Forfatter: marie

Fangglas viser forskel på faunasammensætningen i CA/regenerative og konventionelle marker

Skrevet af marie d. 1. oktober 2026. Uploaded i Ikke-kategoriseret. Ingen kommentarer til Fangglas viser forskel på faunasammensætningen i CA/regenerative og konventionelle marker

I sommeren 2026 har Agrovi i forbindelse med forskningsprojektet Agroecology-TRANSECT gennemført en mindre undersøgelse af jordoverfladens fauna i fire parvise marklokaliteter, på Sjælland. Formålet var at undersøge, om der kunne ses forskelle mellem CA/regenerative marker og konventionelt dyrkede marker.

Undersøgelsen blev gennemført med fangglas, også kaldet pitfall traps, 20 fælder i hver mark. Fælderne blev placeret i parvise marker, hvor en CA/regenerativ mark blev sammenlignet med en konventionel mark på samme lokalitet.

Fælderne blev placeret på to forskellige tidspunkter i løbet af sommeren. Det har betydning for tolkningen af resultaterne, fordi både vejrforhold, sæsonvariation og billernes udvikling og udbredelsestidspunkt varierer meget gennem sæsonen. Det påvirker, hvilke arter og grupper der er aktive på jordoverfladen netop på indsamlingstidspunktet. Resultaterne skal derfor ses som et øjebliksbillede af aktiviteten i de undersøgte marker og er ikke en fuldstændig opgørelse over biodiversiteten.

Foreløbig konklusion

Resultaterne peger på, at CA/regenerative dyrkningssystemer kan understøtte en mere sammensat jordoverfladefauna, mens de konventionelle marker i dette forsøg var præget af meget høj aktivitet, domineret af løbebiller.

Det er et foreløbigt resultat, men det viser, at fangfælder kan være et relevant redskab til at undersøge, hvordan forskellige dyrkningssystemer påvirker livet ved jordoverfladen.

Figur 1: Faunasammensætning på fire parvise lokaliteter
Søjlerne viser gennemsnitligt antal individer pr. fælde fordelt på faunagrupper i henholdsvis CA/regenerative og konventionelle marker

Klare forskelle mellem systemerne

På tværs af de fire lokaliteter blev der samlet set fanget flere dyr pr. fælde i de konventionelle marker end i de CA/regenerative marker. Men forskellen skyldtes især én gruppe løbebiller.

I gennemsnit blev der fundet ca. 42 løbebiller pr. fælde i de konventionelle marker mod ca. 18 pr. fælde i de CA/regenerative marker. Til gengæld blev der fundet flere rovbiller, snegle og øvrige smådyr i de CA/regenerative marker.

Ser man bort fra løbebillerne, havde de CA/regenerative marker faktisk en højere fangst af øvrige faunagrupper end de konventionelle marker. Det peger på, at forskellen ikke kun handler om, hvor mange dyr der blev fanget, men også om hvilke grupper der dominerer.

Figur 2: Dominansanalyse af fangsterne
Figuren viser, hvor stor en andel de enkelte faunagrupper udgør af den samlede fangst. De konventionelle marker var stærkt domineret af løbebiller, mens de CA/regenerative marker havde en mere jævn fordeling mellem flere faunagrupper

Konventionelle marker var domineret af løbebiller

Dominansanalysen viser, at løbebiller udgjorde knap 70 % af den samlede fangst i de konventionelle marker. I de CA/regenerative marker udgjorde løbebiller ca. 39 %.

Mange af løbebillerne i de konventionelle marker var mellemstore, sorte løbebiller på 1–2 cm. De vurderes visuelt til sandsynligvis at være domineret af markjordløber, eller nært beslægtede arter. Det er almindelige, robuste og mobile rovdyr i landbrugsjord.

Figur 3: Størrelsesfordeling af løbebiller og rovbiller – gård 1 og 2
Figuren viser gennemsnitligt antal individer pr. fælde fordelt på størrelsesklasser. Løbebillefangsterne var især domineret af mellemstore individer i 1–2 cm-klassen, særligt i de konventionelle marker. Figuren viser resultatet af de prøver der blev indsamlet i slut juli fra gård 1 og 2

Fangglas måler aktivitet – ikke præcis biodiversitet

Resultaterne skal tolkes med forsigtighed. Fangglas måler ikke den præcise bestand af dyr i marken, men derimod aktivitetstæthed. Det vil sige, at fangsterne både afhænger af, hvor mange dyr der er, og hvor meget de bevæger sig.

En mere åben jordoverflade i konventionelle marker kan gøre store og mobile løbebiller mere aktive og lettere at fange. Hvis fødegrundlaget samtidig er lavere, kan billerne bevæge sig mere i jagten på føde. Det kan være med til at forklare de meget høje fangster af løbebiller i nogle af de konventionelle marker.

