Gå til hovedindhold

OASIS

Økologisk skovlandbrug for at styrke og øge bæredygtighed

OASIS har til formål at dokumentere videnskabeligt i hvilket omfang skovlandbrug kan forbedre biodiversitet, jordsundhed, og klima-afbødning og -tilpasning i Danmark, samtidig med at der sikres kvalitetsprodukter til forbrugerne og økonomisk bæredygtighed og robusthed for landmanden. Et særligt fokus vil være på etableringsfasen af skovlandbrug.

Baggrund

Stigende opmærksomhed på skovlandbrug som leverandør af økosystemgoder og -tjenester har bragt skovlandbrug i globalt fokus som et centralt redskab til at begrænse klimaforandringer, jordforringelse og biodiversitetskrisen. På trods af dette er anvendelsen af skovlandbrug stadig meget begrænset i Danmark, og der er mangel på videnskabelig dokumentation af dets effekter.

Formålet

OASIS har til formål at dokumentere videnskabeligt i hvilket omfang skovlandbrug kan forbedre biodiversitet, jordsundhed, og klima-afbødning og -tilpasning i Danmark, samtidig med at der sikres kvalitetsprodukter til forbrugerne og økonomisk bæredygtighed og robusthed for landmanden. Et særligt fokus vil være på etableringsfasen af skovlandbrug.

OASIS vil desuden etablere demonstrationsmarker med skovlandbrug for at øge forbrugernes interesse og villighed til at betale en merpris for økologiske produkter, skabe inspiration for landmænd og formidle videnskabelige resultater til forbrugere, landmænd og beslutningstagere. På denne måde vil OASIS støtte Danmarks strategi om at styrke og øge økologisk landbrug som en vigtig del af den grønne omstilling.