af biokul p\u00e5 udbyttet kan v\u00e6re h\u00f8j det f\u00f8rste \u00e5r og af mindre betydning de efterf\u00f8lgende \u00e5r.<\/p>\n

Det skyldes muligvis immobilisering (kv\u00e6lstoffet optages mikrobielt) eller den fysiske binding af kv\u00e6lstof i biokullet, der g\u00f8r det sv\u00e6rere for afgr\u00f8den at optage kv\u00e6lstof fra jorden.<\/p>\n

Men i l\u00f8bet af f\u00e5 \u00e5r vil det let nedbrydelige kulstof mineraliseres, og\u00a0kv\u00e6lstoffet bliver igen tilg\u00e6ngeligt for planterne<\/a>.<\/p>\n

Vi har ogs\u00e5 testet lavere doser. Ved tilf\u00f8jelse af 15 tons biokul per hektar er der ingen reduktion i udbyttet fra markerne.<\/p>\n

For at undg\u00e5 negative udbytter vil det derfor formodentlig v\u00e6re fordelagtigt med lavere doser end 45 tons per hektar, men hvad effekten s\u00e5 er p\u00e5 lattergas er ikke klart.<\/p>\n

Desv\u00e6rre er der ikke data p\u00e5 effekten af de lavere biokuldoser p\u00e5 lattergasemissionerne.<\/p>\n

Vi kender ikke de langsigtede milj\u00f8effekter<\/h2>\n

Biokul kan alts\u00e5 under de omtalte forhold binde kulstof og reducere lattergasemissioner fra dyrkede marker, i de f\u00f8rste to \u00e5r efter det er lagt ud p\u00e5 markerne.<\/p>\n

Nogle af udfordringerne er, at vi ikke kender konsekvenserne for jordens fertilitet og det omkringliggende milj\u00f8 p\u00e5 l\u00e6ngere sigt.<\/p>\n

Jord er en kompleks st\u00f8rrelse, og hvad der sker, n\u00e5r vi p\u00e5virker den p\u00e5 en m\u00e5de, som ikke kan tr\u00e6kkes tilbage, er uvist.<\/p>\n

Men meget tyder p\u00e5<\/a>, at biokul er et godt klimav\u00e6rkt\u00f8j for landbruget, og at milj\u00f8effekterne endda kan v\u00e6re positive b\u00e5de i forhold til at reducere udledning af CO2<\/sub>\u00a0og lattergas og for udledningen af pesticider og n\u00e6ringsstoffer.<\/p>\n

Er vi villige til at leve med risikoen?<\/h2>\n

Det bedste ville v\u00e6re naturligvis v\u00e6re at lave fors\u00f8g med alle mulige scenarier, men det er dyrt, og det tager tid. Lang tid.<\/p>\n

Biokullet bliver i jorden ud over de nuv\u00e6rende generationers levetid, s\u00e5 mulige negative konsekvenser er noget, vi og dem efter os m\u00e5 leve med. Man kan derfor mene, at det er vigtigt at unders\u00f8ge grundigt, inden man g\u00e5r i gang med at anvende det.<\/p>\n

Tidshorisonten i\u00a0\u2018Aftalen om et gr\u00f8nt Danmark\u2019<\/a>\u00a0stemmer alts\u00e5 d\u00e5rligt overens med den tid, det tager at dokumentere effekterne ved tildeling af biokul p\u00e5 markerne i Danmark.<\/p>\n

Der er dog allerede lavet mange fors\u00f8g med milj\u00f8effekterne af biokul, og man kan sige, at det jo ikke er noget nyt at have den slags forbindelser i jorden, da de ogs\u00e5 dannes ved naturlige og menneskeskabte brande.<\/p>\n

Ultimativt er det en balance, imellem den klimagevinst vi f\u00e5r nu og her, og den risiko vi er villige til at leve med.<\/p>\n

Vi mener, det er en relativt lav risiko, og at biokul er s\u00e5 vigtig en metode til at reducere udledningerne fra landbruget, at det er den rigtige beslutning at komme i gang med at anvende det.<\/p>\n

De omtalte unders\u00f8gelser er foretaget i forbindelse med projektet\u00a0Mitichar<\/a><\/em>,\u00a0som er finansieret af\u00a0AgriFoodTure, Innovationsfonden og Den Europ\u00e6iske Union<\/a>, NextGenerationEU.<\/em><\/p>\n

Artiklen er oprindelig bragt p\u00e5 Videnskab.dk, hvor forskerne selv formidler: Kan biokul blive landbrugets klimaredning?<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

\u2018Den gr\u00f8nne trepart\u2019 satser stort p\u00e5 biokul. Teknologien er dog stadig under udvikling, og der er mange ubekendte. Men det er risikoen v\u00e6rd, vurderer forskere. Umiddelbart ser de sm\u00e5 sorte biokul ret ubetydelige ud. Og det er heller ikke, fordi vi har talt s\u00e5 meget om de sm\u00e5 st\u00f8rrelser. Men de s\u00e5kaldte \u2019biokul\u2019, der blandt […]<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":871,"comment_status":"open","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-935","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-ikke-kategoriseret"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/935","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=935"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/935\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":937,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/935\/revisions\/937"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/media\/871"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=935"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=935"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/agroviprojekter.dk\/mitichar\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=935"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}