Omvendt kan CA/regenerative marker med mere plantedække, planterester og fugtige mikrohabitater give bedre skjul og flere levesteder for en bredere gruppe af smådyr. Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor der her blev fundet relativt flere rovbiller, edderkopper, snegle og øvrige smådyr.

Billeder: Fyldt fangfælde, fangfælde placeret i mark og optælling af fangsten

Snegle blev kun fundet i CA/regenerative marker

Et andet interessant resultat er at snegle hovedsageligt kun blev fundet i de CA/regenerative marker. Det hænger sandsynligvis sammen med at snegle i høj grad påvirkes af fugtforholdene ved jordoverfladen. Mere plantedække, flere planterester og mindre jordforstyrrelse kan skabe et mere fugtigt og beskyttet mikroklima, som giver bedre betingelser for snegle.

Det er dog vigtigt at bemærke, at mange af de registrerede snegle var landsnegle med hus. Fundet skal derfor ikke nødvendigvis tolkes som et direkte tegn på øget risiko for skadegørende agersnegle, men det kan også være en indikator på, at de CA/regenerative marker havde et mere fugtigt og stabilt jordoverflademiljø.

Hvad viser undersøgelsen?

Det mest interessante er, at der ses en tydelig forskel mellem de to dyrkningssystemer.

De konventionelle marker havde de højeste samlede fangster, men var stærkt domineret af løbebiller. De CA/regenerative marker havde færre løbebiller i fælderne, men en mere varieret fauna med flere rovbiller, edderkopper, snegle og andre smådyr.

Undersøgelsen giver ikke et fuldstændigt mål for biodiversitet, men den viser, at dyrkningssystemet har en påvirkning af aktiviteten og sammensætningen af jordoverfladens fauna.

Danske CA-erfaringer peger på mere liv i og på jorden

For at sætte vores undersøgelser lidt i perspektiv er det relevant at se på andre danske resultater. Her viser tidligere danske projekter generelt, at CA og reduceret jordbearbejdning kan styrke livet i og på jorden. Vidensyntesen om Conservation Agriculture, udarbejdet af Aarhus Universitet, fremhæver især positive effekter på regnorme og peger også på mulige positive effekter for overfladelevende grupper som løbebiller, rovbiller og edderkopper.

I Grønne Marker Stærke Rødder/Biodiversitet i Agerlandet blev der fundet flere løbebiller og edderkopper i CA-marker end i både pløjefri og pløjede marker, og de største løbebillearter blev især fundet i CA.

CarbonFarm-projekterne har haft et bredere fokus på at udvikle og dokumentere CA-baserede dyrkningssystemer under danske forhold med mål om blandt andet øget kulstofopbygning, bedre jordstruktur og større biodiversitet i og på jorden.

Samlet set tegner de danske erfaringer et billede af, at CA ikke kun ændrer dyrkningspraksis, men også levestederne i marken, især gennem mindre jordforstyrrelse, mere plantedække og flere planterester ved jordoverfladen.

Forsøgene er lavet i samarbejde med forskningsprojektet Agroecology-TRANSECT. Projektet har til formål at afdække hvordan der arbejdes med naturnære landbrugsmetoder rundt omkring i Europa.

Markforsøg med kvælstoffikserende biostimulanter

Skrevet af marie d. 10. juli 2025. Uploaded i Ikke-kategoriseret. Ingen kommentarer til Markforsøg med kvælstoffikserende biostimulanter

Forsøgsresultater

I 2023 lavede vi forsøg med Vixeran hos Søren Ilsø på Knudstrupgård. Testen blev foretaget ved, at der blev tildelt 30 kg N/ha. mindre kvælstof i to sprøjtespor (tildelt med flydende gødning), end hvad der blev tildelt i resten af marken. Dette setup blev lavet, da Vixeran indeholder en kvælstoffikserende bakterie der i gennemsnit giver 30 kg N/ha, derfor bude kunne fiksere den ”sparede” kvælstof.
I et enkelt sprøjtespor blev der tildelt ca. 50 kg N/ha mere end resten af marken, hvilket blev gjort som en kontrol af udbyttepotentialet.

Ved høst viste det sig, at der var det samme udbytte ved 179 kg N/ha og 150 kg N/ha + Vixeran. I sprøjtesporet med 230 kg N/ha var udbyttet højere, hvilket viser at 150 kg N/ha ikke var nok til at ramme det maksimale udbytte (Figur 1).

Konklusionen var derfor at der var 30 kg N/ha effekt af Vixeran i Vinterhveden.

Figur 1: Udbytte i vinterhvede efter tildeling af Vixeran

Baseret på resultaterne på Knudstrupgård, forsøgte vi os med flere landmandsforsøg i 2024. I modsætning til forsøget i 2023 lavede vi tildelingen som en ”on top” tildeling, hvor vi ikke reducerede kvælstof i noget af marken, men blot tilførte Vixeran på et areal. I løbet af vækstsæsonen undersøgte vi kvælstofstatus i planterne ved hjælp af den håndholdte Yara-N tester.

Af vores målinger ses det, at der ikke er den store forskel mellem kontrol og Vixeranbehandlingen for engrapgræs, vinterhvede og vårbyg. At der ikke er en forskel, skyldes med stor sandsynlighed at planten er velforsynet med kvælstof i kontrolområdet, og der er derfor ikke en mangel at spore.

Figur 1: Engrapgræs

Figur 2: Vinterhvede

Figur 3: Vårbyg

At der ikke er en mangel, kan ses på N-tester værdien. Den ligger omkring (eller over) 700 for både vinterhvede og vårbyg. Engrapgræs ligger lavere, men det stemmer også overens med, at vi forventer en lavere kvælstofkoncentration i bladet.

Figur 4: Sammenhængen mellem N-tester-værdi of kvælstofindhold i bladene

I vinterrug (figur 5 nedenfor) observerede vi til gengæld noget interessant. Her målte vi i en konventionel og i en økologisk rugmark. I den konventionelle rugmark er det ikke til at spore en forskel. Her har rugmarken fået tilstrækkeligt med gødning. I den økologiske ser vi derimod en forskel mellem kontrollen og det behandlede område. Her har både kontrolområdet og det behandlede område af marken et indhold på omkring 3% kvælstof i bladene, hvilket er et lavt niveau. På det behandlede område, er der en tendens til et højere kvælstofindhold i bladene, og der kunne derfor godt være en effekt her.

At der muligvis er en effekt på et område der er begrænset i kvælstof, stemmer godt overens med vores observationer på Knudstrupgård i 2023. Vores konklusion ud fra forsøgene i 2024 er derfor, at man ikke umildbart får en effekt af Vixeran i områder, der ikke har decideret mangel på kvælstof.

Figur 5: N-tester-værdi i konventionel og økologisk vinterrug

På de arealer hvor vi har fået lavet høstopgørelse, er der ikke fundet en forskel mellem behandlede arealer og kontrolområdet. Der blev ikke kigget på kvalitet af afgrøden, såsom proteinindhold. Det er noget, vi muligvis vil undersøge i 2025.

Forsøgene er lavet i samarbejde med forskningsprojektet Agroecology-TRANSECT. Projektet har til formål at afdække, hvordan der arbejdes med naturnære landbrugsmetoder rundt omkring i Europa.

Markforsøg med fosforfrigørende biostimulanter

Skrevet af marie d. 10. juli 2025. Uploaded i Ikke-kategoriseret. Ingen kommentarer til Markforsøg med fosforfrigørende biostimulanter

Fosfor er en begrænset ressource der graves op af jorden, ganske få steder rundt omkring på jordkloden. Inden for en overskuelig fremtid vil være en mangelvare, og vi bliver derfor nødt til at tænke anderledes når vi tænker på fosfor. Fosfor findes nemlig allerede i relativt store mængder i vores landbrugsjord, da vi har tilført jorden mere fosfor end planterne har haft brug for over en lang årrække. Det er derfor oplagt at finde en måde at udnytte den fosforpulje bedre til fremtidens landbrug.

At der igennem en årrække er tilført store mængder fosfor, skyldes at fosfor er meget reaktivt i jorden. Kommer det i kontakt med frie jern- og/eller calcium-ioner i jorden (og dem er der mange af), så bindes fosfor hårdt til jorden. Planter kan ikke direkte bruge calcium- eller jernfosfat, og bindingen skal derfor brydes. Nogle planter er i stand til at forsure jorden meget lokalt, hvilket kan frigøre fosfor bundet i calciumfosfat. Det gælder dog kun primært bælgplanter af de landbrugsafgrøder der dyrkes. Det er derfor meget interessant, hvis vi kan tildele en bakterie, der kan være i stand til bryde denne binding.

Fosfor styrer blandt andet buskning i de fleste afgrøder, så potentielt vil et øget fosforoptag kunne give bedre buskning i planterne og dermed bedre udbytte.

Forsøgsresultater

I marken testede vi produktet Fosfix i vårbyg på tre bedrifter i 2024. I marken observerede vi bedre buskning og kunne tælle flere skud i de behandlede marker, end i dem, der ikke havde fået Fosfix (Figur 5). Det tyder derfor på at der er potentiale for et højere udbytte. Vi har desværre ikke fået høstresultater ind endnu, så vi kan ikke give et klart svar på virkningen.

Figur 1: Optælling af skud i planter behandlet med Fosfix (n=40)

Billede 1: Øget buskning i planter behandlet med Fosfix (venstre)

Forsøgene er lavet i samarbejde med forskningsprojektet Agroecology-TRANSECT. Projektet har til formål at afdække hvordan der arbejdes med naturnære landbrugsmetoder rundt omkring i Europa.

Markforsøg med aminosyreprodukter

Skrevet af marie d. 10. juli 2025. Uploaded i Ikke-kategoriseret. Ingen kommentarer til Markforsøg med aminosyreprodukter

Derudover har visse aminosyre-biostimulanter potentialet til at kunne nedsætte fungicidforbruget. Dette skyldes, at produkterne tilsyneladende kan transportere fungicider rundt i planten. Aminosyre-biostimulanterne er phloem-mobile og øger phloem-transporten, hvilket derfor øger transporten af fungicider rundt i planten. Dette er efter producenternes udsagn både gældende for fungicider der allerede er phloem-mobile, og for fungicider der ikke er phloem-mobile. Dette kan potentielt øge virkningen af fungiciderne, og det bør derfor være muligt at sænke dosis og forbruget af fungicider.

I 2023 lavede vi et relativt komplekst forsøgssetup, hvor vi testede aminosol i vårbyg i et ”skakbræts”-setup på Knudstrupgård hos Søren Ilsø. I forsøgsøget blev der testet bejdsning af udsæd med aminosyrer, tildeling af aminosyrer både en og to gange i løbet af vækstsæsonen, og behandlinger med og uden startgødskning.

Vi testede både aminosyrer fra Aminosol og fra det britiske firma AminoA. På grund af tidspres, blev der kun opgjort udbytte fra forsøgsparcellerne med AminoA. Produktet vi testede var AminoFlo.

Som det ses af figur 1, var der et gennemsnitligt højere udbytte fra forsøgsparcellerne der blev behandlet med AminoFlo[1]. Yderligere ses det, at der er en mindre variation på de behandlede arealer.

Dette stemmer godt overens med teorien om, at aminosyreprodukter skaber en mere robust argrøde, der er mindre følsom overfor klimatiske og jordbundsmæssige påvirkninger.

Det skal bemærkes, at der ikke er lavet statistik på behandlingerne.

Figur 1: Udbytte af parceller behandlet med AminoFlo uden startgødning (Antal parceller, n: 34 for AminoFlo, og 23 for kontrol)

Figur 2: Udbytte af parceller behandlet med AminoFlo og lav mængde startgødning (13 kg N/ha) (Antal parceller, n: 22 for AminoFlo og 11 for kontrol)

Figur 3: Udbytte af parceller behandlet med AminoFlo med normal startgødning (42 kg N/ha) (Antal parceller, n: 12 for Amino Flo og 6 for kontrol)

Vi har yderligere kigget på om der var forskel i effekt af AminoFlo, ved forskellige mængder kvælstof som start gødskning. Først ses det, at der er tendens til lidt lavere udbytte ved lav start gødskning. Hernæst ses det også, at der er større spredning på vores data for de gennemsnitlige udbytter ved lav kvælstoftildeling. Det tyder derfor på, at der er højere ”gevinst” ved lave kvælstofmængder, hvilket også er forventeligt.

Der blev i nogle af parcellerne kørt AminoFlo på ad to omgange, så det er derfor muligt at evaluerer effekten af at tildele det to gange.

Figur 4: Udbytte af parceller behandlet med AminoFlo ved én eller to kørsler (Antal parceller, n: 18 for én kørsel og 16 for to kørsler)

Af figur 4 fremgår det, at der ikke er en effekt af at køre to gange i forhold til en gang. Dette kan skyldes at anden tildeling blev givet relativt sent, og måske har påvirket proteinindholdet i stedet. Dette er desværre ikke blevet undersøgt, men vi vil forvente at en ekstra kørsel sent i vækstsæsonen vil ende i proteinerne i kernerne.

I 2024 afprøvede vi Aminosol i forsøgsparceller på i alt seks bedrifter fordelt på Sjælland i hestebønner, salat, vårbyg, vinterhvede og lupiner. På grund af tidspres, blev der ikke opgjort høstresultater. Der blev ikke rapporteret nogen visuelle effekter i marken, men vi forventer at arbejde videre med det i 2025.

Forsøgene er lavet i samarbejde med forskningsprojektet Agroecology-TRANSECT. Projektet har til formål at afdække hvordan der arbejdes med naturnære landbrugsmetoder rundt omkring i Europa.